Advarer om skadelige insekter

Landbrugsstyrelsen i opråb til haveejere og friluftsmennesker efter fund af skadelige insekter

Japansk fyrrebuk skal du holde øje med i naturen. Den lever i fyrretræer. Foto: Jørn Misser, Landbrugsstyrelsen
Japansk fyrrebuk skal du holde øje med i naturen. Den lever i fyrretræer. Foto: Jørn Misser, Landbrugsstyrelsen

Når du begiver dig ud i den danske natur for at nyde forårssolen, skal du være ekstra opmærksom på de insekter, du møder på din vej.

'Hvis I ser et af de her skadelige insekter eller plantesygedomme, skal I melde det til os' - sådan lyder beskeden fra Landbrugsstyrelsen. Det skriver Jyllands-Posten.

Blålige fødder og tigerstriber på følehornene er kendetegnene ved en Asiatisk citrustræbuk, som er et af de insekter Landbrugsstyrelsen advarer mod. Når den kommer til syne og flyver ud af sit skjul fra træstammen, efterlader den nemlig porøs masse, der får træet til at vælte, så snart den første efterårsstorm rammer.

Havets skræk: Hvidhajer dukker op, hvor de ikke bør være

- Der findes over 170 plantesygdomme og skadedyr, som vi for alt i verden skal prøve at holde ude af Danmark. Her har vi brug for alles hjælp, og derfor sætter vi nu fokus på 10 af dem, som er nemme at se med det blotte øje, siger Kristine Riskær, enhedschef i Landbrugsstyrelsen til Jyllands-Posten.

Dansk milliardær vil slippe vildkat løs i Skotland

Et andet af de ti insekter, vi skal holde øje med, når vi boltrer os i den danske natur, er den japanske fyrrebuk.

Den kan på overfladen let identificeres med en bille, sandheden er dog, at den bærer rundt på skadelige rundorme, der kan lægge hele fyrreskoven ned.

Får man mistanke om, at man har fundet en af de uvelkomne insekter, skal man anmelde det på Landbrugsstyrelsens hjemmeside eller på plantesundhed.dk

Her er de ti skadedyr, du skal være opmærksom på

Birkepragtbille: Lever på birketræer. Larverne gnaver lange baner under barken og blokerer for vand og næringsstoffer i træet. Angreb kan kendes på D-formede huller i stammen.

Asiatisk askepragtbille: Udgør en trussel mod asketræer. Den stammer fra Asien. Larven ødelægger træernes vækstlag. Størrelse: 8-14 mm

Asiatisk træbuk: Angriber mange træarter, bl.a. løn, poppel og hestekastanje. Træernes kan dræves ved larvernes gnaven i stammmen.

Asiatisk citrustræbuk: Billen har meget lange antenner. Den er sort med hvide pletter. Larverne gnaver i stammer og i rødder.

Amerikansk æblebuk: Angriber især frugttræer, men også bl.a. røn og tjørn. Cirkelrunde udflyvningshuller ses nederst på stammen.

Japansk fyrrebuk: Lever i fyrretræer. Kan overføre en rundorm, der slår fyrretræer ihjel.

Rødhalsbuk: Et stort iøjnefaldende insekt. Den lever i frugttræer. Larverne gnaver lange, brede gange under barken og dybt inde i veddet, så træerne dør.

Europæisk visneskimmel: Forårsager sygdommen visneskimmel. Det er en meget alvorlig sygdom, der i Danmark er kendt på Rhododendron-planter. Barken bliver brun eller sort.

Blommepox (Sharka): Den mest ødelæggende virussygdom på stenfrugter.

Xylella fastidiosa: En bakterie, der angriber mange forskellige træarter og buske. Den forhindrer transport af vand og næring.

 

Landbrugsstyrelsen har lavet en plakat, der gør det lettere at identificere de ti insekter, du skal holde øje med på din vandretur.

Foto: Landbrugsstyrelsen
Foto: Landbrugsstyrelsen