28 ting du kan lave i efterårsferien

Efterårsferien har ramt Danmark. Mangler du inspiration til, hvad du skal lave med kæresten, konen børnene eller andre, så tag lige et kig på denne liste

Her kan du se, hvordan vejret bliver i efterårsferien. (Video: DMI)

1) Sov i shelter i naturen

Rundt omkring i de dejlige danske skove kan du og familien sove gratis i shelter på en af de mere end 1000 naturlejrpladser. Så pak sovepose, liggeunderlag og skumfiduser til at riste over bålet og kom ud i naturen. På Naturstyrelsens hjemmeside kan du finde et kort over de mange shelters.

 

2) En sidste iskold tur i havet

Er du lidt frisk, kan du stadig nå en sidste strandtur og en dukkert i havet. Vandet er ikke varmt, men du føler dig med garanti frisk og  glad bagefter. Du kan tjekke badevandstemperaturen på dette kort.

 

3) Halloween i Tivoli

Fra 9. oktober til 1. november er der dømt Halloween-(u)hygge i Tivoli i København. Uover de faste forlystelser er der pyntet op med græskar, spindelvæv, edderkopper og hekse. Desuden er der opsat boder med mad, drikke, brændte mandler og andre lækkerier. Læs meget mere på Tivolis hjemmeside.

 

4) Tag en Netflix-dag på sofaen

Orker man ikke lige at komme ud af døren, og er vejrguderne ikke i det bedste humør - OG har man abonnement på Netflix? Så kunne en dag på sofaen med en masse gode film på Netflix måske udgøre dagens program.

Her er et nogle lister over film, du bare SKAL se:

http://www.filminspiration.dk/netflix-film/

http://www.elektronista.dk/digital-kultur/74-vildt-gode-film-paa-netflix

http://www.b.dk/kultur/her-er-14-nye-film-du-skal-se-paa-netflix-i-september

 

5) Mad-crawl i Torvehallerne

Regner det, og er appetitten god, er Torvehallerne i København et godt bud på et par timer med velsmag. Her finder du tapas, sushi, kager, og specialiteter i alle afskygninger. Et farvestrålende, velduftende slaraffenland for folk med hang til god mad. Læs meget mere på Torvehallernes hjemmeside.

 

6) Tag i Zoo - og leg dyrepasser

Zoologisk Have er et sikkert hit hos både børn og voksne - og der ligger mange dyreparker og zoologiske haver fordelt over hele landet. De fleste zoo'er har planlagt særlige aktiviteter for deres gæster i efterårsferien; specielle fodringer, vær dyrepasser for en dag, halloween i zoo, nat-zoo og andre efterårs-aktiviteter.

Du kan læse meget mere på de forskellige havers egne hjemmesider. Herunder er en liste over de mest populære dyreparker og zoologiske haver:

Top 10: Her er det mest besøgt dyreparker og Zoologiske Haver i Danmark

 

7) Besøg de nyeste steder i Danmark UNESCO's verdensarvsliste

Listen er i 2015 blevet forlænget med to nye, bevaringsværdige steder, og efterårsferien kunne passende bruges på at opleve nogle af dem. Se hvilke seværdigheder, der er tale om her

 

8) Leg Harry Potter I Odense

Har du en lille Harry Potter eller Hermione i maven? Så er et smut til Odense måske turen værd. Odense arrangerer nemlig Harry Potter-Festival i efterårsferien fra den 15. til den 17. oktober. Besøg Diagonalstræde, hvor udvalgte torve, stræder og butikker i city bliver omdannet til Harry Potter-univers med et hav af forskellige magiske aktiviteter og oplevelser for både børn og voksne.

Læs mere om Harry Potter-festivallen i efterårsferien her

 

9) Halloween i Tivoli Friheden

Det er ikke kun Tivoli i København der byder på Halloween og (u)hygge for børn og voksne i efterårsferien. Fra den 10.-18. oktober kan du i Tivoli Friheden i Aarhus efterårshygge med uhyggelige Pjerrot, ansigtsmaling, børneteater og ikke mindst Monster Busters fra DRs Ramasjang.

Se hele programmet på Tivoli Frihedens hjemmeside.

 

10) Tag en tur i biffen

Efterårsferie rimer på duften af popcorn og en tur i biffen. Og der er ofte store film på plakaten for både voksne eller børn.

Hvad med at se The Martian med Matt Damon, seneste udgave af Far til Fire eller noget helt tredje?

Gå selv på opdagelse og bliv film-inspireret her

 

11) Skær dit eget (u)hyggelige græskar-hoved

Danskerne har taget godt imod Halloween og dens traditioner. Blandet andet at skære uhyggelige ansigter i store orange græskar, som efterfølgende lyses op af stearinlys i de danske haver, på altaner eller foran hoveddøren. Selve udskæringen af et græskarhoved, kan være en sjov og hyggelig aktivitet for hele familien.

Herunder kan du få lidt tips, hvis du er nybegynder, eller hvis du bare gerne vil imponerer naboen med et ekstra blæret græskarhoved.

Sådan laver du en græskarlygte

Og ikke mindst:

Sådan sikrer du dig, at din græskarlygte ikke rådner

 

12) Tag på safari i Danmark

Man kan faktisk godt tage på safari i Danmark, selvom det ikke er helt så eksotisk, som det umiddelbart lyder. Men hyggeligt og sjovt er det helt sikkert. På Fanø, der ligger lige ud for Esbjerg, kan du tage på hele tre slags safari; østers-safari, krabbe-safari og sæl-safari. Så ka' de li' østers, eller vil du bare gerne se en flok søde sæler, kunne en safaritur være noget for dig.

Læs mere om safari-turene her

 

13) Mums! Pluk urter i naturen ved Dragsholm Slot

Er du vild med urter i maden? Så kunne en tur til  Dragsholm Slot måske være en idé. Chefkokken på slottet tager dig med på en vandring på 4 km gennem skov, strand, mark og eng. Her kan du plukke og smage de vilde urter, der bruges i slotskøkkenet på Dragsholm Slot. Vandringen foregår i efterårsferien onsdag den 14. oktober.

Læs mere om turen her.

 

14) En tur i svømmehallen

En tur i den lokale svømmehal er altid et hit. Især nu hvor badevandstemperaturerne ved de danske strande ikke sniger sig meget over de 10 grader. Så er du til lidt motion, vandpjasken med dine børn, eller bare lidt afslapning og varme i saunaen? Så pak badetøjet og tag en tur i 'svømmeren'.

Her kan du se en liste med svømmehaller og badelande i hele Danmark

15) Saml kastanjer og lav kastanjedyr

Nok sjovest og mest relevant, hvis man har børn... ;) De danske veje, parker og skove er fyldt med kastanjetræer, og netop nu smider træerne kastanjer af sig. Så giv børnene frakker på, og tag ud og fyld posen med de flotte kastanjer. Efterfølgende er der et par gode timers hygge derhjemme, hvor kastanje-dyrene skal laves.

Har du brug for lidt inspiration til kastanje-dyrene? Så tag lige et lille kig på disse billeder

 

16) Tag tilbage i tiden i Den gamle by

I efterårsferien fra 10.-18. oktober kan du rejse tilbage i tiden og for en dag opleve at være barn i 1864. Den Gamle By i Aarhus har mange tilbud i efterårsferien. Eller I kan lave bolsjer og lave kartoffeltryk, eller blot besøge boliger og butikker fra 1974.

Læs og flere oplevelser i Den Gamle By her

 

17) Se fiskene hygge indendøre

Er vejret en kende FOR efterårsagtigt til, at du orker en tur i Zoologisk have? Så kan du overveje at søge indendøre og se nærmere på havets dyr. Det kan ske i et af de mange akvarier, som ligger i Danmark. Fisk, hajer, krabber, blæksprutter og mange andre svømmende dyr, krydret med børneteater, ansigtsmaling og nærkontakt med flere af dyrene.

Lyder det som noget for dig? Så se mere i linket herunder.

Se en oversigt over populære akvarier i Danmark her

 

18) Tag på museum

Vær lidt kulturel! Bliv lidt klogere! Tag på museum! Uanset om du plejer at tage på museum eller ej, burde du unde dig selv en museumstur i efterårsferien. Der er et hav af museer i Danmark, der bare venter på, at du kigger fordi.

Mangler du inspiration til et museumsbesøg? Så tag et kig på denne liste over statsanerkendte museer i Danmark

 

19) Det er 'snart' jul: Saml din pynt nu

Bevares; der er stadig længe til jul, og mange for koldsved over, at man allerede nu kan købe brunkager i Netto. MEN; der er altså NU du skal i skoven, hvis du er typen, der laver juledekorationer i december, og gerne selv vil indsamle pynten i skovbunden. Agern, bog, kastanjer, mos og kogler venter bare på, at du komme forbi og henter dem.

Læs reglerne for, hvad du må samle i skoven på Naturstyrelsens hjemmeside

 

20) Tag på biblioteket - du har allerede betalt

Biblioteket er varmt, tørt, hyggeligt og vigtigst af alt; gratis. Eller det vil sige; du har allerede betalt for det over skatten, så det er bare om at få det brugt. Gratis bøger, film og musik til alle aldre. Og så arrangerer mange biblioteker foredrag, historielæsning og andre hyggelige begivenheder for hele familien.

Læs meget mere om bibliotekets mange muligheder her

 

21) En tur i teatret

En tur i biffen er skøn! Men der er nu noget helt særligt over en tur i teatret, hvor skuespillerne står lige for næsen af dig, og hvor ikke to forestillinger er helt ens. Der er både voksen- og børneforestillinger på tearet landet over. Find en stykke, der passer til en romatisk aften for dig og kæresten, eller en hyggelig eftermiddag for hele familien i linket herunder.

Her kan du finde inspiration til, hvilken forestilling, du måske skal se i ferien.

 

22) Halloween i Legoland

Også Legoland i Billund overgiver sig til Halloween.

På sin hjemmeside lover Legoland, at de pakker parken ind i spøgelser, flagermus, edderkopper og masser af græskar. Der er dømt gys, gru og grin for hele familien. Legoland holder Halloween fra 10.-18. oktober.

Se hele programmet på Legolands hjemmeside

 

23) Løb/gå/cykl en tur i naturen, hvor du aldrig har været før

Kan du lide at løbe gå eller cykle? Så brug nogle timer i efterårsferien på din favorit-disciplin. Men tag et sted hen, hvor du ikke plejer at tage hen. Så plejer du at løbe en tur i villa-kvarteret eller rundt om søen, så prøv i stedet at løbe en tur i skoven eller gennem parken. Måske skal du tage cyklen hen til det sted, hvor du vil løbe fra. Men gør det! Naturen viser sig fra sin smukkeste side med blade i alle farver og luften er stadig lun nok til, at du ikke skal pakke dig for meget ind.

Få inspiration til nye ruter, hvor du kan cykle, løbe eller gå her

 

24) Tag en mad-hyggedag derhjemme

Bliv hjemme og forkæl dig selv og familien med god hjemmelavet mad. Friskbagte koldthævede boller til morgenmad. Hjemmelavede pandekager til frokost(Jo, det må man godt spise til frokost, når man holder ferie ;)). Først på eftermiddagen kan du smide en simreret over, som står og hygger i ovnen, mens du hygger med familien i stuen. Duften af smørmørt kød og umami-mættet stegesky breder sig langsomt i det varme hjem, mens vinden rusker i bladene udenfor i støvregnen.

Find en opskrift eller to på en af de nedstående sider.

www.dk-kogebogen.dk/

http://gastromand.dk/

 

25) Prøv Europas længste rulleskøjteløjpe

Rulleskøjteløjpen i Aalborg Øst er med sine 12 km Europas længste af slagsen. Løjpen vil kunne bruges i såvel dag- som aftentimer, da der er opstillet lamper på stisystemet, som kommer til at udgøre ruten. Der er på ruten etablerede rulleskøjtevenlige kurver og sving, og derudover er der opsat bænke m.m. på hele ruten

Rulleskøjteløjpen er koblet direkte sammen med det store idrætscenter Gigantium, hvis brugere således får direkte adgang til løjpen. En spændende oplevelse for både børn og voksne. Og så er det hele gratis.

Læs mere om rulleskøjteløjpen her

 

26) Sæt en drage op på Dragedagen

Du kan selvfølgelig sætte en drage op hvorsomhelst og nårsomhelst. Men er du ekstra drage-interesseret, eller vil du bare gerne se andre sætte en masse drager op, så bør du tage i Dyrehaven i København anden lørdag i efterårsferien, hvor der er uofficiel Dragedag.

Hvert år i efterårsferien mødes drageelskere på Eremitagesletten i Jægersborg Dyrehave nord for København. Hundredevis af drager pryder himlen uanset hvordan vejret er. Dragedagen har ikke nogen arrangør.

Du kan læse meget mere om Dragedagen her

 

27) En sejltur i Københavns kanaler

Oplev København fra vandet. Sejl gennem Københavns kanaler, mens du nyder den medbragte varme kakao. Du kan enten tage en tur med en af havnerundfartens store både, men du kan også vælge at leje din egen båd på timebasis på Islands Brygge. Man kan sidde op til 8 personer i bådene Bådene er lydløse og solcelledrevne og så er der et bord på båden, så man kan sidde og spise og hygge ombord

Læs mere om priser, ruter og afgangstider for havnerundfarten her

Læs mere om priser og vilkår for leje af både på timebasis her

 

28) Tag ud at plukke svampe

Hvis du er vild med svampe, men ikke er så pjattet med at skulle batale for dem i dyre domme, kunne du tage en tur ud i naturen med en kurv og plukke løs. Så er både motionen og aftensmaden sikret. En hyggelig aktivitet for hele familien.

Få masser af opskrifter og råd om svampejagt på Naturstyrelsens hjemmeside

 

Se mange flere gode råd til efterårshygge her:

http://www.b.dk/bolig/10-ting-du-kan-lave-i-efteraarsferien

http://sondagsavisen.dk/ferieliv/2015-10-11-her-er-16-ting-du-kan-lave-i-efterarsferien-i-danmark/

http://where2go.dk/37-ting-danmark-efteraarsferien/

18 kommentarer
Vis kommentarer