VED DU NOGET? TIP Ekstra Bladets journalister på ditte.lynge@eb.dk
Det var nogle guldrandede år for vagtfirmaet Global Security Service, da firmaet fra 2012-2016 havde det danske asylsystem som kunde.
I de år fik firmaet udbetalt 14,7 millioner for vagtopgaver i forbindelse med åbning og lukning af asylcentre landet over.
En af de helt store opgaver var på Randers Asylcenter, hvorfra firmaet fra december 2012 til udgangen af 2013 sendte regninger for 5,2 millioner kroner.
Men Global Security Service, der har base på Sjælland, var kun på centret ganske få gange. Herefter sendte firmaet opgaven videre til Jydsk Vagt- og Hundetjeneste fra Aarhus.
Asylskandale: Vagtfirma spandt guld på lager
Det bekræfter Steen Jørgensen, direktør i Global Security Service, over for Ekstra Bladet.
- Ole (Schriver red.) sad der fra starten. Vi har slet ikke siddet der med vores folk, siger Steen Jørgensen.
Ringede til Ole
Ole Schriver, den ene af to ejere af Jydsk Vagt- og Hundetjeneste, forklarer til Ekstra Bladet, at han i 2013 blev kontaktet af Steen Jørgensen, som spurgte, om han ville have opgaven.
Det takkede han ja til.
Det blev startskuddet til det, der kun kan betegnes som en rigtig god forrretning.
Hver måned sendte Global Security Service således en regning på cirka en halv million til asylsystemet og betalte så heraf Jysk Vagt- og Hundeservice.
Efter skandale: Indkalder minister i samråd
Ifølge Steen Jørgensen gav det en fin fortjeneste for Global Security Service at lade et andet firma udføre arbejde for sig.
- Hvis du har en opgave, hvor vi sender den videre til Ole eller en anden i Jylland, så tager vi typisk 10-15 procent. Det er jo ham, der har lønomkostningerne, forklarer Steen Jørgensen.
Fremgår ikke af fakturaer
Steen Jørgensen ønsker ikke at oplyse, præcis hvor meget hans firma har tjent på at være mellemmand på asylområdet. Det er også svært at aflæse ud fra de månedlige fakturaer, Global Security sendte til asylsystemet.
Eksempelvis står der blot ‘vagt efter aftale’ på en faktura fra april 2013. Ekstra Bladet har efterspurgt den aftale, der henvises til, hos både Udlændingestyrelsen, som betalte udgifterne, og Forsvarets Ejendomsstyrelse, som hyrede vagtfirmaet.
Ingen af dem ligger inde med nogle dokumenter i sagen - ej heller mailkorrespondancer eller lignende.
Det fremgår heller ikke af sagen, om der på noget tidspunkt blev indhentet tilbud fra andre firmaet end Global Security Service til opgaven på Randers Asylcenter.
Ekspert: Spild af penge
Og det er et klart tegn på, at der er spildt skattekroner på at hyre vagter, når et vagtfirma kan tjene penge på at sende opgaven videre.
Det siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
- Det fremstår som en unødvendig fordyrelse og på den måde spild af det offentliges midler, hvis man kunne have indgået en kontrakt direkte med dem, der udførte opgaven, siger han og forklarer, at problemet i sagen er, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse tilsyneladende ikke har tjekket markedet først og indhentet tilbud på opgaven, før vagtfirmaet blev hyret.
- Da det følger af almindelige principper, at man skal være passende sparsommelig med offentlige midler, skal man sikre sig, at man køber billigst muligt ind. Jeg tillader mig at tage det som en indikation på, at markedsprisen på vagtydelser er lavere end det, de betaler, siger han.
Ikke tid til udbud
Der havde ikke været et problem, hvis Global Security Service havde vundet et offentligt udbud eller fået opgaven, fordi firmaet havde givet et bedre tilbud end andre firmaet.
Men det afviser Steen Jørgensen selv.
- Det var der ikke. Det var alt sammen noget fra dag til dag.
- Det kan slet ikke lade sig gøre. Det var sådan noget fra den ene dag til den anden. Det tager mindst 3-6 måneder at lave et udbud, og så skal man lave en kontraktsum. Det kan man ikke, når man skal sidde der dagen efter, siger han til Ekstra Bladet.
Og der er heller intet i sagen, som tyder på, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har undersøgt markedet først.
- Rigsrevisionen ville sige, at det var kritisabelt, at man ikke har sikret sig det billigst mulige tilbud, som man er forpligtet til, forklarer han.
