5 apps der gør ferien meget billigere

Gratis Wi-Fi, billige hoteller og lokale tilbud er bare nogle af de ting, som din smartphone kan hjælpe dig med, så du får ekstra plus på feriekontoen

Skal du på ferie, er der en række apps, du bør downloade inden afrejse – de kan nemlig spare dig for en god portion penge. (Foto: Pexels)
Skal du på ferie, er der en række apps, du bør downloade inden afrejse – de kan nemlig spare dig for en god portion penge. (Foto: Pexels)

Hvis smartphonen ikke allerede er en af dine bedste rejsekammerater, så bliver den det i hvert fald efter, at du læst den her guide til apps, der hjælper dig med at spare penge, når du er på ferie.

YES! Gratis Wi-Fi
Uanset, om vi vil være ved det eller ej, så er vi blevet smartphone- og internet-afhængige. Og vil du undgå den angstfremkaldende følelse af at se beskeden ‘Ingen internetforbindelse’ på din telefon, så skal du blot have fingrene i app’en ‘WiFi Finder’. Med 320.000 Wi-Fi-spots i 140 lande kan ‘Wifi Finder’ redde dig fra betalingsinternet og skyhøje roaming-priser. App’en fungerer oven i købet offline.

Download ‘Wifi Finder’ til Android her.

‘Wifi Finder’ kan ikke i øjeblikket downloades til Iphone, men app’en ‘Map WiFi & Wi-Fi Finder’ har præcis samme funktion

Se også: Usynligt tog er snart på skinnerne  

Offline bykort
Apropos internet kan det være en uimodståelig fristelse at bruge sin smartphones kort app eller Google Maps til at finde vej i en ny by. Men hvis du ikke passer på, kan de udenlandske data-priser nemt flænse din konto.

Din redningsmand er ‘MAPS.ME’. Det er en offline app med kort fra hele verden, som du kan downloade til din smartphone eller tablet og bruge til at navigere efter. App’en viser dig også, hvor du kan finde populære turistattraktioner, lokale hospitaler og parkeringsmuligheder.

Download ‘MAPS.ME’ til Android her.

Download ‘MAPS.ME’ til Iphone her.

Billige hoteller on demand
Med mindre du har booket det samme hotel til hele din ferie, så er ‘Hotel Tonight’ en fantastisk måde at spare penge på. App’en har hoteller fra hele verden, der ikke har fået solgt deres værelser, og derfor tilbyder dem til priser, som vil gøre selv Onkel Joakim glad.

Du booker dit værelse via app’en – og der er gode tilbud at finde, uanset om du har brug for et værelse nu, i morgen eller om en uge.

Download ‘Hotel Tonight’ til Android her.

Download ‘Hotel Tonight’ til Iphone her.

Se også: Hentet af politiet: Kvinde gik amok over flymad  

VIP tilbud med Viator
Når du er på ferie, spenderes der ofte store summer på at spise ude og på billetter til museer og diverse ture. Derfor skal du på din næste ferie bruge app’en ‘Viator’, der har guides til mere end 20.000 af verdens mest populære ture og attraktioner.

App'en hjælper dig nemlig med at finde unikke rabatter og tilbud på middage, ture, billetter og andre gode ting og sager i det område, du rejser i.

Du skal dog være opmærksom på, at app’en bruger data. Så det er en god ide at bruge den, når du med din ‘Wifi Finder’ har fundet det nærmeste gratis internet.

Download Viator til Android her.

Download Viator til Iphone her.

Privatchauffør for småpenge
Uber har i et stykke tid været på alles læber – og det er der en grund til. Med app’en kan du nemt komme fra sted til sted uden at betale kassen for en taxa eller leje af en bil. Du går bare ind på app’en, vælger den type bil du vil hentes af og vupti – et styks billig transportmiddel.

Du kan oven i købet se, hvem din chauffør er, hvor lang tid det vil tage chaufføren at komme hen til dig, og hvor lang tid køreturen vil tage. Og som om det ikke er nok, kan du også ringe direkte til chaufføren eller dele din udgifter med andre, som skal samme vej som dig.

Download Uber til Android her.

Download Uber til Iphone her.

Den meget livagtige robotfugl, Robird, skal holde luftrummet over lufthavne fri for fugleflokke. (Foto: YouTube/ClearFlightSolutions) Ferie - 18. apr. 2016 - kl. 11:01 Se videoen: Robotfugl skal vogte lufthavn  

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere