58.000 toiletter skal lokke flere turister til Kina

For få offentlige toiletter skræmmer turisterne væk, mener man i Kina, der nu har iværksat en plan, der skal vinde turisternes gunst tilbage

Har du nogensinde droppet en rejse til Kina pga. dårlige toiletforhold? Det tænker det kinesiske turistbureau er ganske sandsynligt. Nu jubler de over de mange tusinde nye toiletter, der er på vej. (Foto: Roy Blumenthal)
Har du nogensinde droppet en rejse til Kina pga. dårlige toiletforhold? Det tænker det kinesiske turistbureau er ganske sandsynligt. Nu jubler de over de mange tusinde nye toiletter, der er på vej. (Foto: Roy Blumenthal)

Det kan godt være, at du får serveret mad, du aldrig har smagt før, oplever verdenskendte seværdigheder, og shopper souvenirs du ikke kan få fat i herhjemme – men indbegrebet af det 'kulturclash', som en udlandsrejse ofte byder på, findes et helt andet sted.

På toilettet. Jo – tænk bare på Japans super-fancy-over-automatiserede toiletter, på jordhullerne i Afrika og på 'squat-toiletterne' i Kina.

Og netop sidstnævnte – de hvide, porcelæns-toiletter, der er gravet ned i gulvet på kinesiske badeværelser er kommet i særligt fokus i selv samme land.

Når man skal, så skal man
Kineserne er nemlig af den overbevisning, at flere offentlige toiletter kan lokke flere turister til landet. Af den grund blev der sidste år vedtaget en treårs plan i det kinesiske parlament, som skal sikre, at mere end 33.000 nye toiletter bygges på officielle turistvenlige steder, og at 25.000 bygges rundt omkring i det øvrige Kina. Det skriver britiske Daily Mail.

Se også: Dødsulykke i Thailand: Mand fik kappet benene af

Indsatsen kommer som ekstra papir på en tom toiletrulle, for Kina er kendt for sine manglende – og dårlige – toiletter. Rent faktisk mener det kinesiske turistbureau, at mange udenlandske turister fravælger en ferie i Kina på grund af de dårlige toiletforhold.

Turistindustrien i Kina har dog også kun dykket længere ned i kummen de seneste år. I 2011 besøgte mere end 135 mio. turister landet, mens tallet var faldet til 128 mio. i 2014.

Et klassisk – og endda til den pæne side – toilet i Kina. (Foto:Flickr/ Robert Ennals)
Et klassisk – og endda til den pæne side – toilet i Kina. (Foto:Flickr/ Robert Ennals)

Om det er klamme toiletter, der er skyld i faldet af antal besøgende vides ikke, men den nye plan dikterer, at Kina skal kunne tilbyde turister såkaldte 3-stjernede toiletter over hele landet. Og hvem rejser ikke gerne for at opleve det.

Tisse-guide
Står du allerede nu med kufferten i hånden på vej til Kina, må du dog nøjes med de eksisterende toiletforhold – og til det, får du lige et par råd med på vejen.

Se også: Kør selv: Her er det billigst at tage på campingferie

Kinesiske toiletter er som nævnt ikke meget andet end et hul i jorden. Placér fødderne på hver side af hullet, sæt dig på hug, pas på sko, bukser og omgivelser, og prøv så at være så afslappet så mulig – så skulle det, der skal ud, nemlig passere ganske nemt.

Vær åben og læg blufærdigheden fra dig. De kinesiske toiletter er ofte placeret side om side, med kun en lille halvvæg eller et forhæng til at adskille det ene hul fra det andet. Sidder du ved siden af en kineser, så regn med, at han enten synger højt, ryger eller hører musik.

Bare gør som vist på skiltet, så går toiletturen som en leg. (Foto: Flickr/Roy Blumenthal)
Bare gør som vist på skiltet, så går toiletturen som en leg. (Foto: Flickr/Roy Blumenthal)

Husk selv at medbringe toiletpapir eller servietter – det er yderst sjældent, at det findes på offentlige toiletter. Det samme gælder i øvrigt sæbe og vand til at vaske hænderne, så det må du også selv sørge for.

Lyder det afskrækkende – så vent til 2017 med at booke ferien til Kina og glæd dig til ny, pæne og ikke mindst flere toiletter.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere