Annonce:
Annonce:

Børnehjems-baronens bånd til revisor: - Ser mistænkeligt ud

Dokumenter afslører, at opholdssteder og skoler finansierede Erik Filthuths luksusliv. Nu leder eksperter opmærksomheden hen på den revisor, der år efter år godkendte regnskaberne

Der er videoer og billeder af Erik Filthuth sammen med sin revisor på Facebook. Men de to er ikke venner, påstår revisoren. Video: Emma Svendsen & Marie Glerup
Annonce:

Ved du mere om sagen? Del din viden anonymt i en mail til hf@eb.dk

En række eksperter kalder det mistænkeligt og ulovligt, at Erik Filthuth berigede sig selv med midler til udsatte børn.

Ekstra Bladet har blandt andet afsløret, hvordan han købte renoveringer og luksusinventar til sine private boliger gennem sociale tilbud.

Afsløringen du ikke måtte læse: Børnehjemsbaron finansierede luksusliv 'hammer ulovligt'

Nu retter eksperter blikket mod den revisor, som godkendte det ene regnskab efter det andet.

- I den her sag mener jeg bestemt ikke, der har været god regnskabsføring. Jeg tænker, at der må være tale om en ualmindelig dårlig revisor, lyder den overordnede dom fra Knud Aarup, der er tidligere direktør i Socialstyrelsen.

Annonce:

Han undrer sig over, at Eriks Filtuhths revisor gennem 30 år, Martin Skovholm, tilsyneladende hverken opdagede eller påpegede de kritisable forhold, som Ekstra Bladet har afsløret den seneste uge.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Martin Skovholm. Her kommenterer han ikke Ekstra Bladets afsløringer om Erik Filthuth og afviser i stedet konkrete kritikpunkter af sin revision.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her er revisor Martin Skovholm og Erik Filthuth i Frankrig. Privatfoto
Her er revisor Martin Skovholm og Erik Filthuth i Frankrig. Privatfoto

Venner eller ej?
Eksperterne kalder det blandt andet mistænkeligt og uprofessionelt, at der på Erik Filthuths personlige Facebook-profil findes en række billeder, hvor han og revisoren, Martin Skovholm, optræder i situationer, der kan tolkes som private.

- Så begynder det at være at mistænkeligt, lyder det fra Leif Christensen, der er adjunkt på Institut for Regnskab på CBS.

- Det kan jo føre tankerne hen på, at man som revisor undlader at være offentlighedens vagthund, lyder det også fra revisor Kim Jacobsen, der har 30 års erfaring med økonomi på sociale tilbud.

Ekstra Bladet har foreholdt Martin Skovholm denne kritik.

Annonce:

'Det er særdeles krænkende, at du antyder, jeg havde/har en 'særlig nær relation' eller et 'nærtstående forhold' til Erik Filthuth. For dermed antyder du, at jeg skulle/kunne have haft en personlig interesse i at slække på faglige principper, hvilket jeg aldrig har gjort,' skriver han til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedegalleriet ...

Se nogle af billederne af revisoren og børnehjems-baronen her - og læs Martin Skovholms forklaringer

Erik Filthuth har postet billedet 30 december 2017. Han skriver, at han er i Østrig med 'gode venner', og folk ønsker dem alle godt nytår i kommentarsporet. På billedet sidder Martin Skovholm med sin kone og Erik Filthuths familie, men fra Martin Skovholm lyder forklaringen: 'Min hustru og jeg besøgte Erik Filthuth på vores vej på skiferie.'
Erik Filthuth har slået dette billede op med teksten 'drengetur'. Fra Martin Skovholm lyder forklaringen: 'En firmajulefrokost. Jeg kan ikke tage ansvar for, at Erik Filthuth benævner det 'drengetur'.
Her ses revisor Martin Skovholm bagerst i den blå T-shirt. Gruppefotoet er taget i forbindelse med Erik Filthuth og hans kones fejring af deres sølvbryllup i Østrig. Martin Skovholm forklarer, at han alligevel var i Frankrig og Italien med konen og derfor valgte 'at køre forbi Østrig og deltage'.
Her ses Martin Skovholm i Frankrig sammen med Erik Filthuth. 'Anledningen til hans besøg var et vigtigt møde i forbindelse med Erik Filthuths salg af Søbæk,' lyder forklaringen på, hvorfor situationen ikke er privat.
Det møde i Frankrig, som Martin Skovholm kalder et forretningsmøde, varede tilsyneladende mere end et par timer. Erik Filthuth har nemlig også postet dette billede af revisoren med sin kone, hvor de har andet tøj på og er et andet sted end på det første billede.

Martin Skovholm skriver også, at hans 'indgang og adgang' til arrangementer hos Erik Filthuth altid har været 'forretningsmæssige'. Ekstra Bladet har derfor spurgt ham, hvad den ‘forretningsmæssige indgang og adgang' var til de begivenheder, der findes billeder af på Facebook.

Her forklarer han, at han mødtes med Erik Filthuth i Frankrig, fordi Erik Filthuth ville holde et møde, og at han kun var til Erik Filthuths store sølvbryllupsfest i Østrig, fordi han valgte 'at køre forbi', eftersom han alligevel var i Frankrig og Italien. Desuden skriver han:

'At deltage i fejringen af en stor mærkedag for en klient igennem næsten 30 år mener jeg ikke giver grund til at konkludere, at der er tale om et nært personligt forhold.'

Annonce:

Artiklen fortsætter under videoen ...

Her bliver revisoren fanget af kameraet til Erik Filthuths sølvbryllupsfest i Østrig.

Overvejer revisornævnet
Ekstra Bladet har også foreholdt revisor Martin Skovholm, at avisen er besiddelse af materiale fra Søbæk, hvor han og hans kone optræder på invitationer og bordkort til forskellige arrangementer hos Erik Filthuth.

'Når man anføres på en invitation, er det ikke ensbetydende med, at man deltager,' svarer revisoren og skriver yderligere:

'Jeg kan slet ikke forstå, hvis et bordkort med mit navn på skulle være dokumentation for, at jeg har deltaget i et givent arrangement, hvis jeg selv siger, at jeg ikke har været der.'

Socialtilsyn Hovedstaden er dog af den overbevisning, at der kan være et problem.

- Det er helt nyt for os, at der muligvis er en så tæt relation mellem Erik Filthuth og hans revisor, og det bliver vi selvfølgelig bekymrede over, siger tilsynschef ved Socialtilsyn Hovedstaden Mie Andresen, som overvejer at melde revisoren til Revisornævnet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

På sin hjemmeside skriver Martin Skovholm, at han sætter pris på, at hans privatliv, netværk og arbejdsliv 'udgør en helhed.'
På sin hjemmeside skriver Martin Skovholm, at han sætter pris på, at hans privatliv, netværk og arbejdsliv 'udgør en helhed.'

Uenig med eksperterne
Spørgsmålet om revisorens habilitet er relevant, idet eksperter i økonomi og revision kritiserer konkrete nedslagspunkter i Martin Skovholms revisionen for Erik Filthuth.

Annonce:

Deres vurderinger er foretaget på baggrund af Søbæks officielle regnskaber samt en lang række interne dokumenter fra Erik Filthuths virksomheder - herunder administrations-procedurer, revisionsprotokollater, udlægs-oversigter, budgetter og interne regnskaber.

Ud fra materialet påpeger eksperterne blandt andet, at Martin Skovholm burde have undersøgt Erik Filthuths private udlæg for over fire millioner kroner på fem år.

Afsløring: Børnehjems-baron havde millionudlæg til mad og rejser

Børnehjemsbaron købte tøj for 700.000: - Giver ingen mening

- Når private indkøb så massivt overtræder virksomhedens interne regler, så bør det undersøges. Særligt når indkøbene er foretaget af direktøren, som ingen andre kontrollerer, siger revisor Kim Jacobsen og henviser til, at rigmandens store udlæg ikke beskrives eller korrigeres i det tilgængelige materiale.

Annonce:

Både han og Lars Krull, seniorrådgiver på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, påpeger i samme forbindelse, at der tilsyneladende ikke blev fulgt op på problemer med bilag, der ikke opfyldt lovens krav og manglende dokumentation for private udlæg. Forhold, som bliver påpeget i et af de revisionsprotokollater, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, men som ikke finder vej til de officielle regnskaber.

- Der er simpelthen nogle konklusioner, der ikke følges godt nok op på, siger Lars Krull.

Artiklen fortsætter under artikelgalleriet ...


Revisor Martin Skovholm har ikke villet stille op til interview, men afviser over mail al kritik, som han i øvrigt mener er tilvejebragt på et 'uoplyst grundlag'.

