15-årig fik bihulebetændelse på ferien: Nu har han mistet synet

En australsk teenager har mistet synet på sit ene øje, efter han blev syg med bihulebetændelse på et krydstogtskib

En bihulebetændelse har kostet synet på 15-årige Riley Adams' ene øje. Foto: Privat
En bihulebetændelse har kostet synet på 15-årige Riley Adams' ene øje. Foto: Privat

Et ti dage langt ophold på et krydstogtskib er endt i et sandt helvede for en australsk teenager, der var afsted på ferie med sine forældre og sine søskende i starten af januar.

En simpel bihulebetændelse har nemlig nu udviklet sig så fatalt, at den unge dreng har mistet synet på sit ene øje.

Det skriver News.com.au.

15-årige Riley Adams begyndte allerede første aften om bord på krydstogskibet til New Zealand at få ondt i hovedet, og da han vågnede dagen efter, var hans venstre øje vokset til størrelsen af en golfkugle, fortæller teenagerens far, Jason Adams.

- Efter han var blevet tilset af skibets læger, skulle vi stadig være på havet i 24 timer, så vi begyndte at gå i panik, fortæller faren endvidere.

Se også: Mor advarer mod populær ferie-trend: Syv-årige Theo kan være arret for livet

Infektion og betændelse
Da skibet var i land i Dunedin, skyndte familien sig afsted til hospitalet, og her lød meldingen, at Riley Adams havde bihulebetændelse, hvilket blokerede afløbskanalen til næsehulen og dermed skabte en betændelsestilstand i hans øje.

Derfor skulle han opereres hurtigst muligt for at reducere hævelsen i øjet, så han ikke ville mistet synet på det. Desværre kom behandlingen for sent, og derfor kan den australske teenager ikke længere se med sit venstre øje.

- Vi måtte indse, at Rileys optiske nerve var blevet skadet af infektionen, og nu har vores smukke, karismatiske og udadvendte 15-årige søn mistet synet på sit vesntre øje. Det er en stor portion at sluge for en familie i et fremmed land, lyder det fra Jason Adams og hans kone, Jodi Adams.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Privat
Foto: Privat
 

Se også: Tre-årig var døden nær på fly: Flyselskab vil ikke hjælpe

Dyre hospitalsudgifter
På trods af det kirurgiske indgreb, fortsætter infektionen i Riley Adams øje, og derfor er han stadig indlagt og under behandling med blandt antibiotika for at sikre, at han ikke udvikler meningitis. Derfor kan familien ikke rejse hjem til Brisbane, før infektionen er helt væk.

- Som forældre er vi så kede af det for vores smukke dreng på 15 år, der har mistet synet på det ene af hans øjne. Denne tragedie ville være forfærdelig uanset alderen, men han er kun 15 år, og det knuser vores hjerter, skriver familien, som har oprettet en GoFundMe-side for at få hjælp til af dække hospitalsudgifterne.

Indtil videre er der blevet donereret knap 88.000 danske kroner til Ryan Adams.

Se også: Mareridts-bryllupsrejse: Victoria nær død af edderkoppe-bid

37 kommentarer
Vis kommentarer