Ældre ægtepar brugte krydstogter til at smugle narko

Et ældre ægtepar lignede typiske krydstogtturister, men var i virkeligheden narkosmuglere

Et ældre ægtepar kunne ikke narre det portugisiske politi, der fandt ni kilo kokain i deres kabine på et krydstogtskib. Foto: Ruslan Guzov
Et ældre ægtepar kunne ikke narre det portugisiske politi, der fandt ni kilo kokain i deres kabine på et krydstogtskib. Foto: Ruslan Guzov

Ægteparret Roger og Sue Clarke, på henholdsvis 72 og 71 år, stod mandag tiltalt for narkotikasmugling ved Retten i Lissabon.

Politiet fandt i december sidste år ni kilo kokain i nogle kasser i deres kabine på et krydstogtskib, som de var rejst med fra Caribien.  

Se også: Indisk mand farver skægget hvidt for at flyve til USA

Ifølge retsdokumenterne i sagen hævder de to britiske pensionister, at en mystisk jamaicansk forretningsmand ved navn Lee betalte for deres krydstogt til 57.000 kroner, hvor de til gengæld blot skulle hente nogle 'tomme' kasser og købe noget eksotisk frugt, som skulle sælges i Storbritannien. Det skriver The Telegraph.

De var ifølge dem selv altså blevet snydt til at smugle kokainen, som politiet anslår at have en værdi af 8,4 millioner kroner.

Krydstogtet gik fra Caribien til Storbritannien. Ægteparret blev snuppet af politiet, da krydstogtskibet MC Marco Polo lagde til kaj i Lissabon.

Overvågningsbillede af kvinden, hvor spædbarnet ligger i bæltetasken rundt om hendes hofter. Foto: Philippines Bureau of Immigration Ferie - 7. sep. 2019 - kl. 09:14 Kvinde anholdt: Smuglede seks dage gammel baby i bæltetaske

Rejste mere end de havde råd til
Ifølge politiet rejste ægteparret med krydstogter flere gange over to år, inden de blev anholdt. Krydstogter til en samlet værdi af 150.000 kroner.

Men deres samlede indkomst bestod kun af 7400 kroner om måneden, når udgifterne til deres hus var betalt. Politiet kunne ikke få det til at hænge sammen, at ægteparret skulle have råd til så mange luksuskrydstogter.

Se også: Forklædt som chokolade: Smuglede skildpadder

Ægteparret hævdede dog ved retten, at de havde sparet sammen til krydstogterne over mange år.

- Der er ikke nogen tvivl om, at Roger og Susan Clarke havde kontakt med kriminelle organisationer, som smugler narkotika, på deres ture i 2017 og 2018, skriver politiet i en rapport.

Se også: Flypassager fanget med levende slange i bukserne

- Alderen på de mistænkte og det faktum, at de er et gift par, kan lede en til at tro, at de her ture bare var for sjov, men i virkeligheden er turene en del af et illegalt projekt, hvor deres adfærd var designet til at tjene lette penge med en høj profit, skriver det portugisiske politi.

Politiet hemmeligholder, hvordan de kom på sporet af parret.

Har smuglet før
Parret nægter sig skyldige, og ved retssagen hævdede de begge, at de var blevet snydt af deres ven, den mystiske Lee, som de dog ikke kunne sætte politiet i kontakt med.

Fru Clarke har tidligere udtalt til politiet, at hun kun havde mødt den mystiske forretningsmand Lee og hans kone en gang før. Hun havde heller ikke kendskab til, hvad der var i kasserne, da det var nogle kasser, hendes mand var kommet med.

Ved retssagen ville hun ikke udtale sig yderligere, og det var derfor kun hendes mand, som udtalte sig.

Se også: Ansat i lufthavn anholdt med over 1,5 millioner kroner i bagagen

Parret har været i politiets varetægt siden december 2018. De kan få op til 12 års fængsel, hvis de kendes skyldige.

I 2010 blev de taget for at smugle 240 kilo cannabis harpiks på et norsk krydstogtskib.

Dommen vil blive afsagt 26. september.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere