Skrap Britta styrede hjemmet: Ægtemanden røg i smug

Det var Britta Nielsen, der havde bukserne på i hjemmet på Hvidovrevej - ægtemanden måtte ryge i smug

Video: Tariq Mikkel Kahn, Mogens Flindt, Torbjörn Selander, Ridehesten, Kanal 5/Discovery Networks Danmark. Redigering: Signe Skov

Det var Britta Nielsen, der bestemte og styrede hjemmet med hård hånd, da børnene voksede op i hjemmet på Hvidovrevej 104.

Det fortalte flere vidner i retten mandag, da det var blevet tid til at høre deres forklaring i straffesagen mod Brittas tre børn, der er tiltalt for samlet set at have modtaget mere end 50 millioner kroner fra Brittas svindel i Socialstyrelsen.

Nadia Samina Hayat (TV) og Karina Jamilla Hayat (th) sidder i disse dage på anklagebænken ved retten i Glostrup, hvor de sammen med deres bror, er tiltalt for samlet set at have modtaget mere end 50 millioner kroner fra Britta Nielsens svindel. Foto: Discovery Networks Danmark Dagsorden - 1. maj. 2020 - kl. 18:17 Ny bombe i Britta-sagen: Ulovlige aflytninger afsløret

Røg i smug
Blandt vidnerne var Britta Nielsens mand, Khursheed Hayats, tidligere kollega Svend Nærvig.

De to arbejdede i en årrække tæt sammen på Carlsberg uden for København.

Her udviklede Svend Nærvig et tæt forhold til Brittas ægtemand, der ligesom Svend Nærvig arbejdede som driftsleder på bryggeriet.

- Khursheed røg som en skorsten på bryggeriet, fordi han ikke måtte ryge derhjemme, fortalte den tidligere kollega.

- Det var Britta, der havde bukserne på.

Britta Nielsens mand arbejdede som arbejdsleder hos Carlsberg, fortæller en tidligere kollega, der er blevet afhørt i sagen mod Britta Nielsens børn mandag. Arkivfoto
Britta Nielsens mand arbejdede som arbejdsleder hos Carlsberg, fortæller en tidligere kollega, der er blevet afhørt i sagen mod Britta Nielsens børn mandag. Arkivfoto
 

Hus belånt til skorstenen
Ifølge Svend Nærvig fortalte Brittas mand på bryggeriet, hvordan det var Britta, der bar det økonomiske læs i familien.

Det var kollegaernes opfattelse på bryggeriet, at Britta havde en høj stilling i et ministerium.

- Khursheed sagde, at det er Britta der skulle forsørge ham. Hun tjener meget mere end ham, fortæller Svend om Khursheed.

Alligevel fortalte Brittas udkårne også, at huset var belånt til op over skorstenen

- Da der på et tidspunkt skulle hyres håndværkere til at ordne et gulv i hjemmet, var det Britta, der stod for det. Det var hende, der bestemte. Khursheed var mere blød i det.

Kender familien indefra
Samme billede tegnede Christina Gottschalck Bloch.

Som hjerteveninde med Brittas ældste datter, Karina Jamilla Hayat, kom hun i huset på Hvidovrevej igennem en periode på mere end 20 år.

- Jeg er nok en af dem, der er kommet der mest. Der var altid meget hjertevarme derhjemme. Det var tydeligt, at det var Khursheed, der havde de bløde værdier, og Britta, der styrede tingene og opdragede. Man opførte sig ordentligt, husker Christina Gottschalck Bloch tilbage.

Indimellem overnattede hun på Karinas værelse, som hun delte med lillesøsteren Nadia Samina.

Christina Gottschalck Bloch er igennem det meste af sit liv kommet i Britta Nielsens hus. Her var hun især sammen med hjerteveninden Karina Jamilla (th.) Foto: Discovery Networks Danmark/Ritzau Scanpix
Christina Gottschalck Bloch er igennem det meste af sit liv kommet i Britta Nielsens hus. Her var hun især sammen med hjerteveninden Karina Jamilla (th.) Foto: Discovery Networks Danmark/Ritzau Scanpix
 

Respekt for Britta
I Brittas hjem opførte man sig ordentligt.

- Britta var den af de to forældre, man havde respekt for. Der var en autoritet omkring hende. Britta var meget moralsk, rigtig og korrekt. Det bar børnenes opførsel meget præg af.

Da pigerne blev større, var det ikke her, man sad og fortalte om weekendens eskapader i byen.

I stedet kunne finde ro til at se en film og fordybe sig i gode snakke.

Derfor kom det også som et granatchok for Christina Gottschalck Bloch, da nyheden om Britta Nielsens svindel og flugt ryddede nyhedsfladen landet over.

- Hvis ikke der havde været så klokkeklare beviser, så havde jeg ikke troet på, at det var Britta. For Britta var så korrekt og moralsk altid. Det harmonerede ikke med den person, hun var, fortalte Karina Jamillas veninde.

Undrede sig aldrig
Hun undrede sig aldrig over det, da Karina Jamilla pludselig lånte til en Range Rover af Britta Nielsen, eller over hvor pengene til safariturene og Nadia Saminas hesteeventyr i Tyskland kom fra.

- Jeg har aldrig tænkt over det, før efter den her sag kom frem. Børnene betød alt, derfor fik de hjælp til at låne til en bil. Det var det, der blev prioriteret derhjemme, lød forklaringen fra Christina Gottschalck Bloch.

Britta Nielsen blev i februar dømt for at have snydt Socialstyrelsen for 117 millioner kroner, og hendes tre børn er blevet tiltalt for groft hæleri ved at have fået del i pengene.

Sagen fortsætter lørdag 16. maj, hvor Britta Nielsen skal vidne i sagen. De tre børn nægter sig skyldige.