Eksklusivt på Ekstra Bladet: Se Copa del Rey i aften

Årets Copa del Rey fortsætter denne uge med flere topbrag

Bliver Athletic Bilbao de næste til at lade livet mod et lavererangerende hold? Sidste uge bød på flere overraskelser, så der er rigeligt at se frem til i dennes uges ottendedelsfinaler. Foto: Ritzau Scanpix
Bliver Athletic Bilbao de næste til at lade livet mod et lavererangerende hold? Sidste uge bød på flere overraskelser, så der er rigeligt at se frem til i dennes uges ottendedelsfinaler. Foto: Ritzau Scanpix

Køb adgang til at se Copa del Rey med Barcelona og Real Madrid her.

Den spanske pokalturnering kører på højtryk og fortsætter igen i denne uge, hvor Ekstra Bladets plus-kunder får den eksklusive fornøjelse at kunne livestreame alle topkampene.

Det er en turnering, der som før nævnt har et nyt format uden returkampe. Og som lovet har det da også straks kastet drama og overraskelser af sig. I sidste uge var Barca en tur forbi Ibiza, hvor de balancerede på kanten af fiasko, men formåede at fedte en kneben sejr med hjem.

Samme held tilfaldt dog ikke hverken Diego Simeones Atletico Madrid eller danskerklubben Celta Vigo, der trods dansk scoring fra Sistos fødder også måtte se sig slået af et upåagtet hold fra lavere rækker.

Se også: Dansk stjerne i kæmpe nedtur

Atlético Madrid måtte overraskende bøje sig for upåagtede Leonesa. Foto: Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 23. jan. 2020 - kl. 23:38 Atlético leverer kæmpe pokal-fadæse

21:00: CD Tenerife - Athletic Bilbao
I aften er det tidligere så toneangivende Athletic Bilbao, som skal en tur til Tenerife for at møde øens hold, der til daglig huserer i Segunda Division. CD Tenerife, hvis bedste resultat var en pokalsemifinale i 1994, vil håbe, at de med 22.000 fans i ryggen kan skabe en overraskelse og kæmpe sig til kvartfinalen.

Øboerne ligger og flirter med nedrykningsstregen i Spaniens næstfornemste række og har ikke meget tur i den. Omvendt ville større overraskelser være sket inden for blot den seneste uge, hvor de tidligere så frygtede hårde hunde fra Atletico Madrid tabte til Leonesa på tredjehøjeste niveau.

Helt kanon går det heller ikke for udebanefavoritterne. Athletic Bilbao er langt fra fordums styrke, og deres seneste pokalsejr ligger tilbage i samme år, som Elkjær med hul i shortsene lossede det afgørende straffespark over mål i EM-semifinalen mod netop et spansk landshold repræsenteret af en hel del af den baskiske klubs største koryfæer på banen.

Det er nogle år siden - 36 vil de særligt kyndige slet ikke være i tvivl om. Og nu har de ingen landsholdsspillere at sætte deres lid til. Det spilmæssige omdrejningspunkt, den mangeårige 33-årige midtbanegeneral Raul Garcia, vil være manden, klubben håber kan skabe noget for dem. Med seks mål i ligaen er han topscorer for klubben - det siger også lidt om det nuværende offensive flair for de niendeplacerede bilbaoanere.

Kampen går i gang klokken 21. Og det er kun velkomst-cocktailen for denne uges fodboldmæssige tapas-buffet serveret af Ekstra Bladet. I morgen aften kommer turen til Real Madrid og Daniel Wass' Valencia. Sidstnævnte skal en tur på besøg hos Diego Simeones banemænd fra Leonesa, som helt sikkert kun vil have mere blod på tanden.

Torsdag fortsætter Ekstra Bladet dækningen, når Martin Braithwaite og hans kumpaner fra Leganes ramler ind i FC Barcelona. Samme aften møder Mirandes, som kommer fra en sejr over kriseramte Celta Vigo, Sevilla, og den kamp bliver formentlig heller ikke kedelig.

Se også: Eksklusivt på Ekstra Bladet: Se Atletico i aften

Se også: KUN på Ekstra Bladet: Se Real i aften

3 kommentarer
Vis kommentarer