Statsminister Mette Frederiksen (S) erkendte for nylig under en spørgetime i Folketinget, at coronakrisen har afsløret, at Danmarks beredskab, når det gælder vacciner, ikke er god nok.
– Håndtering i Europa og ligesindede lande har afsløret en sårbarhed, som er uholdbar.
Mette Frederiksen nævnte herefter muligheden for et internationalt samarbejde om vacciner.
Mette F. vil have fælles europæisk produktion af vaccine
Og hun behøver ikke kigge så langt.
Tidligere stats- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var tilbage i 2005 en af drivkræfterne bag etableringen af en fælles nordisk fabrik, der skulle være i stand til at masseproducere vacciner i tilfælde af epidemier.
Desværre for befolkningerne i de nordiske lande gik der storpolitisk hårdknude i sagen på målstregen.
Arbejdet med en fælles fabrik var ellers nået langt – og Lars Løkke Rasmussen var ganske optimistisk i december 2005, da Nordisk Ministerråd havde besluttet at arbejde videre med at etablere en fælles fabrik.
Sharia-sheiken: Corydon sender giftpil mod Mette
På et møde mellem de nordiske sundhedsministre i januar 2008 støttede Finland, Island og Norge et danske forslag om en offentlig model i dansk regi, mens svenskerne hældte til en privat model i svensk regi.
Dermed blev projektet lagt i graven – og det ærgrer Lars Løkke Rasmussen i dag.
- Jeg arbejdede pænt hårdt for at få etableret en fælles, nordisk løsning. Det faldt primært på manglende svensk opbakning til en lokalisering i København
- Det havde – og ville fortsat være – en god idé, da der dermed ville være en fornuftigt befolkningsgrundlag som forudsætning for en rationel drift, skriver han til Ekstra Bladet i en mail.
Lars Løkke mener, at Danmark er for lille et land til en rentabel produktion.
- Skal der opbygges en in house-produktionskapacitet på ny, vil jeg da stærkt anbefale, at man vender tilbage og afprøver den nordiske løsning igen, frem for at hvert lille land opbygger en urentable kapacitet.