140.000 flygtede på ferie-ø: Nu sænkes alarmberedskabet

Vulkanen Agung på Bali har fået tusindvis af lokale og turister til at flygte af frygt for, den ville gå i udbrud

Vulkanen Agung på Bali fik mange mennesker til at flygte. Foto: AP
Vulkanen Agung på Bali fik mange mennesker til at flygte. Foto: AP
Følg Ferie

Vulkanen Agung på den eksotiske ferie-ø Bali har rumlet siden august, og i slutningen af september hævede myndighederne i Indonesien alarmberedskabet til højeste niveau, hvilket har fået mere end 140.000 lokale samt turister til at flygte fra vulkanen.

Her knap en måned senere er der dog godt nyt for de turister, der har planlagt at tage en tur til Bali. Myndighederne sænkede nemlig søndag alarmberedskabet fra niveau 4 til niveau 3. Det skriver ABC News.

Vulkanen 'sover' ikke endnu, da den stadig rumler derudaf, men de seismiske bølger i jorden er aftagende, og derfor er farezonen omkring vulkanen også reduceret.

- Satellitbilleder viser derudover, at den termiske energi falder. Vi har fløjet en drone til toppen af krateret to gange, hvor vi har observeret, at intensiteten af aktivitet på krateroverfladen er forholdsvis faldende på to områder af vulkanen, siger Devy Syahbana fra Balis Meteorologiske Institut til ABC News.

Kig op: By indfører bødestraf ved brug af telefon på gaden

Kæmpe økonomisk tab
28 landsbyer blev evakueret den 22. september. Det tal er nu nede på 6 landsbyer, der ligger lige omkring vulkanen, som ikke har været i udbrud siden 1963, hvor mere end 1.000 mennesker omkom.

Vulkan-dramaet har dog været en dyr omgang for den populære ferie-ø, da det skønnes, at vulkanen har kostet hele 200 millioner dollars (1,2 milliarder kroner, red.). Især Balis indtjening på turister har lidt et smæk, da den tabte indkomst fra turister har kostet øen knap 120 millioner kroner alene.

Selv om alarmberedskabet er sænket, advarer øens Vulkan Center om, at truslen ikke er overstået endnu.

- Vulkanens aktiviteter er ikke stoppet, og der er stadig mulighed for, at den går i udbrud, siger en talsmand til ABC News.

Udenrigsministeriets Borgerservice opfordrer da også stadigvæk danskere på Bali til at holde sig orienteret om vulkanen.

Vulkanen Agung ligger på den østlige del af Bali. Foto: Google Maps
Vulkanen Agung ligger på den østlige del af Bali. Foto: Google Maps

Turister i fare: Populær ferieby lukker strandene tidligt

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind