Hav af fejl i sociale sager: Politikere stemte nej til løsning

Kommunerne kan kvit og frit begå mange og alvorlige fejl, når udsatte søger om hjælp. Politikere raser over problemet - alligevel stemte flere nej til et forslag, der kunne sænke antallet af fejl 

Socialdemokratiet stemte for nylig nej til et forslag, som, eksperter mener kunne sænke antallet af fejl, som kommunerne begår, når de behandler sociale sager. Foto: Jens Dresling
Socialdemokratiet stemte for nylig nej til et forslag, som, eksperter mener kunne sænke antallet af fejl, som kommunerne begår, når de behandler sociale sager. Foto: Jens Dresling

Socialdemokratiet påstår at ville sikre bedre hjælp til social udsatte - eksempelvis ved 'altid' at være 'på børnenes side'. 

Alligevel stemte de 6. juni nej til et forslag, der kunne dæmme op for de mange fejl, som kommunerne laver, når børn med handicap, misbrugere, ældre, psykisk syge og alle andre udsatte søger om hjælp.

- Det undrer mig, at man har stemt nej, lyder det fra professor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen.

- Retssikkerheden på det her område er stærkt udfordret, og omfanget af fejl er helt uacceptabelt, siger han.

Tal viser, at Ankestyrelsen sender omkring halvdelen af alle klagesager på socialområdet tilbage til kommunen med besked om, at deres afgørelse skal genvurderes, ændres eller ophæves, fordi de ikke har overholdt loven.

Forslaget, der blev nedstemt, gik på at indføre økonomisk kompensation til borgere, som vinder en sag ved Ankestyrelsen.

- Indførelse af en form for økonomisk sanktion over for de kommuner, der ikke overholder reglerne, vil være et meget effektivt styringsredskab. På det sociale område har eksempelvis statsrefusion talrige gange været brugt til at tilskynde kommuner til at ændre praksis. Derfor er der god grund til at tro, at økonomiske sanktioner - for eksempel kompensation til borgerne - vil mindske antallet af fejl, siger professor John Klausen.

Disse partier stemte for og imod

Disse stemte imod - Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, og Konservative

Disse stemte for - Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Alternativet, Uffe Elbæk og Enhedslisten

Disse stemte hverken for eller imod - Socialistisk Folkeparti

Kompensations-forslaget lød således:

'Der kan udbetales kompensation til borgere i tilfælde, hvor Ankestyrelsen giver borgeren medhold i, at kommunen har truffet en forkert afgørelse'.

Det blev fremsat af Dansk Folkeparti i november 2019, men blev nedstemt 6. juni i år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Karina Adsbøl (DF) har flere gange deltaget i debatter om svigt af socialt udsatte og ældre. Hun stod også bag det nu nedstemte forslag om økonomisk kompensation. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Karina Adsbøl (DF) har flere gange deltaget i debatter om svigt af socialt udsatte og ældre. Hun stod også bag det nu nedstemte forslag om økonomisk kompensation. Foto: Tim Kildeborg Jensen

DF: - Meget, meget skuffet
Karina Adsbøl (DF) stod i sin tid bag forslaget om kompensation.

- Alle politikere kritiserer området, men vil alligevel ikke være med til at indføre hverken gulerod eller pisk til kommunerne for at forbedre tingene, siger Karina Adsbøl.

- Jeg er meget, meget skuffet. Det her handler om udsatte mennesker, som skal kunne leve et liv, selvom de har et handicap, er psykisk sårbare eller noget tredje.

DF-politikeren har nu kaldt socialminister Astrid Krag (S) i samråd. Det samme har SF.

- Det er helt og aldeles uacceptabelt med så mange fejlsager, og det skal selvfølgelig stoppes. Jeg har indkaldt ministeren i samråd og kræver svar på, hvad der kan gøres oven på Ekstra Bladets afsløringer, skriver handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF).

Se også: Hav af fejl i handicap-sager: Gratis for kommunerne

Trods partiets klare holdning, stemte de alligevel 'hverken for eller imod' forslaget om kompensation.

- Vi går ikke efter strafsanktioner, men vil hellere bruge ressourcerne på, at borgeren rent faktisk får den rigtige afgørelse i første omgang, skriver Charlotte Broman Mølbæk (SF).

