Fupfirma knækket - nu jubler kunderne

FACEBOOK-FUP: Tidligere kunder hos Marketing Saver er glade for, at det skandaleramte firma nu er knækket - men pengene er tabt, frygter de

Foto/redigering: Philip Davali, privatfotos/Sólfinn Hughes

TIP OS! Er du blevet snydt af Marketing Saver? Eller kender du personkredsen bag firmaet? Del din viden i en mail til tech@eb.dk. Henvendelser behandles fortroligt, hvis det ønskes.

Det er sjældent kunderne direkte jubler, når den virksomhed, de har handlet med, lukkes ned.

Ikke desto mindre er det tilfældet blandt kunderne i den skandaleombruste fupvirksomhed Marketing Saver.

Tidligere torsdag kunne Ekstra Bladet fortælle, at Marketing Saver er sendt til tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen, efter virksomhedens ledelse har trukket sig fra selskabet.

- Det er en festdag. Vi har overvejet at invitere de andre berørte firmaer til middag her på campingpladsen, jubler Heidi Thomasen, der sammen med sin mand ejer Kruså Camping.

Dagsorden - 16. jul. 2020 - kl. 08:29 Fupfirma lukket: Løber fra regningen

Heidi og Jesper Thomasen frygtede at måtte gå fra deres livsdrøm, efter et skæbnesvangert telefonopkald endte i gigant-regninger. Foto: Anders Brohus
Heidi og Jesper Thomasen frygtede at måtte gå fra deres livsdrøm, efter et skæbnesvangert telefonopkald endte i gigant-regninger. Foto: Anders Brohus
 

Heidi og Jesper Thomasen frygter at måtte gå fra deres livsdrøm, efter et skæbnesvangert telefonopkald endte i gigant-regninger. Nu advarer de andre. Foto: Anders Brohus Dagsorden - 30. jan. 2020 - kl. 20:39 Frygter tvangslukning: Svineri

Bondefanget af monster-regning
Tilbage i november 2019 blev en skæbnesvanger opringning fra en sælger i Marketing Saver begyndelsen på et sandt mareridt for Heidi Thomasen og hendes mand.

Sælgeren tilbød den nyopstartede campingplads hjælp til at lave markedsføring på Facebook for den nette sum af 99 kroner om måneden.

Et tilbud Heidi Thomasen takkede ja til, hvorefter hun digitalt underskrev en kontrakt.

Hvad hun ikke vidste var, at langt inde i kontrakten gemte sig vilkår, der ville få regningen til at eksplodere. Her fremgik det nemlig, at prisen kort tid efter ville eksplodere til 2500 kroner om måneden og løbe i 5 år.

Dermed ville den samlede regning løbe op i 150.000 kroner plus moms.

Her ses de tre ansvarlige for Marketing Saver. Fra venstre er det de to ejere, Rasmus Gutfelt Skalbo og Arvin Mazaheri, mens direktør Casper Dzienis ses til højre. Privatfoto Dagsorden - 28. jan. 2020 - kl. 20:28 Pas på: Danskere bag udspekuleret Facebook-fup

Bagmændene i Marketing Saver var første gang på forsiden af Ekstra Bladet i slutningen af januar. Foto: Ekstra Bladet
Bagmændene i Marketing Saver var første gang på forsiden af Ekstra Bladet i slutningen af januar. Foto: Ekstra Bladet

Dagsorden - 1. feb. 2020 - kl. 21:53 Fupmagere får hjælp fra Google-firma

Kæmpe lettelse
Da Ekstra Bladet første gang talte med Heidi Thomasen, frygtede hun, at kontrakten, hun var blevet bondefanget til at indgå, kunne føre til, at campingpladsen ville blive tvangslukket.

Bagmændene i Marketing Saver skyede nemlig ingen midler i forsøget på at opkræve det enorme beløb fra familien.

Inkassofirmaer blev aktiveret, ligesom trusler om retssager hang over familiens hoveder.

Med tvangsopløsningen af Marketing Saver forsvinder de bekymringer.

- Det er en kæmpe lettelse, at de bliver tvangsopløst, siger Heidi Thomasen, der kun nåede at betale 99 kroner, før hun opdagede fupnummeret.

Dagsorden - 18. jul. 2020 - kl. 12:36 Solgte 'million-firma' for 0 kroner

Retfærdigheden sket fyldest
Også på Samsø vækker nyheden glæde.

