Ekspert om vanvidskørsel med anbragt: - Ligner en rockerfilm

En video viser, hvordan en ansat på et opholdssted kører vanvidskørsel med et 13-årigt anbragt barn på passagersædet. Det ligner mere en rockerfilm end billeder fra et socialpædagogisk opholdssted, siger en ekspert

Forstå historien kort og se de vilde videoer, hvor en ansat kører på landevejen med et anbragt barn. Video/foto: Privat. Redigering: Emma Svendsen.

En video, hvor en ansat på et socialpædagogisk opholdssted kører vanvidskørsel med et 13-årigt anbragt barn, ryster Knud Aarup.

Han er tidligere direktør i Socailstyrelsen og har derfor et indgående kendskab til det socialpædagogiske område.

- Det ser vanvittigt ud. Det ligner mere en rockerfilm end billeder fra et socialpædagogisk opholdssted, siger han til Ekstra Bladet.

Det 13-årige anbragte barn har sendt videoerne til sin far, Jonas Madsen, som har sendt dem videre til Ekstra Bladet.

- Jeg tænker, at det er uansvarligt og uprofessionelt, at man håndterer sin sociale opgave ved at køre hasarderet, siger faren.

- Tænk, hvis der var sket ham noget, siger han med henvisning til søn.

Jonas' søn har selv sendt videoerne til sin far. Selv siger barnet, at den ansatte kørte 170 km/t. Privatfoto
Jonas' søn har selv sendt videoerne til sin far. Selv siger barnet, at den ansatte kørte 170 km/t. Privatfoto

Dårlige værdier
På Solstrålens hjemmeside står der, at opholdsstedet har 'forudsigelige og tydelige voksne', der både er 'fastholdende og rammesættende', og at de er både 'professionelle og personlige'.

Knud Aarup, tidligere direktør i Socialstyrelsen og forhenværende landsformand i Socialpolitisk Forening, fælder dog en ganske anden dom.

- At køre rundt i en toptunet Mercedes er ikke værdier, som hjælper de her børn videre i livet. Tværtimod. Det handler om hurtige biler og fart på i livet - og det kan man kun få ved at være rig på forhånd, og det er anbragte børn typisk overhovedet ikke.

- Dertil kommer de åbenlyse lovovertrædelser, hvilket siger noget om det socialpædagogiske fagniveau på opholdsstedet. En god socialpædagog er altid opmærksom på, hvilke signaler man sender, siger Knud Aarup til Ekstra Bladet.

Knud Aarup har indgående kendskab til socialpædagogiske tilbud. Han er langt fra begejstret over de videoer, hvor en ansat kører med et anbragt barn. Foto: POLFOTO
Knud Aarup har indgående kendskab til socialpædagogiske tilbud. Han er langt fra begejstret over de videoer, hvor en ansat kører med et anbragt barn. Foto: POLFOTO

Uddannelse?
Ekstra Bladet har spurgt Solstrålen, om medarbejderen i videoen har en fagrelevant uddannelse i forhold til at arbejde med anbragte børn, men det vil de ikke svare på.

Heller ikke medarbejderen selv vil røbe sin uddannelse over for Ekstra Bladet.

Det var denne Mercedes, barnet blev samlet op af foran opholdsstedet. Privatfoto
Det var denne Mercedes, barnet blev samlet op af foran opholdsstedet. Privatfoto

Så hurtigt gik det
Kørslen i videoen foregår på en landevej, hvor fartgrænsen normalt er 80 km/t.

Ifølge drengen kørte den ansatte 170 km/t. i topfart, men det er ikke muligt at be- eller afkræfte hastigheden grundet videoens kvalitet.

Ekstra Bladet har dog fået bilmodellen identificeret hos Mercedes og sendt videomaterialet til Jacob Jepsen, der er Mercedes-mekaniker med speciale i AMG'er gennem 15 år.

Ved at undersøge et screenshot, hvor man kan ane bilens speedometer, vurderer han, at bilen, på det tidspunkt, kører omkring 150 km/t

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Opholdssted giver 'påtale'

På trods af den ret tydelige lovovertrædelse er de ansvarlige parter ikke meget for at indgive en politianmeldelse.

Ekstra Bladet har spurgt forstanderen på Solstrålen, Thomas Brix, hvilke konsekvenser videoen har fået.

- Den pågældende medarbejder har selvfølgelig fået påtalt, at det ikke er noget, vi vil se, lyder svaret fra forstanderen, der ikke vil politianmelde medarbejderen.

Socialtilsyn Syd vil hverken kommentere den konkrete sag eller svare på, hvordan tilsynet generelt håndterer den type sager.

Ekstra Bladet har også forsøgt at få et interview med Odense Kommune, der har anbragt barnet på Solstrålen, men de har ikke ønsket at stille op til et interview.

I en mail oplyser de, at kommunen ikke har tænkt sig at politianmelde sagen, da det er deres opfattelse at både opholdsstedet og Socialtilsyn Syd håndterer den.

222 kommentarer
Vis kommentarer