Gang på gang har udenrigsminister Jeppe Kofod nægtet at evakuere de danske børn, der opholder sig under kummerlige forhold i de syriske fangelejre og dermed sikre deres rettigheder.

Ikke desto mindre kæmpede Kofod som udenrigsordfører i februar 2004 en indædt kamp for at sikre den dansk Guantánamo-fange, Slimane Abderrahmane, og hans rettigheder.

På Folketingets talerstol krævede Jeppe Kofod dengang, at den daværende VK-regering sikrede Guantánamo-fangens rettigheder og understregede vigtigheden af at overholde internationale konventioner.

Artiklen fortsættes under billedet ...

Kofod: Danmark må ikke svigte
’Det handler om afgørende principper og værdier, som Danmark sammen med ligesindede lande har bygget vores samfund op om og forhåbentlig kæmper for i verden omkring os. Det handler om, at Danmark ikke må svigte, når disse grundlæggende værdier skal forsvares eller er under pres,’ lød det fra Jeppe Kofod den 19. februar 2004.

Samtidig opfordrede Jeppe Kofod til en retsforfølgelse af fangerne, hvis der var grundlag for det.

’Tidsubegrænset tilbageholdelse er i strid med reglerne - ikke bare uacceptabelt, men i strid med reglerne - og selvfølgelig derfor uacceptabelt i ethvert retssamfund. Derfor bør man have adgang til en dommer og juridisk repræsentation, og derfor bør man dømmes, hvis der er grundlag for at rejse en sag, og frigives, hvis der ikke er det.’

Stor indsats fik dansk Cuba-fange hjem
Den danske Guantánamo-fange, Slimane Abderrahmane, blev i 2001 blev taget til fange af amerikanske tropper i Pakistan og overført til Guantánamo-basen ved Cuba.

Her sad han frem til 2004, hvorefter han blev sendt retur til Danmark efter en stor diplomatisk indsats, og i modsætning til den aktuelle sag med de danske børn i Syrien, hvor to mødre nu har fået frataget mulighed for konsulær bistand, holdt Udenrigsministeriet sig dengang ikke tilbage med at bistå danskeren i den amerikanske fangelejr.

- Udenrigsministeren måtte sige, at Slimane skulle have den bistand, som en anden dansk borger ville få i udlandet, når personen var fængslet. Så der ville blive ydet normal konsulær bistand, og det indebar også, at man ville besøge ham, fortæller Udenrigsministeriets tidligere direktør Ulrik Federspiel, som dengang i 2004 var Danmarks ambassadør i USA.

Også tidligere PET-chef, Hans Jørgen Bonnichsen, var involveret i arbejdet med at få danskeren hjem.

- Der var kolossal interesse fra Udenrigsministeriet side i forhold til at hente ham hjem. Der blev lagt masser af ressourcer i det, og man fastholdt menneskerettighedssynspunktet, siger han.

Dansk hashsmugler hjulpet
Hverken Ulrik Federspiel eller Hans Jørgen Bonnichsen kan trods deres mange år i den danske stats tjeneste komme i tanke om sager, hvor danske myndigheder har nægtet konsulær bistand til danskere i udlandet.

Tværtimod husker Hans Jørgen Bonnichsen en sag fra 1960’erne, hvor danske Freddie Vedlon Hansen blev hjulpet hjem fra Tyrkiet trods en fængselsdom på 30 år for hashsmugling.

- Der var tale om en straffet kriminel, men alligevel lagde man en ihærdig indsats for at få ham hjem, og det lykkedes, og så kunne han afsone under danske forhold.