Mens danske pædofile og narkosmuglere kan regne med hjælp fra Udenrigsministeriet, hvis de bliver fængslet i udlandet, fjerner Jeppe Kofods ministerium nu støtten til to danske mødre, som er indespærret med deres børn i fangelejre i Syrien. 

Det viser afgørelser fra Udenrigsministeriet, som Ekstra Bladet har set.

Det er efter alt at dømme første gang i nyere Danmarkshistorie, at man afskærer danske statsborgere i udlandet adgangen til hjælp.

- Det er historisk og meget usædvanligt. Det ligger i de danske diplomaters DNA, at danskere i udlandet skal assisteres på trods af alvorlig kriminalitet, siger professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Martin Marcussen.

Artiklen fortsætter under billedet...

'Fare for statens sikkerhed'
Muligheden for at nægte kvinderne konsulær bistand blev indført 1. februar 2020 med en lov, som skal fjerne hjælpen til fremmedkrigere.

I afgørelserne til de to kvinder, som blev truffet 23. december 2020, fremgår det, at ministeriet har lagt vægt på, at de er i al-Roj lejren i Syrien.

’Ministeriet lægger i den forbindelse bl.a. vægt, at du er tilbageholdt i Roj-lejren i det nordøstlige Syrien, hvorfor der er grund til at antage, at du forud for din tilbageholdelse uden tilladelse er indrejst eller har opholdt dig i et forbudsbelagt konfliktområde og/eller har deltaget i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed.’

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Afgørelser er på 'vippen'

Ministeriets sagsbehandling er på ’vippen’, lyder vurderingen fra to forvaltningseksperter.

De hæfter sig begge ved, at afgørelserne har præcis samme ordlyd, selv man skal foretage individuelle skøn.

- Standard-begrundelser er for så vidt i orden, men det her er måske blevet lidt for meget med den brede pensel. Der relativt få mennesker, som skal modtage beskeden her, og det er ret indgribende, og det taler i retning af, at man skal være meget konkret, vurderer professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Michael Gøtze, der tilføjer, at kravet om en konkret begrundelse kan være 'lidt mere tricky', hvis oplysningerne er fra PET.

Samme toner lyder der fra professor i forvaltningsret, Frederik Waage, Syddansk Unviersitet.

- Der skal foretages en individuel vurdering i sagerne, hvis afgørelserne skal være lovlige. Man må ikke bare lave en standard-afgørelse, siger han og kalder lovens konsekvenser 'meget vidtgående', da kvinderne ikke er dømt og begge har børn, som også skal indgå i vurderingen.

Advokat: Uacceptabelt
Kvindernes advokat, Knud Foldschack, kritiserer sagsbehandling:

- Det er helt ubeskriveligt, at man nægter at hjælpe statsborgere, der sidder i en fangelejr. Og samtidig bygger afgørelserne på en sagsbehandling uden skøn og uden mulighed for at prøve dem ved en domstol. Det er helt uacceptabelt.