- Kommunerne tjener penge på forkerte afgørelser

- I dag er det omkostningsfrit for kommunerne at lave fejl. Man kan ligefrem sige, at de belønnes for og tjener penge ved at træffe forkerte afgørelser, fordi de sparer ydelser i den tid, som går med sagsbehandling, siger professor John Klausen.

Sagsbehandlingstiden ved Ankestyrelsen er i gennemsnit 18 uger - cirka fire måneder.

Men inden en borger når dertil, skal vedkommende først igennem en klagesag ved kommunen, og ofte sendes sager frem og tilbage mellem kommunen og Ankestyrelsen flere gange.

- Ventetiden har store konsekvenser, siger professor i socialret John Klausen.

- Ydelser som støtte og hjælp kan ikke bevilliges med tilbagevirkende kraft, og det betyder reelt, at borgerne mister den hjælp, de har krav på, mens sagsbehandlingen står på, forklarer han.

John Klausen mener derfor, at det skal have økonomiske konsekvenser for kommunen at træffe forkerte afgørelser, hvis man skal komme problemet til livs.


Administrativt monstrum
Ekstra Bladet har kontaktet Socialdemokratiet og spurgt, hvad de mener om de mange sagsbehandlingsfejl - og hvorfor de stemt nej til forslaget om kompensation.

- Det må ikke være en kamp at få den rigtige hjælp, og de nye tal bekymrer mig, skriver socialminister Astrid Krag (S) og påpeger, at der bør lægges en plan for at forbedre sagsbehandlingen.

Men ifølge hende er kompensation ikke den 'rigtige' plan.

- Bagudrettet kompensation er i mine øjne ikke den rigtige vej at gå. Det ville være et administrativt monstrum, og hvis man straffer kommunerne økonomisk, vil pengene gå fra velfærden, og så fodrer vi hunden med sin egen hale, skriver hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I to år måtte Christina Hedegaard læse paragraffer og klage over kommunen for at få den hjælp, som hun og sønnen har lovmæssigt krav på. Foto: Anders Brohus
I to år måtte Christina Hedegaard læse paragraffer og klage over kommunen for at få den hjælp, som hun og sønnen har lovmæssigt krav på. Foto: Anders Brohus

Dreng med diagnoser: - Kommune syltede sagen
På grund af de mange fejl og lange sagsbehandlingstider ender en lang række udsatte borgere nu med at vente måneder og år på at få den hjælp, de har krav på.

- Jeg har brugt uendelig meget tid på at klage, læse paragraffer og vente på afgørelser, fortæller eksempelvis Christina Hedegaard, som brugte to år på at få hjælp.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kommunen afviste flere gange at hjælpe familien. De måtte klage til Ankestyrelsen for at få den hjælp, som loven siger, de skal have. Foto: Anders Brohus
Kommunen afviste flere gange at hjælpe familien. De måtte klage til Ankestyrelsen for at få den hjælp, som loven siger, de skal have. Foto: Anders Brohus

Hendes 13-årige søn lider af flere diagnoser - blandt andet den sjældne pica, som betyder, at han spiser alt, han kan komme i nærheden af, når han bliver angst - for eksempel bly, papir og tapet.

Kommunen afviste flere gange hendes ansøgninger om hjælp, men nu har Ankestyrelsen omgjort afgørelserne.

- Jeg er harm over, at kommunen kan sylte en sag på den måde, siger Christina Hedegaard.

KL: Løses ikke med straf

Ekstra Bladet har sendt ekspertens kritik til KL, der repræsenterer landets kommuner.

'Vi løser ikke det her med straf til kommunerne. Det er ekstremt komplicerede regler, medarbejderne skal navigere i. Det er ikke af ond vilje, der sker fejl,' skriver de i en mail.

De indrømmer dog, at de lange sagsbehandlingstider udfordrer borgernes retsikkerhed.

- Sagsbehandlingstiden er for lang. Der er brug for en forenkling af reglerne og flere ressourcer til Ankestyrelsen, så man ikke skal vente så længe på en afgørelse. Det er både skidt for borgernes retssikkerhed og for kommunerne.

284 kommentarer
Vis kommentarer