Spild af skattekroner: Vagtfirma fik penge for at sende opgave videre

Global Security Service fik 10-15 procent af indtægterne for at give en opgave videre til et andet vagtfirma og ikke selv røre en finger. Spild af skattekroner, vurderer ekspert

'Det er jo almindelig forretning,' lyder det fra Global Security Services direktør, Steen Jørgensen. Video/redigering: Jonas Olufsen/Emma Svendsen & Marie Glerup

VED DU NOGET? TIP Ekstra Bladets journalister på ditte.lynge@eb.dk

Det var nogle guldrandede år for vagtfirmaet Global Security Service, da firmaet fra 2012-2016 havde det danske asylsystem som kunde.

I de år fik firmaet udbetalt 14,7 millioner for vagtopgaver i forbindelse med åbning og lukning af asylcentre landet over.

En af de helt store opgaver var på Randers Asylcenter, hvorfra firmaet fra december 2012 til udgangen af 2013 sendte regninger for 5,2 millioner kroner.

Men Global Security Service, der har base på Sjælland, var kun på centret ganske få gange. Herefter sendte firmaet opgaven videre til Jydsk Vagt- og Hundetjeneste fra Aarhus.

Asylskandale: Vagtfirma spandt guld på lager

Det bekræfter Steen Jørgensen, direktør i Global Security Service, over for Ekstra Bladet.

- Ole (Schriver red.) sad der fra starten. Vi har slet ikke siddet der med vores folk, siger Steen Jørgensen.

Ringede til Ole
Ole Schriver, den ene af to ejere af Jydsk Vagt- og Hundetjeneste, forklarer til Ekstra Bladet, at han i 2013 blev kontaktet af Steen Jørgensen, som spurgte, om han ville have opgaven.

Det takkede han ja til.

Det blev startskuddet til det, der kun kan betegnes som en rigtig god forrretning.

Hver måned sendte Global Security Service således en regning på cirka en halv million til asylsystemet og betalte så heraf Jysk Vagt- og Hundeservice.

Efter skandale: Indkalder minister i samråd

Ifølge Steen Jørgensen gav det en fin fortjeneste for Global Security Service at lade et andet firma udføre arbejde for sig.

- Hvis du har en opgave, hvor vi sender den videre til Ole eller en anden i Jylland, så tager vi typisk 10-15 procent. Det er jo ham, der har lønomkostningerne, forklarer Steen Jørgensen.

Interview med direktør Steen Jørgensen

Nedenfor kan I læse hele et længere interview med Steen Jørgensen, direktør i Global Security Service, der fortæller, hvordan det foregik, når han blev kontaktet af Forsvaret og gav opgaven videre.

Kan du huske, hvor længe I nåede at sidde der (på Randers Asylcenter), før du kontaktede Ole fra Jydsk Vagt- og Hundeservice?

- Ole sad der fra starten. Vi har slet ikke siddet der med vores folk. Det var det samme i Frederikshavn.

Hvorfor bliver I så kontaktet, hvis Ole sidder der fra start?

- Det er, fordi vi får kontrakten fra GC, og så skal vi bemande den. Og så har vi et netværk, så hvis det var i København, ville Ole ringe til mig, og hvis det var i Jylland, så vil jeg ringe til Ole.

Så GN vidste godt, at der sad nogle i Aarhus og kunne hjælpe?

- Jaja, hun vidste godt, at det var Oles folk. Der står Jydsk Vagt og Hundetjeneste på hans biler.

Hvorfor ringede GN så ikke bare til Ole selv? Hvorfor skulle det gå igennem jer?

- Det gør det også stadigvæk i dag. Det kan være, Ekstra Bladet har et kontor i Aarhus, og så har vi kontrakten, fordi den har vi vundet, og så ringer man jo til dem, man har.

Men du havde jo netop ikke vundet en kontrakt. Var det ikke bare GN, der havde ringet dig op?

- Det var bare for at give dig et eksempel. Vi har jo folk i hele landet. Der er jo ingen grund til, at jeg sender en mand til Lolland, hvis har et netværk dernede.

Bortset fra at du tager 10-15 procent for at være mellemmand.

- Ja, det er jo helt almindelig forretning.

Jeg forstår ikke, hvorfor GC ikke selv ringer til OIe og siger ’hej, kan I sidde her i Randers. Vi har brug for to vagter. Kan I stille med nogle mand i morgen’. Hvorfor er det, hun ringer til dig, så du skal ringe videre til Ole? Det er da bare et fordyrende mellemled.

- Nu kender du mig for eksempel. Så skal du bruge en tyverialarm eller en vagtmand. Så ville du da også ringe til mig. Der er da ingen, der sidder og bladrer på internettet og ser, hvem er mon billigst her.

Jeg ville da netop gå ind og se, hvor jeg kunne få det billigst. Det er hun jo faktisk også forpligtet til. Hun er jo forpligtet til at finde det billigst mulige tilbud, sådan at man bruger færrest mulige skattekroner, og det gør hun jo ikke, hvis hun bare har dig på speed dial, hver gang hun skal bruge en vagt.

- Nej, men der har hun jo formentlig været ude… Der tænker jeg jo, at de har været ude et par gange om året og undersøge, hvad det koster. Og så ringer du til den, du nu kender, der kan levere det.

Men det ville da være billigere både for hende og for os alle sammen, hvis hun havde ringet direkte til Ole, i stedet for at det skulle gå gennem dig, hvis du siger, at I alligevel aldrig har siddet der.

- Pas. Måske er det bare, fordi jeg har haft mere at lave. Jeg ved det ikke. Det kan være, at vi er billigere, eller Ole er dyrere, når det er med kortere varsel. Der kan være et hav af muligheder.

Men det er jo de muligheder, hun ikke kommer til at finde ud af, fordi hun ikke selv ringer og undersøger sagen.

- Det ved jeg jo ikke, om hun har. Det kan jeg jo ikke svare på.

- Vi er 800 vagtselskaber. Det er ikke kun Ole jo. Hun kunne have ringet til hvem som helst.

Det er det, jeg mener.

Fremgår ikke af fakturaer
Steen Jørgensen ønsker ikke at oplyse, præcis hvor meget hans firma har tjent på at være mellemmand på asylområdet. Det er også svært at aflæse ud fra de månedlige fakturaer, Global Security sendte til asylsystemet.

Eksempelvis står der blot ‘vagt efter aftale’ på en faktura fra april 2013. Ekstra Bladet har efterspurgt den aftale, der henvises til, hos både Udlændingestyrelsen, som betalte udgifterne, og Forsvarets Ejendomsstyrelse, som hyrede vagtfirmaet.

Ingen af dem ligger inde med nogle dokumenter i sagen - ej heller mailkorrespondancer eller lignende.

Det fremgår heller ikke af sagen, om der på noget tidspunkt blev indhentet tilbud fra andre firmaet end Global Security Service til opgaven på Randers Asylcenter.

Ekspert: Spild af penge
Og det er et klart tegn på, at der er spildt skattekroner på at hyre vagter, når et vagtfirma kan tjene penge på at sende opgaven videre.

Det siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

- Det fremstår som en unødvendig fordyrelse og på den måde spild af det offentliges midler, hvis man kunne have indgået en kontrakt direkte med dem, der udførte opgaven, siger han og forklarer, at problemet i sagen er, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse tilsyneladende ikke har tjekket markedet først og indhentet tilbud på opgaven, før vagtfirmaet blev hyret.

- Da det følger af almindelige principper, at man skal være passende sparsommelig med offentlige midler, skal man sikre sig, at man køber billigst muligt ind. Jeg tillader mig at tage det som en indikation på, at markedsprisen på vagtydelser er lavere end det, de betaler, siger han.

Ikke tid til udbud
Der havde ikke været et problem, hvis Global Security Service havde vundet et offentligt udbud eller fået opgaven, fordi firmaet havde givet et bedre tilbud end andre firmaet.

Men det afviser Steen Jørgensen selv.

- Det var der ikke. Det var alt sammen noget fra dag til dag.

- Det kan slet ikke lade sig gøre. Det var sådan noget fra den ene dag til den anden. Det tager mindst 3-6 måneder at lave et udbud, og så skal man lave en kontraktsum. Det kan man ikke, når man skal sidde der dagen efter, siger han til Ekstra Bladet.

Og der er heller intet i sagen, som tyder på, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har undersøgt markedet først.

- Rigsrevisionen ville sige, at det var kritisabelt, at man ikke har sikret sig det billigst mulige tilbud, som man er forpligtet til, forklarer han.