Lukrativ handikap-forretning: - Helt uacceptabelt

Nu går socialminister Astrig Krag ind i sagen om Handicapformidlingen, der tjener millioner på offentlige midler til handikappede

Man skal udvise etik og ordentlighed, når man får penge fra det offentlige, siger handikapordfører fra SF Charlotte Broman Mølbæk til Ekstra Bladet.

Hvert år indkasserer Handicapformidlingen ApS enorme millionbeløb fra landets kommuner og regioner for ordninger til handikappede. FOA og tidligere ansatte sætter dog alvorlige spørgsmålstegn ved virksomhedens forretningsmetoder.

Ekstra Bladet har nemlig afsløret, at direktør Søren Rynkebjerg har fået 180.000 kroner i månedsløn og udbetalt et millionbeløb til sig selv i udbytte. Samtidig har handikaphjælpere tjent op til 110.000 på en måned.

Afsløring: Handikaphjælpere tjente 100.000 på en måned
I flere tilfælde har virksomheden desuden nægtet at fremsende dokumentation i form af lønsedler og kontrakter til landets kommuner, og lækkede dokumenter har vist, at Handicapformidlingens hjælpere arbejder op til 72 timer i træk, selvom loven siger maks. 13 timer.

Nu har afdækningen sat gang i forhandlinger på Christiansborg.

'Artiklen og lignende sager viser blandt andet, at der er behov for at se på tilsynet med disse foreninger og private virksomheder,' lyder et ministersvar fra Astrid Krag (S) om Handicapformidlingen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Astrid Krag reagerer nu på Ekstra Bladets afsløringer om millionforretningen Handicapformidlingen. Foto: Emil Agerskov
Astrid Krag reagerer nu på Ekstra Bladets afsløringer om millionforretningen Handicapformidlingen. Foto: Emil Agerskov

SF: - Dybt problematisk
SF var allerede efter de første artikler om Handicapformidlingen ude med kritik af virksomhedens lukrative forretningsmodel.

- Der er nødt til at være en rimelighed i de lønninger og den profit, det offentlige betaler til. I Handicapformidlingen tjener direktørerne og hjælpere jo mere end højtstående embedsmænd. Det er helt uacceptabelt, siger partiets handikapordfører, Charlotte Broman Mølbæk, til Ekstra Bladet.

- Vi kan i forvejen ikke få pengene til at række på handikap-området, og der spares enormt meget på indsatsen over for sårbare borgere. I det perspektiv er det dybt problematisk, at man så har virksomhedsejere, der kan hive så store profitter ud af vores velfærd.

Mystik i handicap-firma: Lejer sig ind hos direktøren  
16. februar i år stillede hun derfor et paragraf-20 spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag om Handicapformidlingens metoder.

- Jeg er ikke overbevist om, at borgerne i det her tilfælde får den bedst mulige støtte, som jo ellers er meningen med midlerne, lyder begrundelsen fra Charlotte Broman Mølbak.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Handikapordfører Charlotte Broman Mølbæk fra SF går i kødet på Handicapformidlingen, som hun kritiserer for at generere for store overskud, udbytte og lønninger. Foto: Emil Agerskov
Handikapordfører Charlotte Broman Mølbæk fra SF går i kødet på Handicapformidlingen, som hun kritiserer for at generere for store overskud, udbytte og lønninger. Foto: Emil Agerskov

Vil iværksætte gennemsyn
'Hvad er ministerens holdning til, at der bliver givet så store lønninger og genereret så store overskud på baggrund af den offentlige handikaphjælp i et firma som Handicapformidlingen ApS?' lød Charlotte Broman Mælbæks spørgsmål til ministeren i februar.

'Offentlige velfærdskroner skal altså ikke være et redskab til, at private firmaer kan udtrække uforholdsmæssigt store udbytter til egen fortjeneste. Dette gælder naturligvis også for de midler, som bruges på hjælpen til mennesker med handikap,' lyder svaret blandt andet fra ministeren.

Af Astrid Krags svar fremgår det desuden, at området nu bliver en del af aktuelle forhandlinger om profit på velfærd, og at ministeriet vil igangsætte et generelt gennemsyn af ordningerne.

Astrid Krag har på baggrund af artiklerne også indhentet en redegørelse fra Socialtilsyn Øst vedrørende deres tilsyn med Handicapformidlingen og sat ministeriet til at udarbejde en skrivelse, der skal præcisere reglerne for kommunernes tilsyn.

Ekstra Bladet har spurgt Handicapformidlingens ejer, Søren Rynkebjerg, hvad han mener, om politikernes udmeldinger. Han svarer, at Handicapformidlingen hilser en politisk dialog velkommen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ejer af Handicapformidlingen Søren Rynkebjerg (tv.) og direktør i firmaet Klaus Dübe (th.) tjener begge stort på velfærdskroner til folk med handikap. Privatfoto
Ejer af Handicapformidlingen Søren Rynkebjerg (tv.) og direktør i firmaet Klaus Dübe (th.) tjener begge stort på velfærdskroner til folk med handikap. Privatfoto

Se hele svaret fra Astrid Krag:

Medlem af Folketinget og handikapordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) stillede 16. februar følgende spørgsmål til social- og ældreministeren:

'Hvad er ministerens holdning til, at der bliver givet så store lønninger og genereret så store overskud på baggrund af den offentlige handikaphjælp i et firma som Handicapformidlingen ApS, og hvordan vil ministeren sætte stop for denne udvikling?'

Svar:
De midler, der afsættes til velfærd, skal bruges til kvalitet i indsatserne for landets borgere. Offentlige velfærdskroner skal altså ikke være et redskab til, at private firmaer kan udtrække uforholdsmæssigt store udbytter til egen fortjeneste. Dette gælder naturligvis også for de midler, som bruges på hjælpen til mennesker med handikap, som skal anvendes efter formålet om at fremme den enkelte borgers mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Artiklen og lignende sager, som spørgsmålet henviser til, viser bl.a., at der er behov for at se på tilsynet med disse foreninger og private virksomheder. Jeg har derfor indhentet en redegørelse fra Socialtilsyn Øst vedrørende deres tilsyn med Handicapformidlingen, som bl.a. vil indgå i det interne arbejde i Social- og Ældreministeriet, jeg har igangsat, omkring et generelt gennemsyn af reglerne om servicelovens hjælperordninger. Derudover arbejder ministeriet aktuelt på en orienteringsskrivelse, der skal præcisere reglerne for kommunernes tilsyn med hjælperordningerne.

Med venlig hilsen

Astrid Krag