10-årig dreng blev sendt på det forkerte fly

En 10-årig uledsaget mindreårig på vej på hjem fra en ferie hos sine bedsteforældre kom om bord på et forkert fly og endte i Cape Town

En mindreårig sydafrikansk dreng endte ved en fejl på det helt forkerte indenrigsfly. Arkivfoto: Corbis/Flirt
En mindreårig sydafrikansk dreng endte ved en fejl på det helt forkerte indenrigsfly. Arkivfoto: Corbis/Flirt

Det er højst sandsynligt de færreste forældre, der vil have ro i maven, hvis deres mindreårige barn skal flyve alene, og for en sydafrikansk familie er roen højst sandsynligt ikke blevet mindre, efter deres 10-årige søn tidligere på måneden skulle flyve alene hjem fra en ferie hos sin bedsteforældre.

Det endte nemlig med, at den lille knejt blev sat på forkert fly og endte i Cape Town i stedet for i Johannesburg.

Det skriver Netwerk24 ifølge Standby.dk.

Drengen ved navn  Wiam Bezuidenhout var angiveligt blevet afleveret til noget personale i lufthavnen i den sydafrikanske by Port Elizabeth af sine bedsteforælrdre, hvor de havde spurgt, om personalet var klar over, hvor drengen skulle flyve hen.

Men selvom personalet forsikrede bedsteforældrene om, at der var styr på den mindreårige, formåede han altså alligevel - af uvisse årsager - at komme på det forkerte fly og ende op to timer væk fra sin planlagte destination.

Se også: Rasende kvinde smidt af flyet: Nægtede at sidde ved siden af baby

Fandt selv ud af fejlen
Ifølge Netwerk24 var det drengen selv, der gjorde kabinepersonalet om bord på Comair-flyet, som er partner med British Airways, opmærksom på, at der var noget vældigt galt, da han fik øje på landemærket Table Mountain, som, han vidste, ikke ligger i Johannesburg.

Personale i Cape Towns lufthavn kontaktede angiveligt drengens familie med det samme for at fortælle dem, at den 10-årige var ved godt mod, og at han ville komme med næste fly hjem til Johannesburg

På trods af den besynderlige hændelse har drengens mor rost både besætningen og personalet i Cape Town-lufthavnen for at have passet godt på sønnike, da fejlen blev opdaget.

Ifølge flyselskabet, Comair, er de endnu ikke klar over, hvordan fejlen skete, men de har beklaget hændelsen og udtaler, at de tager sagen seriøst og vil undersøge den nærmere.

Derudover har lufthavnen i Port Elizabeth også kontaktet drengens familie og undskyldt fejlen.

Se også: Dyr dumhed: Ungt par sendt retur efter 30 minutter i ferieparadis

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere