Tilsyn om millionforretning: Unge mistrives

Socialtilsynet har fundet flere kritisable forhold på opholdssteder, der er ejet af en kapitalfond i skattely

Foto/redigering: Jonas Olufson/Emma A. Svendsen

Hvert år indbringer udsatte danske børn den skattely-ejede koncern Team Olivia millioner af skattekroner. De ejer opholdsstederne og specialskolerne Søbæk i Holbæk-området.

Dagsorden - 17. maj. 2020 - kl. 07:32 Udsatte børn er en millionforretning - ejet i skattely

Men millionoverskud er ikke nødvendigvis lig med god kvalitet.

I tilsynsrapporter fra januar og februar 2020 fremgår det blandt andet, at der har været flere tilfælde af ulovlige magtanvendelser på Søbæks opholdssteder.

Desuden påpeger tilsynet, at bestyrelsen primært har erfaring med økonomi og mangler 'socialfaglige kompetencer'.

- Det viser, at det her ikke er et område, hvor man kan effektivisere som på et svineslagteri. Det skal handle om, hvorvidt børnene får støtte, så de kan komme bedst muligt videre i livet - ikke profit, lyder det fra Knud Aarup, tidligere direktør i Socialstyrelsen.

Har du et tip om Søbæk eller andre opholdssteder? Skriv til journalisterne ved at klikke her

Artiklen fortsætter under billedet ...

Før Team Olivia købte Søbæk, nåede selskaberne at forgylde pædagogen Erik Filthuth. Han har trukket 53,2 mio. kroner ud af selskaberne. Foto: Ritzau Scanpix
Før Team Olivia købte Søbæk, nåede selskaberne at forgylde pædagogen Erik Filthuth. Han har trukket 53,2 mio. kroner ud af selskaberne. Foto: Ritzau Scanpix

Vagthund Børnehjems-baronen: Så rig kan du blive på udsatte børn
Ulovlige magtanvendelser
Søbæk-selskaberne har anbragte danske børn og unge, som har været udsat for omsorgssvigt eller har psykiske lidelser.

Hvad er Søbæk

Kommunerne betaler for at anbringe og henvise socialt udsatte børn og unge til Søbæk.

Her kan de bo og/eller gå i skole, hvis de har været udsat for omsorgssvigt eller har en eller flere psykiatriske lidelser - eksempelvis alvorlige personlighedsforstyrrelser, hjerneskade, autisme, borderline og skizofreni.

Søbæks målgruppe er børn og unge i alderen 12 til 30 år.

Imperiet består af seks opholdssteder samt en kollegie-afdeling. Desuden ejer selskaberne fem dagbehandlingstilbud, hvor udsatte børn og unge kan få skoleundervisning og socialpædagogisk støtte.


Særligt en af Søbæks afdelinger bliver kritiseret i de nye tilsynsrapporter.

Medarbejderne på denne afdeling beskyldes for at mangle 'faglige og personlige kompetencer'. Blandt andet fandt tilsynet flere tilfælde, hvor medarbejdernes tilgang havde 'en nedladende karakter'.


Derudover skriver tilsynet, at Søbæks ansatte har lavet ulovlige magtanvendelser.

'Medarbejderne anvender førergreb eller låser den unges arme samt sidder oven på den unge, når den unge fastholdes på gulvet eller i sengen,' skriver Socialtilsyn Hovedstaden og vurderer, at flere episoder har været ulovlige. 

'Medarbejderne har optrappet konflikterne og eller foretaget indgreb, som der ikke har været lovhjemmel til,' konkluderer de.

På baggrund af episoderne vurderer tilsynet, at Søbæks praksis 'i nogle tilfælde kan defineres eller opleves som overgreb'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er på Søbæks opholdssted Knabstrup, at tilsynet har fundet kritisable forhold. Foto: Jonas Olufson
Det er på Søbæks opholdssted Knabstrup, at tilsynet har fundet kritisable forhold. Foto: Jonas Olufson

Mangler pædagogik
Det kapitalfondsejede opholdssted får også kritik for at have indskrevet børn og unge, som de ikke er godkendt til.

'Søbæk har haft en praksis med at indskrive børn og unge i afdelinger, hvor de på grund af deres alder, problematikker eller støttebehov ikke er omfattet af afdelingens godkendelse.'

'Socialtilsynet ser meget alvorligt på denne praksis,' skriver de yderligere og anfører, at de ser det 'som en konsekvens af manglende socialfaglige kompetencer i bestyrelsen'.

Tilsynet påpeger, at bestyrelsen hovedsageligt består af medlemmer med viden om drift og økonomi - og i mindre grad af medlemmer med indsigt i pædagogik.

'Socialtilsynet har anbefalet, at Søbæks bestyrelse udvides med personer der har viden inden for pædagogik, psykologi og lignende'. Dette for at sikre, at 'fokus på økonomi og drift ikke får negative konsekvenser for tilbuddets socialfaglige kvalitet.'

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den tidligere ejer af Søbæk, Erik Filthuth, lever et liv som mangemillionær. Han ejer en lang række ejendomme og grunde. Her ses hans hus i Holbæk - en stor, moderne villa med udsigt til vandet. Foto: Jonas Olufson
Den tidligere ejer af Søbæk, Erik Filthuth, lever et liv som mangemillionær. Han ejer en lang række ejendomme og grunde. Her ses hans hus i Holbæk - en stor, moderne villa med udsigt til vandet. Foto: Jonas Olufson

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bestyrelsesformand: - Det er simpelthen en fejl

Ekstra Bladet har talt med Jan Wilken, der er direktør i Team Olivia Danmark og bestyrelsesformand i Søbæk.

- Vi er ikke tilfredse med vurderingen, men vi må også gribe i egen barm og se på, hvordan vi kan gøre det bedre, lyder hans svar på kritikken fra socialtilsynet.

- Vi har jo flere afdelinger, men er under én godkendelse, så hvis én afdeling halter lidt, så rammer det det hele, siger han også og henviser til, at kritikken særligt retter sig mod én af Søbæks seks opholdssteder.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jan Wilken. Direktør i Team Olivia og bestyrelsesformand i Søbæk.
Jan Wilken. Direktør i Team Olivia og bestyrelsesformand i Søbæk.

I forhold til Søbæks problem med at indskrive børn og unge uden for målgruppen, lyder svaret:

- Det er simpelthen en fejl. Og det må ikke ske. Mere er der ikke at sige til det.

- Det skal også siges, at vi har fået en ny direktør på Søbæk, som arbejder med de her ting.

Ked af det
Efter interviewet har Ekstra Bladet fået aktindsigt i flere detaljer fra tilsynene og har derfor sendt formanden en række spørgsmål.

I forhold til den afdeling, der får kritik for medarbejdernes 'nedladende' adfærd, svarer han følgende:

'Det er ikke i orden – så kort kan det siges. Det er ikke i overensstemmelse med vores værdier, og står det til mig, kommer det aldrig til at gentage sig.'

Artiklen fortsætter under billedet...

Unge kan bo eller gå i skole på Søbæk, hvis de har været udsat for omsorgssvigt eller har en psykisk lidelse. Det genererer et millionoverskud for opholdsstederne. Foto: Jonas Olufson
Unge kan bo eller gå i skole på Søbæk, hvis de har været udsat for omsorgssvigt eller har en psykisk lidelse. Det genererer et millionoverskud for opholdsstederne. Foto: Jonas Olufson

Til gengæld er formanden ikke enig i tilsynets kritik af Søbæks magtanvendelser.

'Jeg er oprigtigt ked af, hvis der har været episoder, som et barn har kunnet opleve som et overgreb. Men det er vigtigt for mig at sige, at når tilsynet vurderer, at der har været tale om ulovlige magtanvendelser, så ved vi jo rent faktisk ikke, om det er korrekt.'

Han skriver dog, at kritikken har fået Søbæk til at øge sit fokus på at minimerer brugen af magtanvendelser.

Desuden skriver han, at bestyrelsessammensætningen er under udvikling grundet kritikken.

'Jeg er ikke enig i, at bestyrelsens nuværende sammensætning har negative konsekvenser for vores socialfaglige kvalitet. (...) Men vi har naturligvis forholdt os til socialtilsynets anbefalinger.'

74 kommentarer
Vis kommentarer