Her var det lille bed & breakfast-sted Samsø by Stage med ægteparret Charlotte og Søren Stage-Madsen i spidsen blevet fuppet til at skrive under på to kontrakter med en samlet regning på 300.000 kroner til følge.

- Retfærdigheden er sket fyldest, men det er snyd og bedrag, den måde det her er foregået på.

- Derfor har vi kæmpet hårdt imod, siger en glad Søren Stage-Madsen.

Da Søren Stage-Madsen nægtede at betale de enorme abonnementsregninger, valgte Marketing Saver at stævne det lille bed & breakfast.

Søren Madsen og Charlotte Stage-Madsen har en god forretning i deres bed & breakfast på Samsø. Men de vil ikke finde sig i at blive plukket af fupmagerne fra Marketing Saver. Foto: Claus Bonnerup
Søren Madsen og Charlotte Stage-Madsen har en god forretning i deres bed & breakfast på Samsø. Men de vil ikke finde sig i at blive plukket af fupmagerne fra Marketing Saver. Foto: Claus Bonnerup

Hænger på advokatregning
Den sag blev afgjort i Retten i Aarhus 26. juni og her blev Marketing Savers påstand afvist.

I stedet blev selskabets bagmænd Arvin Mazaheri, Rasmus Gutfelt Skalbo og Casper Dzienis idømt at betale sagens omkostninger.

Med tvangsopløsningen tror Søren Stage-Madsen dog ikke på, at det er penge han nogensinde ser igen.

- Vi har brugt omkring 25.000 kroner på sagen. Dertil kommer vores egen arbejdstid. Vi har brugt oceaner af tid.

- Vi vil nu overveje, om vi senere skal sende kravet på vores tilgodehavende til kurator i konkursboet.

- Jeg håber også, at Kammeradvokaten eller andre relevante myndigheder går ind og forhindrer, at de kan oprette virksomheder igen. Det mener jeg helt klart, at Kammeradvokaten bør gå ind i.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Arvin Mazaheri. Casper Dzienis svarer kortfattet i en mail:

'Jeg fratrådte stillingen som direktør i Marketing Saver, efter at mit ansættelsesforløb stoppede. Mere har jeg ikke at sige her.'

TIP OS! Er du blevet snydt af Marketing Saver? Eller kender du personkredsen bag firmaet? Del din viden i en mail til tech@eb.dk. Henvendelser behandles fortroligt, hvis det ønskes.

Bagmand: Ville bare ud

Rasmus Gutfelt Skalbo er en af de tre hovedmænd bag Marketing Saver. Han trådte i stilhed ud af selskabet 8. juni og overlod styringen til Arvin Mazaheri og Casper Dzienis.

- Jeg havde ikke lyst til at være en del af selskabet mere. Jeg havde ikke lyst til at samarbejde med Arvin. Derfor gik jeg ud af det, forklarer Rasmus til Ekstra Bladet.

- Nu er jeg bare menig ansat (i andre firmaer, red.) og prøver at lave nogle andre projekter.

- Hvorfor hopper du ud af selskabet?

- Mig og Arvin kom på ikke så god fod, og nu havde vi ikke lyst til at arbejde sammen mere. Jeg kan ikke komme nærmere ind på det. Jeg har ikke lyst til at hænge nogen ud. 

Ifølge Rasmus Gutfelt solgte han firmaet for 0 kroner til Arvin. 

- Jeg skulle bare ud af det. For mig var det ikke pengene.

 

Momssag hos SKAT
Den nu tidligere medejer erkender, at SKAT har sat en sag i gang om den manglende momsregistrering. Men han mener, at der er tale om et 'teknisk problem', som gjorde, at firmaet ikke var blevet registreret.

- Det hele er sendt til dem. Og de sagde så, at de ville vende tilbage. Det har vi ikke hørt noget om.

- Jeg har i hvert fald ikke. Jeg ved ikke, om Arvin har hørt noget.

- Har du noget, du vil sige til dem, der føler sig dårligt behandlet? 

- Næ. Ikke umiddelbart. 

- Du har ikke noget at sige til dine gamle kunder, der har haft store omkostninger? 

- Nej, det har jeg ikke.

70 kommentarer
Vis kommentarer