21 typer vi hader at møde i lufthavnen

Infografik afslører de mest irriterende typer af mennesker, vi møder i lufthavnen

Rejsesiden Justtheflight.co.uk har spurgt 5000 mennesker, hvilke typer, der irriterer dem mest i lufthavnen. (Foto: Justtheflight)
Rejsesiden Justtheflight.co.uk har spurgt 5000 mennesker, hvilke typer, der irriterer dem mest i lufthavnen. (Foto: Justtheflight)

Lige så meget man kan elske ferie, eksotiske rejsemål, udenlandsk gastronomi og fjerne himmelstrøg, lige så meget kan man hade rejsen dertil.

Turen fra check-in til gate er spækket med tvivlsom junkfood, lange køer, kedelig ventetid og værst af alt: Andre mennesker.

For netop turen igennem lufthavnen synes at bringe det allerværste op i folk, der uden tøven springer over i køen, kommer for sent og medbringer alt for meget væske i sikkerhedskontrollen – og det kan tage ferie-pusten fra selv den mest rejseglade.

Se også: Europæisk land skifter navn

Men hvad er egentlig det allermest irriterende, andre rejsende gør i lufthavnen?

Det har rejsesiden, justtheflight.co.uk svaret på. De har nemlig spurgt 5000 mennesker, om hvilke typer af mennesker, der kan få irritationen til at boble. Resultatet af undersøgelsen er blevet til en infografik.

Dem der vil springe køen over
Mere end halvdelen af de adspurgte, hele 53 prcocent, hader mennesker, der er forsinkede. Mennesker, der tror, at de kan hoppe køen over, suse gennem sikkerhedskontrollen før andre og forvente, at alt og alle springer til side, så de kan komme hurtigere frem – kun fordi de ikke er kommet i tide.

Stærkt efterfulgt af de alt for travle finder vi rejsende, der har mistet eller glemt deres pas. 48 procent synes, de er de mest irriterende mennesker – måske meget forståeligt. For helt ærligt – der er én ting, der er vigtig, når man rejser: Passet. Hvor svært kan det være?

Se også: Tog eller fly - hvad tror du er hurtigst?

Så er der dem, der stjæler flere sæder, end de egentlig har brug for. Dem, der stiller sig klar ved bagagebåndet og blokerer alle andres adgang til de rullende kufferter. Og dem, der ikke forstår sikkerhedskontrollen og vandrer lige igennem med mønter og mobiltelefon i lommen – og dermed forsinker processen for alle andre.

Irriterende lufthavns-personale
Med på listen har også sneget sig noget lufthavnspersonale. Både dem der sidder i paskontrollen, ekspedienten i taxfree-shoppen og den lidt for ivrige security-medarbejder er blandt dem, vi hader at møde i lufthavnen. Er du enig?

Se også: Terrorfrygt? Her er 10 af de sikreste steder at rejse  

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere