Seks mennesker var nødt til at tilbageholde en ung kvinde på et Etihad-fly mellem Abu Dhabi og Manchester i maj måned, fordi kvinden gik amok og angreb passagerer og personale.
Den opførsel har nu ført til, at hun i går blev idømt seks måneders fængsel ved Minshull Street Crown Court i Manchester. Det skriver The Telegraph.
Kvinden, den 20-årige Demi Burton, steg ombord på flyet i beruset tilstand og fortsatte med at drikke mere rødvin, som blev serveret af flypersonalet. Herefter kom Demi Burton med en række upassende seksuelle kommentarer til to mænd ombord, hvor hun blandt andet spurgte dem, om de ville være med i 'mile high-klubben' (sex ombord på fly, red). Det ville mændene ikke, men kvinden blev ved med at komme med seksuelle kommentarer. Dette resulterede i, at personalet ikke længere ville udskænke alkohol til hende.
Sex og bakterier: Det vidste du ikke om flytoiletter
Bed en stewardesse i armen
Det kunne Demi Burton ikke forstå og ifølge vidner i retten, begyndte hun at råbe, 'så kan I lige så godt lande flyet nu!'
Det kom frem i retten, at kvindens amokløb varede i fire timer. Flypersonalet forsøgte at berolige kvinden, kun for at Demi Burton nikkede dem skaller, rev og sparkede dem. Det tog til sidst seks mennesker at holde hende tilbage.
En af dem var en læge, som Demi Burton bed i albuen og nikkede en skalle. Han fortalte i retten, at det var værre end at have en vagt på skadestuen. En stewardesse blev også bidt i armen og fik nikket en skalle mod kinden. Andre blev sparket i ribbenene og ansigtet.
Flyselskab vil hjælpe dig med at have sex i luften
'Jeg har flyskræk'
Demi Burton sagde i retten, at hun havde drukket, fordi hun var bange for at flyve. Hun forsøgte også at forklare sig med, at hun skulle hjem til sin familie efter en ferie til Australien, hvilket hun var nervøs for, fordi familien altid havde været meget kontrollerende over for hende. Derfor drak hun så meget.
- Hun skammer sig meget over sig selv, hun angrer og er fuldstændig pinlig over, hvordan hun opførte sig. Det er slet ikke sådan, hun ser sig selv, sagde kvindens forsvarsadvokat, Martin Callery, i retten.
Dommeren, John Edwards, dømte hende til seks måneders fængsel og gav hende disse ord med på vejen:
- Din opførsel var ubehagelig og vedvarende over en længere periode. En læge, som håndterer mange situationer på skadestuen, havde aldrig set så aggressiv en opførsel før. Jeg er bange for, at du skal behandles på en måde, der kan afskrække andre.
Hun skal nu i fængsel i seks måneder.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.