Annonce:
Annonce:

Tesfaye efter afsløringer: - Gift for samfundet

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har bestilt en grundig undersøgelse af Udlændingestyrelsens omgang med asylmillioner

Video: Emma Svendsen og Marie Glerup.
Annonce:
Følg Den Store Gavebod

VED DU NOGET? TIP Ekstra Bladets journalister på ditte.lynge@eb.dk

Det er det rene gift for samfundet, hvis der er blevet misbrugt penge i asylsystemet. Derfor skal de sager, som Ekstra Bladet har bragt frem, undersøges grundigt.

Sådan lyder det nu fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

- Jeg kan ikke kigge dig i øjnene og sige helt sikkert, at der ikke er noget at komme efter. Og det irriterer mig, og det vil jeg gerne til bunds i, siger Mattias Tesfaye.

Han har nu bedt Udlændingestyrelsen lave en tilbundsgående undersøgelse, efter at Ekstra Bladet har afsløret, hvordan en ansat i asylsystemet forgyldte sin kæreste med millioner ved at leje hans lagerbygning - efter alt at dømme til massiv overpris.

Efter skandale: Indkalder minister i samråd

Annonce:

Vi har et ansvar
Kæresten fik også penge gennem et transportfirma, som blev hyret til at fragte inventar rundt mellem asylcentrene, ligesom han i sidste ende købte for 300.000 kroner af styrelsens inventar på auktion med insiderviden.

- Ligesom mange andre læsere af Ekstra Bladet har jeg jo også siddet og været lidt i tvivl om, om der var styr på sagerne dengang, siger ministeren. 

I alt udbetalte Udlændingestyrelsen 218 millioner kroner i perioden 2012 til 2018 uden på et eneste tidspunkt at undersøge, hvad pengene i sidste ende er gået til. Og det er ifølge ministeren langtfra godt nok.

- Når vi er en offentlig myndighed, så har vi også ansvaret for, at pengene i yderste led bliver brugt rigtigt, fastslår Tesfaye.

Brød kontrakt: Udbetalte 218 asyl-millioner i blinde

Ikke tilfreds med svar
Ekstra Bladet har været i kontakt med Udlændingestyrelsen siden februar. Men først 19. maj landede sagen på ministerens bord, oplyser Mattias Tesfaye. Siden da har han modtaget tre redegørelser fra Udlændingestyrelsen, som han ikke er tilfreds med.

Annonce:

- Jeg er stadigvæk ikke helt tilfreds med de svar, jeg får. Derfor har jeg nu også meddelt Folketinget, at jeg har bedt om at få en fuld afdækning af hele forløbet, siger han og forklarer:

- Jeg er ikke overbevist om, at der ikke er foregået noget forkert.

Skandalesag: Styrelse tjekkede ikke centralt dokument

Fortryder jeg ventede
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, har for nylig kritiseret Tesfaye for at gemme sig, og hun har nu kaldt ham i samråd. 

Mattias Tesfaye forklarer, at han ville ønske, han havde meldt klart ud fra start.

- Jeg fortryder, at jeg ikke lavede et interview med jer for over en måned siden. Jeg har ikke noget at skjule og er meget optaget af at danskernes skattekroner bruges rigtigt. Vi skal være virkelig glade for, at vi har en stat, som generelt set ikke er korrupt, men er til at stole på. Derfor er det gift for velfærdssamfundet, at der kører de her historier, siger han.

Mattias Tesfaye forventer, at Udlændingestyrelsens undersøgelse ligger klar til august.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: