15-årig dreng opdager ukendt indianerby

Mangler du inspiration til en ferieekspedition ud over det sædvanlige? En canadisk dreng har opdaget en hidtil ukendt indianerby

Ved at aflæse stjernekonstellationer og radarbilleder fra Canadian Space Agency har 15-årige William Gadoury opdaget en hidtil ukendt indianerby. Billedet her er taget i november 2014.
(Foto: Canadian Space Agency)
Ved at aflæse stjernekonstellationer og radarbilleder fra Canadian Space Agency har 15-årige William Gadoury opdaget en hidtil ukendt indianerby. Billedet her er taget i november 2014. (Foto: Canadian Space Agency)

Det er ikke mange 15-årige, der kan prale af at have opdaget en ukendt by. Men det kan canadiske William Gadoury fra Quebec. Det skriver The Independent.

Mange turister drager til Sydamerika for at genopleve mayaernes fantastiske byer og templer, og nu kan man måske besøge en helt ny by, der er bygget af maya-indianerne.

William Gadoury har ved hjælp af himlens stjerner og Google Earth fundet, hvad, han formoder, er en hidtil ukendt by midt i Yucatans tykke skovvækst i Mexico.

Hjælp fra rumagentur
William Gadoury fik hjælp af Canadian Space Agency i form af satellitbilleder af området. Selvom området har været utrolig svært at undersøge på grund af den tykke plantevækst, kunne de alligevel se kantede former i skoven.

– Der er lineære træk, som kunne tyde på, at der er noget gemt under det store plantedække. Der er nok genstande til at antyde, at det kunne være en menneskeskabt struktur, siger Daniel De Lisle fra Canadian Space Agency til The Independent.

Den 15-årige dreng har valgt at navngive byen K'aak Chi, som betyder Mund af Ild.

Se også: Machu Picchu: På toppen af verden

Stjernerne viste vej
William Gadourys oprindelige teori om byens placering kom fra stjernerne. Hans teori var, at mayaindianerne byggede deres byer efter mayaindianernes stjernekonstellationer.

Han opdagede, at placeringen af de allerede kendte mayabyer faldt sammen med de største af dem. Da han undersøgte en særlig konstellation, så han, at der manglede en by.

Herfra begyndte han at undersøge satellitbilleder og Google Earth, der afslørede de kantede former.

Ingen sammenhæng
Det er dog ikke alle forskere, der er enige i drengens fund. Det skriver news.com.au.

David Stuart, en antropolog fra The Mesoamerica Center-University of Texas i Austin, blev selv kendt for sine mayafund som teenager.

Han ser ingen sammenhæng mellem stjernerne og byernes beliggenhed.

– Det hele er noget rod – et forfærdeligt eksempel på, hvordan videnskabeligt bras rammer internettet i hæsblæsende fart. De gamle mayaindianere placerede ikke deres gamle byer i forhold til konstellationer. At se den slags mønstre er en Rorschach test (psykologisk test med symmetriske sorte klatter red.), fordi byer er over det hele, og det er stjernerne også, skriver antropologen på sin Facebookside ifølge news.com.au.

Du kan allerede besøge mayaruinbyen Chichén Itzá, hvis du vil lære mere om civilisationen.

Hvordan den nyfundne mayaby ser ud, vides endnu ikke. Her ses Templo de los Guerreros i Mexico. (Foto: AP)
Hvordan den nyfundne mayaby ser ud, vides endnu ikke. Her ses Templo de los Guerreros i Mexico. (Foto: AP)
 

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere