På halvanden dag mistede hele 14 personer livet i den mexicanske ferieby Cancun, hvor der i de blot to første måneder af 2018 har været en stigning i drab på hele 21 procent i hele landet sammenlignet med samme periode sidste år.
Det skriver mediet Notaribe ifølge Fox 8 News.
De seneste 14 dræbte i Cancun blev skudt i løbet af blot 36 timer, hvoraf ni af dem blev dræbt i løbet af én enkelt dag, nemlig den 4. april. Det satte dagen i byens historiebøger - på den helt forkerte måde -, da den dermed slog rekorden for flest skuddrab i løbet af 24 timer.
I det seneste årti har det højeste antal dræbte i byen i løbet af en enkelt dag været fem dræbte, hvilket altså næsten blev fordoblet den skæbnesvangre dag i sidste uge.
De 14 dræbte var angiveligt resultatet af seks separate hændelser, der begyndte om morgenen den 4. april og sluttede om aftenen den 5. april.
Britisk turist død: Hospitalsregningen var for dyr
Det siger Udenrigsministeriet
I 2017 blev hele 29.158 dræbt i Mexico, men hvis tendensen fortsætter, som den har gjort indtil videre, kan tallet altså ende langt højere i år, og selvom der hovedsageligt er tale om drab forbundet med narkomiljøet, så frygter turistindustrien, at rejsende bliver væk af frygt.
Hvis man kigger på det danske Udenrigsministeries rejsevejledning, advares der da også om at tage til Mexico:
- Du bør være forsigtig, når du rejser i Mexico pga. risikoen for kriminalitet, lyder det blandt andet under ministeriets generelle anbefalinger.
Derudover advarer Udenrigsministeriet direkte mod blandt andet feriebyen Cancun, hvor 113 personer indtil videre er blevet dræbt i 2018:
- Ved populære turiststeder som Cancún og Acapulco er seksuelle overgreb i stigning. Køb selv dine drikkevarer på barer og natklubber og hold dem altid under opsyn. Der kan blive tilsat bedøvende stoffer. Du kan blive udsat for tyveri og overgreb.
Narko, bander og røverier: Her er de ti farligste byer i verden
Ferie-paradis trækker overskrifter igen: Mand beskyldt for at voldtage teenagepige