Advarer: Disse planter og svampe kan slå dig ihjel

Der er masser af godter at plukke i den danske natur for tiden. Men naturvejleder er bekymret. Der findes nemlig livsfarlige planter og svampe derude

Det er en god tid at samle svampe og planter i naturen. Men det kan godt svare sig at undersøge sagen nærmere, inden man plukker løs. Arkivfoto: Mads Nissen
Det er en god tid at samle svampe og planter i naturen. Men det kan godt svare sig at undersøge sagen nærmere, inden man plukker løs. Arkivfoto: Mads Nissen

Selvom alting har været lukket ned, og intet er helt, som det plejede, løber sandet alligevel dagligt gennem timeglasset. Vi bevæger os mod sensommeren med hastige skridt, og mens det for nogle giver anledning til vemod over sommerens flygtighed, myldrer andre jublende ud i naturen for at plukke og samle. August og september er nemlig strålende måneder, hvis man holder af at fouragere i det fri.

Farlige delikatesser
I år, hvor mange holder ferie hjemme på grund af pandemien og måske derfor fristes til at høste af naturens skatkammer, er der grund til bekymring. Ifølge naturvejleder Emil Sanderhoff skal man tænke sig rigtig godt om, før man begynder at plukke af naturens frugter. Flere planter kan være giftige at røre ved og livsfarlige at spise, siger han til TV2.

På denne tid af sommeren er det især to planter, man bør tage sig i agt for, fortæller naturvejlederen: Skarntyde og gifttyde. Begge planter forveksles nemlig let med vild kørvel, der kan være attraktiv for de madglade. En fejltagelse her kan koste dyrt.

- Gifttyden ser meget harmløs ud, men den er meget giftig. Den kan slå dig ihjel på et kvarter, hvis du tager en bid af bladet, siger Emil Sanderhoff til TV2.

  Dingoen ser måske blød og dejlig ud, men den forårsager stor ravage for australierne. Arkivfoto: Colourbox Ferie - 11. aug. 2020 - kl. 19:40 Ville reducere bestanden med gift: Nu bliver australske vildhunde større og større

Pas på svampene
Det er ikke kun planterne, der giver grund til advarsel. Svampe er ikke sjældent årsag til de opkald, Giftlinjen modtager. På Giftlinjens liste over de fem giftigste svampe herhjemme, optræder den grønne fluesvamp og puklet giftslørhat, der netop i øjeblikket giver anledning til bekymring. Tilbage i 2017 kostede førstnævnte to børn livet.

Under Giftlinjens 10 råd står der, at man kun bør indsamle de svampe, man ved, kan spises. Man skal holde sig til det, man kan plukke med sikker identifikation, ellers må man i supermarkedet. Mange svampe og planter kan være svære at identificere. Derfor råder Emil Sanderhoff til, at man kun eksperimenterer med at plukke og spise planter og svampe under følge af en kyndig, siger han til TV2.

En livredder hælder rødt farvestof i vandet ved Hornbæk Havn for at advare mod de livsfarlige hestehuller, der truer med at trække badegæster ud på det åbne hav. Foto: Nordkystens Livreddere Ferie - 7. aug. 2020 - kl. 19:30 Så farlige er hestehuller

13 kommentarer
Vis kommentarer