Psykolog truer folk: - Befolkningen er ubegavet

Michael Adam Guul forklarer, at han indimellem truer folk, fordi de er ubegavede, og at han har en højere IQ end sine modstandere

Psykolog truer folk: - Befolkningen er ubegavet

Hør Michael Adam Guuls mange forklaringer.

Kom i kontakt med journalisten på sikker mail - forkerte@protonmail.com

Ekstra Bladets podcastserie 'I de forkerte hænder' har via skjulte lydoptagelser afsløret, at psykolog Michael Adam Guul truede sin tidligere elev, kæreste og sekretær, mens hun hjalp ham med at udarbejde forældreevneundersøgelser på sårbare familier.

Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter

Heri siger han blandt andet, at hun 'burde brændes og skoddes ihjel', og forklarer, at der kan være nogen, der går ind i hende, så hun aborterer, den dag hun bliver gravid.

'Må jeg prøve at være hård ved dig en dag? På en skala fra et til ti, hvor ti er at få skåret øjnene ud og tungen af,' siger han også til kæresten og sekretæren.

Psykologens forklaring lyder, at hun truede ham først, og han uddyber i et interview, at det er hans måde at håndtere den slags på, fordi han hverken tror på demokrati, lovgivningen eller politiet.

Sophie om truende psykolog: Kom væk med Snapchat og politi

Artiklen fortsætter under billedet ...

Michael Adam Guul mener selv, at hans IQ er højere end de flestes, og at det er en af årsagerne til, at han nu er havnet i en shitstorm. Privatfoto
Michael Adam Guul mener selv, at hans IQ er højere end de flestes, og at det er en af årsagerne til, at han nu er havnet i en shitstorm. Privatfoto

Truede så sent som i går
I et telefoninterview uddyber psykologen, at han ofte oplever at blive truet - og true tilbage.

- Er det sådan noget, du oplever tit? At der er nogen, der truer dig på livet, og at du så lige truer tilbage med 'du skal brændes og skoddes ihjel'?

- Ja, jeg gjorde det så sent som i går, lyder svaret.

- Der var faktisk tre fyre, som jeg sagde skulle tage mundbind på. Efterfølgende gik de ud, så sagde de, jeg skulle komme udenfor, og at de ville smadre mig. Og så tænkte jeg: Jamen, det er da rigtig fint, for jeg har trænet kampsport i 28 år.

- Hvad sagde du så, der kunne ske med dem?

- Jeg sagde ikke noget specifikt. Men de kom med trusler af forskellig art, og så sagde jeg, at de kunne bare prøve at se, hvad der skete, hvis de fortsatte.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Podcastserie: I de forkerte hænder

I dokumentarserien 'I de forkerte hænder' kommer du tæt på psykologen og hans indgribende rapporter, der har været med til at få børn tvangsfjernet.

Lyt til alle afsnit her eller der, hvor du normalt lytter til podcasts.

Bekæmpelse af dumhed
Psykologen forklarer yderligere, at han ser sig nødsaget til at bruge trusler, fordi folk er ubegavede.

- Desværre er befolkningen så ubegavet i gennemsnit, at jeg som psykolog - desværre - gennem mange år har fundet ud af, at dumhed kan man kun bekæmpe ved at bruge deres egne metoder, siger han og fortsætter:

- Og så er det jo så uheldigt for dem, at selvom jeg ikke er verdens største, så har jeg mange, mange års kampsportserfaring.

- Så du kører lidt efter den der et øje for et øje, en tand for en tand?

- Ja, jeg tror ikke på sociale konstruktioner, og hvad demokratiet i Danmark mener om, hvad den rette lovgivning er.

- Jeg finder mig ikke i, at nogen truer nogen, jeg elsker, på livet eller mig på livet. Så nytter det ikke noget at være blød psykolog og sige: Det er godt nok ærgerligt, fordi du har haft en dårlig barndom.

Højere IQ end modstandere
Michael Adam Guuls forældreevneundersøgelser, der blandt andet er blevet brugt til at beslutte, om børn har skullet tvangsfjernes eller ej, er blevet kritiseret i stærke vendinger.

Eksperter mener, de indeholder graverende fejl og mangler. Psykologen har dog afvist al kritik med den overordnede forklaring, at der er tale om en sammensværgelse imod ham fra det etablerede system, som forsøger at lukke munden på ham.

Han er i samme forbindelse kommet med en lang række påstande om, at dem, der kritiserer ham, er pædofile, har snydt med autorisationer, har snydt med førtidspension og er psykisk syge. Han forklarer også, at eksperterne er inkompetente, og at Ekstra Bladets journalist ikke har styr på sin research.

- Det er, som om alle vi andre er dumme og ingenting forstår?

- Det er I også IQ-mæssigt i forhold til mig.

- Altså, du har en højere IQ end alle os andre?

- Altså, jeg kender jo ikke alle mennesker på jorden, men jeg vil tro det, ja. Jeg vil tro det i forhold til dem, der er mine modstandere, ja.

Hør flere af Michael Adam Guuls svar og forklaringer i podcastserien 'I de forkerte hænder'.

Psykolog truer folk: - Befolkningen er ubegavet

Forstå nogle af de mange fejl og mangler, der er fundet i Michael Adam Guuls rapporter

Psykolog truer folk: - Befolkningen er ubegavet

Hør Sophie Madsens historie om trusler og vold samt nogle af Michael Adam Guuls forklaringer

Få en oversigt over afsløringerne her

Her kan du læse den store baggrundsartikel om, hvordan børn er blevet tvangsfjernet med Michael Adam Guuls fup og fidus-rapporter.

Her kan du læse Michael Adam Guul forsvare, at han udsatte sin sekretær for trusler, mens de udarbejdede rapporter. Han mente blandt andet, at hun skulle 'brændes og skoddes ihjel'.

Her kan du læse, at VIA University College beholdte Michael Adam Guul som underviser, selvom han havde et polititilhold mod en elev

Her kan du læse, at Michael Adam Guul kaldte sig læge uden at være det. Og hans forklaring, der går på, at forældrene 'var retarderede'.

Her kan du læse, at Michael Adam Guul skrev psykologer på sine rapporter, som fortæller, at de aldrig var med til undersøgelserne af de sårbare familier.

Her kan du læse, hvorfor familier, der har været i hænderne på Michael Adam Guul, ikke kan klage til Psykolognævnet.

Her kan du læse, hvordan hans tidligere assistent - ved hjælp af skjulte optagelser - fortæller, at rapporter blev udarbejdet under rodede og kaotiske forhold.

Her kan du læse om Ankestyrelsens instruks på baggrund af afsløringerne.

Her kan du læse, hvordan Sophie Madsen kom væk fra psykologen ved hjælp af politiet.

Her kan du læse Michael Adam Guuls forklaring på, hvorfor han indimellem truer folk.

Her kan du læse, at Tårnby Kommune præsenterede Michael Adam Guul som læge, selvom han ikke er det.

Her kan du læse, at en chef i Tårnby Kommune kaldte Michael Adam Guul for psykopat.

Her kan du læse, at Tårnby Kommune overhørte flere alarmklokker.

Her kan du læse, at Michael Adam Guul skrev til en kommunechef, at han savnede hende.

Her kan du læse, at en politiker advarede mod psykologen

Her kan du læse, at en familiechef fratæder sin stilling efter Ekstra Bladets afsløringer.