Kriseramt komet-firmas direktør vælter sig i konkurser

Selskabet ACT.Global med flere prominente personer i ejerkredsen har underskud på 120 mio. kr. Nu viser det sig, at direktøren også har en stribe konkurser i bagagen

Carsten Jensen er på papiret god for mere end 100 mio. kr., men hans firma ACT.Global er havnet i krise. Og nu viser det sig, at direktøren har en stribe konkurser bag sig. PR-foto
Carsten Jensen er på papiret god for mere end 100 mio. kr., men hans firma ACT.Global er havnet i krise. Og nu viser det sig, at direktøren har en stribe konkurser bag sig. PR-foto

Ved du noget om sagen? Så kontakt journalisterne her.

Det var lidt af et chok, da teknologiselskabet ACT.Global for nylig kom ud med et gigantisk underskud på 120 mio. kr.

Selskabet med prominente navne som Lagkagehuset-rigmanden Ole Kristoffersen og EM-helten Henrik Larsen i ejerkredsen har nemlig haft pæne overskud de seneste år.

Det har fået selskabets værdi til at eksplodere, og alene direktør Carsten Jensens aktier er sat til mere end 100 mio. kr.

Se også: Fodboldlegender med i kriseramt firma

Men den pludselige nedtur burde måske alligevel ikke komme som en stor overraskelse. Ekstra Bladet har gennemgået den 57-årige direktørs tidligere selskaber, og her viser det sig, at han har en stribe konkurser bag sig.  

'Vedrørende selskaber jeg tidligere har været en del af, så har jeg ingen kommentarer til dette, som jeg anser for et afsluttet kapitel af mit liv,' skriver Carsten Jensen i en mail til Ekstra Bladet.

Konkurs med havemøbelfirma
ACT.Global udvikler midler til bekæmpelse af bakterier, men Carsten Jensen har været igennem en lang række andre ting.

I 1999 stiftede han konsulentfirmaet Be-One Business Support i København, hvor han selv var direktør.

Hurtigt opstod der dog rod i regnskaberne, og ifølge selskabets revisor blev der givet ulovlige lån til ejerne, ligesom hverken skat eller moms blev afregnet til tiden.

Artiklen fortsætter under billedet...

Carsten Jensen har en stribe konkurs bag sig. Nu står han i spidsen for selskabet ATC.Global med bl.a. Lagkagehuset-stifter Ole Kristoffersen i ejerkredsen. Han stiftede selv selskabet i 2013. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Carsten Jensen har en stribe konkurs bag sig. Nu står han i spidsen for selskabet ATC.Global med bl.a. Lagkagehuset-stifter Ole Kristoffersen i ejerkredsen. Han stiftede selv selskabet i 2013. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
 

Konsulentfirmaet levede en omtumlet tilværelse i nogle år, før det helt lukkede i 2006.

I mellemtiden nåede Carsten Jensen dog at stifte et nyt selskab, Giga Bolig i Herfølge, der solgte havemøbler.

Men efter kun et år gik foretagendet konkurs, og ifølge revisoren blev der også her givet ulovlige lån til ejerne.

Ulovlige lån
I 2009 forsøgte Carsten Jensen så at rejse sig fra asken og startede handelsvirksomheden IBA International Business Agency i Holstebro.

Men heller ikke her blev der spillet efter reglerne.

Artiklen fortsætter under billedet...

Carsten Jensens aktier i ATC.Global er på papiret mere end 100 mio. kr. værd. Nu er selskabet dog havnet i krise. PR-foto
Carsten Jensens aktier i ATC.Global er på papiret mere end 100 mio. kr. værd. Nu er selskabet dog havnet i krise. PR-foto
 

I det allerførste regnskab noterede revisoren, at der var givet et lån til Carsten Jensen, som ikke kunne dokumentere sin evne til at betale tilbage.

I andet regnskab var der igen givet ulovlige lån, og kort tid efter blev selskabet tvangsopløst.

Kritik fra revisor
Det gik ikke meget bedre for sporttøjsvirksomheden Sporttrend i Allerød, som han stiftede i 2010.

Her aflagde Carsten Jensen kun aflagt ét regnskab, hvor revisoren noterede, at hverken løn eller moms var indberettet korrekt.

Kort tid efter gik også Sporttrend konkurs.

Bryggeri gik ned
Midt imellem de danske konkurser nåede Carsten Jensen også et tvivlsomt forretningseventyr i Tyskland.

I 2006 blev han ifølge det tyske erhvervsregister indsat som direktør i bryggeriet Maisel Bräu i Bamberg, hvor den danske erhvervsmand Peter Hæstrup var med i ejerkredsen.

Men det gik heller ikke, for allerede i 2008 blev det 114 år gamle bryggeriet taget under konkursbehandling.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til nedturen i Maisel Bräu fra hverken Peter Hæstrup eller Carsten Jensen.

126 kommentarer
Vis kommentarer