11-årig slap gennem sikkerhedskontrollen uden flybillet

Drengens mor mener, at det er lufthavnens skyld, at hendes søn næsten nåede at stige om bord på et fly, selvom han ingen billet havde

En mindreårig knægt stak af hjemmefra og tog til lufthavnen, hvor han nåede gennem sikkerhedskontrollen og endvidere forsøgte at komme om bord på et fly. Arkivfoto: Corbis/Flirt
En mindreårig knægt stak af hjemmefra og tog til lufthavnen, hvor han nåede gennem sikkerhedskontrollen og endvidere forsøgte at komme om bord på et fly. Arkivfoto: Corbis/Flirt

En 11-årig amerikansk dreng var efter sigende så træt af sin mors brokkeri, at han stak af fra sit hjem i Clayton County i Georgia og steg på en bus, der kørte ham til lufthavnen, hvor han formåede at nå hele vejen gennem sikkerhedskontrollen på trods af, at han ikke havde en flybillet.

Det skriver flere amerikanske medier - heriblandt USA Today og WSB-TV.

Ifølge medierne skete hændelse sidste fredag omkring klokken 17 lokal tid i Hartsfield-Jackson International Airport i Atlanta, hvor den unavngivne og mindreårige knægt først vakte opsigt, da en betjent fra den amerikanske flymyndighed TSA undrede sig over, hvorfor drengen gik alene rundt i området ved sikkerhedskontrollen.

Betjenten spurgte angiveligt drengen, hvor hans forældre var henne, hvilket drengen ikke svarede på, men i stedet blot gik videre ind i lufthavnen.

Det fik alarmklokkerne til at ringe hos betjenten, der derfor kontaktede lufthavnspolitiet.

- Vi alarmerede Atlantas lufthavnspoliti og samarbejdede med både lufthavnen og politiet for at sikre os, at han blev fundet, lyder det fra TSA til USA Today.

Se også: 10-årig dreng blev sendt på det forkerte fly

Drengens mor: Det er lufthavnens skyld
Inden den 11-årige dreng blev fundet af myndighederne, havde han dog formået at forsøge at snige sig om bord på et Delta Air Lines-fly, hvor han var blevet afvist, fordi han ikke havde nogen flybillet.

- En uledsaget 11-årig forsøgte at komme om bord på et Delta-fly uden billet. Betjente snakkede derfor med ham for at forsøge at finde hans familie, siger talsmanden fra Atlanta politi, Carlos Campos, til det amerikanske medie.

Til WSB-TV har en TSA-talsmand afvist, at hændelsen bliver anset som en sikkerhedsbrist, da drengen blev tjekket i sikkerhedskontrollen, og at mindreårige efter reglerne ikke er påkrævet at vise ID.

Drengens mor fortæller til tv-stationen, at hun ikke anede, at hendes søn var stukket af hjemmefra, og hun fralægger sig samtidig alt ansvar for hændelsen, som, hun mener, lufthavnen bør stå på mål for:

- I burde snakke med lufthavnen om, hvordan det her skete, siger hun til tv-stationen.

Se også: Sur 12-årig stjal mors kreditkort og rejste til Bali

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen