Ekstra Bladet har afsløret, hvordan 23,8 millioner er havnet i lommen på ejeren, efter kommuner har betalt dyrt for at sende børn med diagnoser på Behandlingsskolerne.

Direktørens enorme millionoverskud står i kontrast til den virkelighed, at tusindvis af danske børn med en diagnose slet ikke går i skole, fordi de ikke kan få et tilbud.

- Hvis det ikke var så dyrt at give de her børn en god skoleplads, og hvis man brugte midlerne bedre, kunne flere børn få den rette hjælp, lyder kritikken fra Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme.

Hun bakkes op af Børns Vilkår og socialministeren.

- De penge kunne være gået til en endnu bedre indsats eller til andre udsatte børn, siger minister Astrid Krag (S) til Ekstra Bladet.

En undersøgelse fra Landsforeningen Autisme har vist, at hvert tredje barn med autisme ikke går i skole, mens hver sjette ikke har været i skole i over et år.

Nethe Olsens søn Jonas på 16 år er en af dem. Han har autisme og ADHD og har gået hjemme siden efterårsferien 2019. Før det fulgte en periode med 56 procent fravær fra skolen.

- De kommunale skoler, han har været på, har ikke været gearet til hans diagnoser. Derfor er han også blevet dårligere og dårligere både fagligt og psykisk, fortæller Nethe Olsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mistrivsel
Siden 0. klasse har Jonas været på fire forskellige skoler i kommunen og har haft flere perioder helt uden skolegang. I dag svarer hans faglige niveau til 3. klasse.

- Havde Jonas fået det rette tilbud fra start, ville han være længere udviklingsmæssigt. Så kunne han måske få en uddannelse og forsørge sig selv resten af livet - det virker helt urealistisk nu, siger hans mor, Nethe Olsen.

Hun har sendt Ekstra Bladet en lang række sagsakter fra psykologer, psykiatere og sagsbehandlere.

‘Skolen giver ham mavepine, kvalme og opkast’ har en psykiater skrevet.

I en lægeattest står der, at Jonas i forbindelse med pres fra skolen får ‘anfald med opkast', og at han handler med ‘selvskadende adfærd i form af lange meget varme bade, banker hovedet ind i væggen og forsøger at hoppe ud af bilen.'

Lignende er noteret i en nylig VISO-rapport, som efter flere måneders udredning er kommet frem til, at Jonas har været fejlplaceret stort set hele sin skolegang.

Artiklen fortsætter under billedet...

Afvist
Nethe har søgt om et specialiseret skoletilbud i privat regi til Jonas, men Horsens Kommune har afvist ansøgningen to gange. Nu har Ankestyrelsen bedt kommunen om at genvurdere sagen.

- Forældre skal være virkelig dygtige og presse kommunerne rigtig meget for at få et behandlings- eller skoletilbud, siger Heidi Thamestrup fra Landsforeningen Autisme.

- Vi ser børn, der ikke har været i skole i tre-fire år. Forældrene bliver fyret eller må sige deres job op, og både de og børnene ender med at udvikle angst, spiseforstyrrelser og stå i kø til psykiatrien. Det er en social deroute for hele familien, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet...

Inkluderende tilgang
Ekstra Bladet har kontaktet Lone Ørsted (S), formand for børne- og uddannelsesudvalget i Horsens Kommune.

Hun har ikke haft mulighed for at deltage i et interview, men skriver i en skriftlig kommentar:

'Vi har en inkluderende tilgang, hvor vi gerne arbejder med, at børn med udfordringer bliver i de almene tilbud med støtte, hvis det er muligt.' 

'Forskning viser, at også børn med udfordringer profiterer af at opleve sig inkluderet. Men at det naturligvis beror på en individuel faglig vurdering hver gang ift. det enkelte barn,' skriver hun.