Riget svigtede: Mie fik sin vagina i Thailand

Rigshospitalet erklærede Mie Chronberg stabil nok til en thailandsk kønsskifteoperation. Men ikke til en dansk

Mie Chronberg blev afvist, da hun ville skrives på venteliste til en dansk kønsskifteoperation

Har du haft en dårlig oplevelse med kønsskifte? Kontakt journalisterne her

46-årige Mie Chronberg melder sig nu ind i koret af transkønnede, der kritiserer kønsskifteforløbene på Rigshospitalet.  

I 42 år levede hun med en følelse af, at der var noget galt, så da hun endelig fandt ud af, at hun er transkønnet, indledte hun et udredende forløb på Rigshospitalet. Blandt andet for at få nedre kirurgi - altså fjernelse af penis og tildannelse af en vagina.

Men i 2018, da hun ville skrives på venteliste til en operation, afviste Rigshospitalet hende, fordi hun ikke var stabil nok rent psykisk. Blot få måneder forinden havde den selvsamme psykolog dog godkendt Mie Chronberg til en selvbetalt operation i Thailand.

- Hun mente altså, at jeg var for psykisk ustabil til at komme på venteliste til en operation i Danmark, men stabil nok til en udenlandsk operation, som jeg selv skulle betalte. Det giver jo ingen mening?

- Min oplevelse var klart, at det var fint nok at sende mig til Thailand, for så skulle Rigshospitalet ikke bruge penge på det, fortæller Mie Chronberg.

Mie Chronberg kunne ikke overskue en kamp med Riget og betalte derfor 110.000 kroner af egen lomme for at få lavet en vagina i udlandet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ud over sin vagina fortæller Mie Chronberg, at hun har brugt cirka 140.000 kroner på brystoperation og hormoner i privat regi. Godkendelsesprocessen på Rigshospitalet er for lang og udmattende, siger hun. Foto: Emil Agerskov
Ud over sin vagina fortæller Mie Chronberg, at hun har brugt cirka 140.000 kroner på brystoperation og hormoner i privat regi. Godkendelsesprocessen på Rigshospitalet er for lang og udmattende, siger hun. Foto: Emil Agerskov

Gør raske mennesker syge
Flere transmænd er stået frem i Ekstra Bladet med deres historier om Rigshospitalet. For eksempel har 54-årige Simon Gjerløv fortalt, hvordan hans penisoperation gik galt; han oplevede blandt andet en sprængt glans, dødt væv og op til flere udskiftninger af testikelproteser.

Kønsskifteoperationer gik galt: Simons penis gik i stykker

Tre år uden kønsorgan: Ung mand i kønsskiftehelvede

Ligesom ham og en række andre transpersoner, Ekstra Bladet har talt med, oplever Mie Chronberg, at Rigshospitalet modarbejder kønsskifterelaterede operationer.

- Når det kommer til dem, der skal godkende de her ting - hormoner, nedre kirurgi og så videre - så siger de nej og prøver at trække tiden ud, fortæller hun.

Mie Chronberg gik af samme årsag ned med stress. Ifølge hende var det netop derfor, psykologen afviste at indstille Mie Chronberg til en dansk kønsskifteoperation.

- Princippet i, at systemet stresser en og så bruger det som undskyldning for, at man ikke kan komme videre i systemet, så man bliver yderligere stresset - det er simpelthen ikke i orden. Man gør raske mennesker syge.

- Det var jo ikke engang det, at jeg ikke kunne få operationen. Det var, at jeg ikke kunne komme på en toårig venteliste til en operation, siger Mie Chronberg.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Simon Gjerløv er en af de transpersoner, der er stået frem i Ekstra Bladet. Lige nu venter han på sin 21. operation i et kønsskifteforløb, der har været fyldt med fejl og komplikationer. Foto: Tariq Mikkel Khan
Simon Gjerløv er en af de transpersoner, der er stået frem i Ekstra Bladet. Lige nu venter han på sin 21. operation i et kønsskifteforløb, der har været fyldt med fejl og komplikationer. Foto: Tariq Mikkel Khan

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ikke 'kvinde nok' til stemmeoperation

Mie Chronberg er endnu ikke ude af det danske sundhedssystem. Hun har nemlig store udfordringer med sin stemme, der opfattes som en typisk 'mandestemme'.

For nylig blev Mie Chronberg derfor henvist til en halsspecialist via sin egen læge. Halsspecialisten vil gerne tilbyde en operation, der gør stemmen lysere, og har anmodet om lov til at operere. Men Rigshospitalet har afvist indgrebet.

- Normalt skal man ikke spørge om lov, men transpersoner må ikke få lavet noget, uden at det er godkendt af Rigshospitalet. Og de vælger så at sige nej, fortæller Mie Chronberg.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mie Chronberg levede som mand i 42 år, før hun fandt ud af, at hun var transkønnet. Foto: Emil Agerskov
Mie Chronberg levede som mand i 42 år, før hun fandt ud af, at hun var transkønnet. Foto: Emil Agerskov

Det betyder, at Mie Chronberg atter skal igennem en lang udredning- og godkendelsesproces på Rigshospitalet.

- Jeg får at vide: ‘Jamen, det er en stor beslutning at skulle igennem den her operation, for den er jo kønskorrigerende,' fortæller Mie Chronberg, der har svært ved at begribe det absurde i situationen.

- Der er nok andre ting, jeg vil fortryde før en stemmeoperation. Jeg har fået lavet bryster, jeg har fået lavet en skede, jeg har været på østrogen i fire år, jeg har skiftet personnummer. Hvor meget skal der til, før jeg ifølge sundhedsvæsenet på Rigshospitalet er en rigtig kvinde?

Mie Chronberg fortæller, at hun i forbindelse med afslaget har klaget til Ligebehandlingsnævnet.

Artiklen fortsætter under videoen...

Mie Chronberg kan ikke få en stemmeoperation

Rigshospitalet: Vi forhindrer og forhaler ikke
Rigshospitalet svarer i en mail til Ekstra Bladet, at de ikke kan gå ind i konkrete forløb. De forklarer dog reglerne generelt.

'Når man i Center for Kønsidentitet tager en beslutning angående behandling og evt. operation af transpersoner, sker det altid på en multidisciplinær konference, hvor alle involverede fagpersoner og specialer er repræsenteret, så det vil altid være en beslutning truffet af alle involverede fagpersoner, når vi i enkelte tilfælde beslutter at sige nej til at tilbyde operation.'

De forklarer videre, at behandlinger i udlandet ikke er noget, de godkender, men at de blot skriver under på, hvorvidt personer er i forløb på Center for Kønsidentitet. De forsikrer desuden, at de ikke forsøger at forhindre eller forhale behandlinger.

'Der har imidlertid været en voldsom stigning i antallet af transpersoner, som ønsker kirurgisk behandling (...) en stigning på op mod 10 gange. Dertil kommer, at vi i lange perioder under det sidste års COVID-pandemi ikke har haft mulighed for at operere ikke-akutte patienter,' skriver hospitalet i en mail.