Åbner nye ruter fra København

Københavns Lufthavn annoncerer nu en række nye flyruter til flere rejsemål rundt om i verden

Med de nye rejseplaner vil Københavns Lufthavn nu ramme 196 ruter til 113 rejsemål. Arkivfoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Med de nye rejseplaner vil Københavns Lufthavn nu ramme 196 ruter til 113 rejsemål. Arkivfoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Følg Ferie

Danskerne har for alvor fået rejselysten tilbage oven på coronapandemien, og det kan mærkes i Københavns Lufthavn.

Således er antallet af flyrejsende tredoblet inden for den seneste tid.

Derfor har Københavns Lufthavn nu annonceret, at der kommer en række nye flyruter inden for den nærmeste fremtid.

Det skriver TV 2 Lorry.

Hidtil har man prioriteret flyvninger inden for Europa, men nu vil rejser til andre dele af verden i højere grad også være muligt.

Det skyldes blandt andet, at flyselskabet Air Canada genåbner ruten til Toronto i Canada, hvorfra der også vil komme flere nye afgange til USA.

SAS planlægger også at fortsætte med flere flyvninger til USA.

Dertil åbnes der også mere op for Asien, hvor flyselskabet Thai Airways vil genoptage den direkte rute til Phuket, Thailand, fra november 2021.

Rejsemuligheder for sommeren 2022
Også det tyrkiske flyselskab Corendon har annonceret et program for sommeren 2022, hvor der vil være en række flyvninger fra Københavns Lufthavn.

Corendon planlægger, at selskabet vil flyve til 14 forskellige destinationer med i alt 30 ugentlige afgange i løbet af sommeren 2022.

De mange destinationer vil blandt andet være til flere forskellige rejsemål i henholdsvis Spanien, Grækenland og Tyrkiet.

Dertil har også det amerikanske flyselskab Delta Airlines afsløret, at de er tilbage på vingerne med sommerruten mellem København og New York.

Med de mange nye flyplaner vil Københavns Lufthavn ramme 196 ruter til i alt 113 forskellige rejsedestinationer.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers