289 anholdt for at tage billeder af kvinder på stranden i ferieparadis

Politiet i Dubai havde sidste år travlt med at anholde strandgæster

Hele 1725 lovovertrædelser fandt sted på strandene i Dubai sidste år. Foto: Kamran Jebreili/AP
Hele 1725 lovovertrædelser fandt sted på strandene i Dubai sidste år. Foto: Kamran Jebreili/AP

Danskerne søger stadig i højere og højere grad mod Dubai, når ferien skal bestilles. Men selv om det olierige emirat har en noget mere liberal holdning til beklædning sammenlignet med andre dele af Mellemøsten, så er det alligevel langt fra normen for de lokale indbyggere at se kvinder bevæge sig rundt i friere beklædningsdele såsom bikini og badedragt.

Om det er derfor, at det lokale politi sidste år kom på overarbejde på strandene, vides ikke. Men ikke desto mindre måtte de sidste år anholde hele 289 folk, som fotograferede kvinder på stranden, uden kvinderne selv vidste det.

Det skriver Standby.dk.

- Det er ulovligt at tage billeder af kvinder på stranden uden deres viden. Vores mål er at få badegæsterne til at føle sig godt tilpas og trygge i forhold til lovovertrædere, da antallet af turister, der besøger Dubais strande, fortsætter med at stige, siger direktøren for den lokale havnepolitistation, Abdul Qader Al Bannai, til Gulf News.

Se også: Brite tilbageholdt på ferie efter dødsfald: Jeg strejfede hende kun

Anholdt for at bade i undertøj
I alt registrerede politiet i Dubai 1725 lovovertrædelser på strandene i 2017.

Ud over de 289 lovovertrædelser, der gik på at fotografere uvidende kvinder på stranden, måtte politiet blandt andet også anholde 256 personer for at bade i undertøj. Derudover handlede 743 sager om forstyrrelse af andre badegæster.

Det er dog ikke kun dårlige nyheder, som Abdul Qader Al Bannai og co. deler med offentligheden. Ifølge politidirektøren var 2017 året, hvor de formåede at halvere antallet af kritiske hændelser fra 29 dødsfald og seks kvæstelser i 2016 til 14 dødsfald og fire kvæstelser i 2017:

- Det er en nedgang på 50 procent i antallet af drukneulykker og dødsfald på strandene. De sikkerhedsprogrammer, som vi indførte sidste år sammen med vores opmærksomhedskampagner, har været med til at reducere antallet af drukneulykker.

Billy Barclay sad i fængsel i tre dage og var løsladt mod kaution i to uger, før han torsdag fik lov til at flyve hjem til Skotland. Foto: Press Association Images Ferie - 12. okt. 2017 - kl. 08:16 Familiefar anholdt i Dubai: Nu er der nyt i sagen

Pas på tyven
Politiet i Dubai opfordrer dog turister til at passe ekstra godt på, når den brændende ørkensol ikke stråler mod badegæsterne, da livredderne på strandene kun er til stede fra solopgang til solnedgang.

- Mange badegæster er ikke opmærksomme på almindelige baderegler, når de går i vandet fra strandene. Vores politipatruljer er altid til rådighed på strandene i tilfælde af ulykker, men de har brug for gæsternes samarbejde for yderligere at nedbringe problemet, siger Abdul Qader Al Bannai til Gulf News.

Det er ikke kun antallet af dødsfald, der er halveret i forhold til året før. Ifølge politiets statistikker har de også formået at få mere styr på de langfingrede tyveknægte, der går i folks tasker, når badegæsterne ikke holder øje:

- Vi havde 30 anmeldelser om tyveri sidste år mod 60 året før, siger politidirektøren og opfordrer folk til at lade være med at efterlade værdigenstande uden opsyn på stranden, mens de bader, hvilket hele 246 folk gjorde sidste år.

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins nye Dubai-liv: Jeg savner Elsa helt vildt

Her er nogle af de mest specielle og anderledes stadions kloden over. Foto: PR, Ron C Angle/BEI/REX/All Over Press og AP Sport og Spil Her er verdens vildeste stadions

Feministen Nikita Klæstrup vil ikke uddybe, hvorfor ferie-destinationen blev Dubai, som er berygtet for kvindeundertrykkelse. Foto: Mogens Flindt Ferie - 12. dec. 2017 - kl. 21:15 Dubai tur/retur: Nikita Klæstrup holder varmen i minimal bikini

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen