23 flyselskaber gik konkurs i 2019

Thomas Cooks konkurs var nok mest chokerende, men flere andre flyselskaber måtte også dreje nøglen om i 2019

Flyselskabet Thomas Cook gik konkurs 23. september i år. Foto: Colourbox
Flyselskabet Thomas Cook gik konkurs 23. september i år. Foto: Colourbox

- Hvis du gerne vil være millionær, skal du starte med en billion dollars og lancere et flyselskab.

Citatet er angiveligt fra den britiske forretningsmand Richard Branson, som ejer en del af flyselskabet Virgin Atlantic Airways. Og noget tyder på, at han har ret, for det kan være rigtig svært at drive et flyselskab. Derfor ender mange i konkurs.

I 2019 alene gik 23 flyselskaber konkurs. Ifølge The Independent er 2019 dermed et rekordår.

Se også: Flyselskab serverer kaffe i spiselige kopper

Den mest chokerende konkurs var nok, da Thomas Cook gik under, men flere andre mindre selskaber har også måttet dreje nøglen om.

Øget konkurrence, høje brændstofpriser, øgede omkostninger og usikkerheden omkring Brexit er nogle af grundene til, at flyselskaberne går konkurs.

Det er flykompensationsselskabet GIVT, der har lavet en liste over, hvilke flyselskaber som stoppede med at flyve i 2019.

Germania
Det var et etableret, privatejet tysk flyselskab med base i Berlin. Germania fløj til mere end 40 destinationer. Det blev erklæret konkurs 4. februar 2019.

Se også: Over 150 flycatering-ansatte anholdt for at blokere lufthavne

California Pacific
Et lille regionalt flyselskab i USA, som næsten ikke kom op at flyve. Det blev lanceret med sit første fly 1. november 2018, men eventyret varede kun lidt over to måneder og det stoppede officielt med at flyve 17. januar 2019.

Flybmi
Flyselskabet havde base i East Midlands Lufthavn i Storbritannien og fløj til europæiske destinationer. Det blev taget ud af drift 16. februar 2019.

Insel Air
Insel Air tjente som det nationale flyselskab for Curaçao og fløj til fem destinationer i Caribien og Sydamerika. Det hollandsk-caribiske flyselskab stoppede 16. februar 2019.

Se også: Her er de bedste flyselskaber i 2020

Asian Express Airline
Det tadsjikiske flyselskab Asian Express Airline opererede indenrigs- og udenrigsflyvninger fra hovedstaden Dusjanbe. Fra 2016 var den eneste internationale rute dog kun til Rusland. Flyselskabet stoppede permanent i januar 2019.

WOW Air
Det islandske lavprisflyselskab blev grundlagt i 2011 og fløj til destinationer i Europa, Nordamerika og Asien. Det lukkede 28. marts i år.

Aerolíneas de Antioquía
Det colombianske flyselskab fløj fra Medellín til mere end 20 destinationer. Det lukkede officielt 29. marts 2019.

Se også: Smugler fed kat ombord på fly: Nu mister han 370.000 bonuspoint

Fly Jamaica Airways
Dette flyselskab havde kun et fly, som fløj fra Jamaica til landet Guyana samt New York og Toronto. Det stoppede 31. marts 2019.

Air Philip
Sydkoreansk flyselskab som opererede både nationale og internationale ruter. Det fik heller ikke mange år på bagen. Det blev grundlagt i 2016 og stoppede 13. marts 2019.

Jet Airways
Jet Airways India var et stort flyselskab med over 16.000 medarbejdere. Det havde økonomiske problemer i nogle år, inden det stoppede 17. april 2019. Flyselskabet annoncerede, at de stoppede midlertidigt, men selskabet undergår lige nu insolvensbehandling.

Se også: Afsløring: Flyselskaber vil hellere spare penge end CO2

Avianca Brasil
Det brasilianske flyselskab Avianca Brasil, et datterselskab af det colombianske luftfartsselskab Avianca, blev aldrig officielt erklæret konkurs, men stoppede 24. juni.

Avianca Argentina
Også et datterselskab af Avianca. Stoppede 7. juni 2019.

Al Naser Wings Airlines
Dette var et lille irakisk flyselskab med base i Baghdad. De fløj indenrigs og til destinationer i Mellemøsten - mest til Damaskus i Syrien. Det lukkede 16. april.

Se også: Tænketank vil forbyde privatfly

Aigle Azur
Aigle Azur var et fransk flyselskab med base i Paris Orly lufthavn. Det fløj til 21 destinationer i Europa, Afrika og Mellemøsten. Alle fly blev aflyst 7. september og forretningsaktiviteterne stoppede helt 27. september.

XL Airways
Et lille fransk flyselskab som opererede rutefly til Afrika, Mellemøsten, Caribien og USA. XL Airways stoppede 23. september.

Thomas Cook
Den mest højprofilerede konkurs i 2019. Ingen troede, at Storbritanniens tredje største rejsebureau ville gå nedenom og hjem. Men det gjorde det (sammen med deres profitskabende flyselskab). Thomas Cook stoppede 23. september, og flere tusinde kunder venter stadig på at få refunderet deres rejser.

Se også: Spanien støtter turistindustri med milliarder efter Thomas Cook konkurs

Adria Airways
Adria var det nationale flyselskab i Slovenien. Det havde hovedkvarter i hovedstaden Ljubljana. Flyselskabet havde 1,2 millioner passagerer i 2018. Det er det samme antal passagerer som Ryanair flyver over tre dage. Det fløj til 23 destinationer i Europa. 30. september indgav flyselskab en konkursbegæring.

Peruvian Airlines
Dette lille indenrigsflyselskab med base i Lima stoppede 2. oktober.

New Gen Airways
Et thailandsk internationalt flyselskab med fokus på ruter mellem Thailand og Kina. Flyselskabet havde 11 Boeing 737. Alle fly stoppede med at operere i august, hvor selskabet solgte alle deres fly i oktober og dermed stoppede.

Se også: Ny kåring: Her er de bedste og dårligste flyselskaber

Via Airlines
Et lille amerikansk flyselskab, som til sidst kun opererede seks Embraer mellem Orlando-Sanford Internationale Lufthavn og Jackson, Mississippi. 8. oktober annoncerede flyselskabet, at det ville begære sig konkurs.

TAM Bolivia
Transporte Aéreo Militar (TAM) var et flyselskab med base i La Paz i Bolivia. Det var ejet af Bolivian Air Force og skabt for at servicere landdistrikterne. I september 2019 stoppede det med at flyve.

Taron Avia
Dette armenske flyselskab havde rute- og charterfly fra Shirak Internationale Lufthavn og Zvartnots Internationale Lufthavn i Armenien med fokus på at bringe rejsende fra Georgien til Rusland via Armenien, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, suspenderede direkte fly mellem Rusland og Georgien i juli. I november 2019 fik flyselskabet frataget sin licens, fordi de ikke levede op til reglerne i en inspektion.

Astra
Græsk regionalt flyselskab med kun fire jets. Det gik under 14. november.

Se også: Her er de 20 sikreste flyselskaber i 2019 - og de værste

6 kommentarer
Vis kommentarer