Profit på udsatte børn: - Noget svineri

Der stilles alt for få krav til sociale millionforretninger, mener Socialstyrelsens tidligere direktør

Danske kommuner betaler millioner af kroner til private sociale tilbud. Men der stilles for få krav til kvaliteten, mener Knud Aarup, der er tidligere direktør i Socialstyrelsen og i dag landsformand for Bedre Psykiatri.

- Man ser, at steder bliver drevet med profit for øje, og at der bliver trukket ganske store millionsummer ud.

- Det er faktisk noget svineri, siger han

Knud Aarups kritik kommer, efter Ekstra Bladet har afsløret, hvordan private tjener millioner gennem kommunekasser ved at tilbyde undervisning, behandling og bosteder til udfordrede børn og unge.

Eksempelvis har ejeren af bag Danmarks største dagbehandlingstilbud trukket 23,8 mio. kroner ud til sig selv.

Et andet eksempel er det nu opkøbte Søbæk, som er en række specialskoler og opholdssteder. Her har den tidligere ejer trukket 53,2 mio. ud.

- Overskud og udbytter burde i stedet for profit bruges til at forbedre indsatserne for børnene - det er der i den grad brug for mange steder, siger Knud Aarup.
Dagsorden - 17. maj. 2020 - kl. 07:32 Udsatte børn er en millionforretning - ejet i skattely

Har du et tip om Søbæk eller andre opholdssteder? Skriv til journalisterne ved at klikke her

Artiklen fortsætter under billederne ...

Skolerne og opholdsstederne Søbæk har forgyldt pædagogen Erik Filthuth. Han har trukket 53,2 millioner ud af selskaberne og lever i dag et liv som multimillionær. Foto: Ritzau Scanpix
Skolerne og opholdsstederne Søbæk har forgyldt pædagogen Erik Filthuth. Han har trukket 53,2 millioner ud af selskaberne og lever i dag et liv som multimillionær. Foto: Ritzau Scanpix

Erik Filthuth, der er blevet rig på opholdssteder og dagbehandling, bor i dag i denne Villa ud til Holbæk Fjord. Han ejer desuden over 30 ejendomme og grunde. Foto: Jonas Olufson
Erik Filthuth, der er blevet rig på opholdssteder og dagbehandling, bor i dag i denne Villa ud til Holbæk Fjord. Han ejer desuden over 30 ejendomme og grunde. Foto: Jonas Olufson

Dyrt og dårligt
Søbæk-selskaberne er bygget op af en række dagbehandlingsskoler og seks forskellige opholdssteder. Her kan et enkelt anbragt barn indbringe op til 5000 kroner om dagen.

Aktindsigter viser, at flere kommuner betaler selskaberne både tre, fem og seks mio. kroner om året.

Men dyrt er ikke altid lig med godt, fortæller Knud Aarup, tidligere direktør i Socialstyrelsen.

- Når du ser på, hvor stor en del af de børn og unge, der er på et opholdssted, der bliver selvforsørgende, så er det en meget lille del. De fleste ender på overførselsindkomst.

- Så begynder du at have noget, som er Ebberød Bank, og det er ikke i orden. Og det værste er ikke de mange penge, der er spildt. Det er børnenes dårlige vilkår resten af livet.

Dagsorden - 17. maj. 2020 - kl. 15:55 Tilsyn om millionforretning: Unge mistrives

Et eksempel på, at dyrt ikke nødvendigvis er godt, kan være en af Søbæks seks opholdssteder.

Her betaler kommunerne 3600 kr. om dagen for at have et barn boende. Alligevel kritiserer socialtilsynet afdelingens medarbejdere for at mangle 'faglige og personlige kompetencer', og de beskriver, hvordan børnene mistrives og udsættes for trusler og straffe.

 Knud Aarup har mange års erfaring med socialpædagogiske tilbud. Han mener, det er noget 'svineri', at private aktører bliver multimillionærer på udsatte borgere. Foto: Ritzau Scanpix
Knud Aarup har mange års erfaring med socialpædagogiske tilbud. Han mener, det er noget 'svineri', at private aktører bliver multimillionærer på udsatte borgere. Foto: Ritzau Scanpix

En god forretning
Søbæk-imperiet er blevet købt af en udenlandske koncern med ejerskab i skattely. Det kan vise sig at være en god forretning for den udenlandske aktør.

Bare i 2019 købte kommunerne ydelser ved opholdsstederne og behandlingsskolerne for 125 mio. kroner. Det fremgår af Udbudsvagten.dk.

Men måske har koncernen lige lovlig meget fokus på økonomien.

I en rapport fra 2020 peger socialtilsynet på nogle kvalitetsmæssige problemer, som, de mener, er en konsekvens af 'manglende socialfaglige kompetencer i bestyrelsen'.

- Jeg forstår ikke, at man ikke stiller særlige krav til stedernes vidensniveau og faglighed, siger Knud Aarup.

- Vi stiller krav til sygeplejersken på operationsstuen - det kræver et speciale. Generelt på det sundhedsmæssige område stiller vi meget præcise krav. Men på socialområdet stiller vi ingen, selvom vi bruger 50 mia. om året på det. Det hænger ikke sammen.

 

62 kommentarer
Vis kommentarer