'Det er ikke korrekt, at vi ikke følger op, og jeg savner dokumentation for den påstand. Sagen er, at der netop blev fulgt op på forholdene, hvilket fremgår af senere revisionsprotokollater, som du også vil kunne finde frem ved aktindsigt hos de sociale tilsynsmyndigheder,' skriver han.

Men Holbæk Kommune er ikke i besiddelse af de protokollater, som Martin Skovholm henviser til. Ekstra Bladet har derfor opfordret revisoren til at fremsende dem, som han mener beviser, at han fulgte op på kritisable forhold. Men det har revisoren ikke gjort.

Annonce:

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Revisorens ukendte svenske 'særregel'

Eksperterne kritiserer også Martin Skovholms revision i forbindelse med regnskabsrod omkring en svensk ødegård.

I ti år står ødegården som et aktiv i Søbæk Skoles regnskaber, men en aktindsigt viser, at Erik Filthuth var den tinglyste ejer af ødegården i alle år.

- Det er mildt sagt noget sjusk og slet ikke godt nok, at revisor ikke følger op på det, siger Lars Krull, der er seniorrådgiver på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

- Han skal som minimum anføre i regnskabet, at der er problemer. Men det gør han ikke.

Martin Skovholm indrømmer, at det ikke var optimalt, men forklarer, at de havde problemer med en 'særlig svensk regel'.

'Der gjaldt imidlertid en særlig svensk regel for denne type ejendomme. (..) Erik Filthuth forsøgte i årevis at få tinglyst selskabet som den reelle tinglysningsmæssige ejer, men grundet denne særregel lod det sig ikke gøre,' forklarer han.

Eksperterne kalder dog forklaringen for 'noget sludder', og de svenske myndigheder understreger over for Ekstra Bladet, at der ikke var noget, der blokerede for at Søbæk Skole kunne eje ejendommen.


Myndighedens vagthund
Hvis Holbæk Kommune aldrig har fået revisionsprotokollater, er myndighederne heller aldrig blevet gjort opmærksom på det regnskabsrod, der var i Søbæk-imperiet. Der er nemlig ingen anmærkninger i de officielle regnskaber.

- Anmærkningsfri revisioner er guld værd, for så er det meget svært for myndighederne at få kendskab til eller mistanke om problemer, forklarer Knud Aarup, der er tidligere direktør i Socialstyrelsen.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Dyre rejser, biler og utallige ejendomme. Foto/redigering: Tariq Mikkel Khan og Jonas Olufson/Emma Svendsen og Marie Glerup

Martin Skovholm holder dog fast i, at revisionsprotokollater, som han påstår 'rummer forskellige revisor-anmærkninger gennem årene', er blevet sendt til myndighederne.

Ekstra Bladet har derfor flere gange bedt revisoren om at fremsende dokumentation for, at anmærkninger har fundet vej til hans revision samt til myndighederne, ligesom han er blevet bedt om at fremsende den dokumenation, der viser, at han fulgte op på bilags-problemer.

Men Martin Skovholm har ikke sendt dokumentation. I stedet skriver han, at han i så fald ville bryde sin 'klient-fortrolighed'.

Erik Filthuth ejer uoverskueligt mange ejendomme i både ind- og udland. Han har haft sin bolig ved Holbæk Fjord til salg for 21,5 mio. kr. Se paladset her.


Så rig er han blevet

Erik Filthuth har over årene nydt særdeles godt af af de mange millioner, kommunerne har betalt for hjælp til udsatte børn. En kontrakt fra 2013 viser, at hans løn på Søbæk på det tidspunkt lød på 160.000 kr. om måneden. Det er højere end statsministerens løn.

Foruden den fyrstelige løn har Erik Filthuth hevet 53,2 mio. kr. ud af skolerne og opholdsstederne, og i 2017 solgte han hele imperiet for omkring 130 mio. kr. til en udenlandsk virksomhed ejet af en kapitalfond.

I dag ejer Erik Filthuth uoverskueligt mange ejendomme i både Danmark og udlandet. De fleste er ejet i hans selskab Bakke Finans, der har en egenkapital på svimlende 210 mio. kr. 

Søbæk blev etableret af Erik Filthuth i 1985 og består i dag af syv opholdssteder, en kollegie-afdeling samt fem dagbehandlingstilbud til anbragte og udsatte børn. Kommunerne har således sendt millioner i Søbæks retning i årevis. I 2019 betalte de eksempelvis Søbæk 125 mio. kr. ifølge Udbudsvagten.dk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: