Afghanere i dyre Legoland: Sådan sparer vi 3000 kr.

Hentede 10 store familiepizzaer fra et nærliggende pizzeria

10 familiepizzaer var nok til at mætte 42 børn og voksne fra Den afghanske forening i Fredericia. Foto: Anita Graversen
10 familiepizzaer var nok til at mætte 42 børn og voksne fra Den afghanske forening i Fredericia. Foto: Anita Graversen

’Pengemaskine. Uforskammet dyr. Grådig.’

Ekstra Bladet kunne i går beskrive, hvordan mange kunder synes, at det prismæssigt er kammet over i Legoland Billund, hvor en almindelig familie med tre børn skal betale cirka 2000 kroner alene for at få adgang.

Men ikke alle forlystelser er inkluderet i den pris - og Legolands personale forsøger ustandseligt at få kunderne til at købe mere, end de beder om.

Artiklerne, som også beskrev, hvordan disse tre danske familier skovler penge ind på Legoland, Djurs Sommerland og Fårup Sommerland, affødte hundredvis af kommentarer fra læsere.

Mange giver udtryk for, at også madpriserne er for høje – og at kvaliteten ikke følger med.

- Det findes der en god løsning på, beroliger Naser Jamal, fra den afghanske forening i Fredericia, hvorfra der var 42 børn og voksne på tur

- Det er alt for dyrt at spise her – det har vi slet ikke råd til - så vi har hentet ti meget store og meget lækre familiepizzaer fra Mamas Pizzeria lige uden for Legoland. Vi har kørt dem herind på en lille vogn. Det er smart, siger Naser Jamal, som selv har tre sultne børn med.

De 10 pizzaer kostede hver 150 kr. altså 1500 kr., og der var mere end rigeligt til at mætte 42 munde. Det blev en kuvertpris á 36 kroner.

Artiklen fortsætter under billedet...
.

Naser Jamal (t.h.) fra den afghanske forening i Fredericia, forklarer, hvordan de sparede en god sjat penge på at hente pizza og sodavand ude. Foto: Anita Graversen
Naser Jamal (t.h.) fra den afghanske forening i Fredericia, forklarer, hvordan de sparede en god sjat penge på at hente pizza og sodavand ude. Foto: Anita Graversen

De købte også halvanden liters Coca-Colaer og Fantaer ude. De kostede 15 kroner flasken, svarende til fem kroner pr. person som drak en halv liter.

I Legoland koster en halv liter Coca Cola 34 kroner. Nogle steder 'kun' 28 kroner.

Samlet set kostede importeret pizza og sodavand medlemmerne af den afghanske forening 41 kr. pr. næse.

Naser Jamal vurderer, at foreningen har sparet i omegnen af 3000 kroner ved selv at importere mad og drikke. En besparelse på 72 kroner pr. person.

Det er nok ikke helt tosset. Har han ret, ville foreningens medlemmer hver i Legoland have købt og drukket for 113 kroner.

Det koster for voksne i omegnen af 200 kroner af spise i Legolands buffeter og halv pris for børn.

Artiklen fortsætter under billedet...
 

Fra Legolands pizza-buffet. Foto: Anita Graversen
Fra Legolands pizza-buffet. Foto: Anita Graversen

En børnesoftice koster 35 kroner, imens en stor fransk hotdog koster en halvtredser.

Pressechef i Legoland Kasper Tangsig bekræfter, at det er tilladt selv at ’medbringe mad og drikke i parken, hvis man ikke ønsker at spise på vores restauranter. Det er der rigtig mange, der benytter sig af,' skriver han.

'Psyko dyrt'

'Vi har lige betalt 633 kr for to pulled pork burgere, én gang børnedunser og fem sodavand,' skriver bloggeren Ditte Okman, som kalder Legoland 'psyko dyrt'.


 

Legoland: - Vi lever af tilfredse gæster

Pressechef i Legoland Kasper Tangsig nægter at stille op til et interview, ligesom han nægter at oplyse, hvorfor han ikke vil stille op til et interview.

Så Go’Lørdag har via mail bedt ham om kommentar til en kritik af, at griskheden i Legoland er kammet over ved at kunder, der i forvejen betaler knap 400 kr. i entré, ustandseligt skal udsættes for forsøg på mersalg.

'Vi lytter naturligvis altid til kritik fra vores gæster. Prisen for at komme i Legoland skal matche den oplevelse, vi leverer, hvilket vi bestemt mener, den gør. Vi leverer en kvalitetsoplevelse - blandt andet ved, at vi løbende udbygger og forbedrer parken med nye forlystelser og overnatningsmuligheder. I Legoland forsøger vi at udbyde et bredt udvalg af produkter og tilvalg, og så er det fuldstændig op til den enkelte gæst, hvad de vælger at prioritere i forbindelse med deres besøg. Hos os er det for eksempel også muligt at medbringe mad og drikke i parken, hvis man ikke ønsker at spise på vores restauranter. Det er der rigtig mange, der benytter sig af,' skriver han.

'En kommentar til, at Legoland er plastret ind i reklamer med opfordring til at købe mere?'

'Vi har en række produkter og tilvalg i Legoland, som vi naturligvis gør vores gæster opmærksomme på, når de er i parken. Det er der vist ikke noget odiøst i. Det er helt op til den enkelte gæst, hvad de vælger at prioritere, når de besøger Legoland.

'Din kommentar til, at ikke alle forlystelser er inkluderet i entréprisen, hvilket nogle kunder ellers tror?'

'Når vores gæster spørger, om alt er inkluderet, gør vi meget ud af at oplyse, at Trafikskolen og medaljen i Legoldmine ikke er inkluderet i entreprisen. Vi oplyser også tydeligt om det på vores hjemmeside.'

'Din kommentar til en kritik af, at Qbot er uretfærdig, fordi nogle kan komme foran i køer til tidsmæssig ulempe for andre?'

'Vi har valgt at tilbyde en række forskellige tilkøbsmuligheder, herunder Q-bot, som primært bliver benyttet af vores udenlandske gæster. Vi oplever det ikke som et problem - tværtimod oplever vi, at forældre generelt er gode til at forklare deres børn, at der er nogle, som har betalt for at komme lidt hurtigere igennem køen. Der vil altid være eksempler på det modsatte, og det er selvfølgelig en kritik, vi lytter til. Som sagt: Vi lever af tilfredse gæster, så dét er udgangspunktet for alt, hvad vi gør.'

1 af 2 En af de mange forlystelser, som ifølge løftet er inkluderet i entréprisen, er SEAT Trafikskolen, som er sponsoreret af bilmærket samt Shell. Og så er den sponsoreret mindst én gang af Legolands kunder, som skal betale to gange for at prøve den. Foto: Anita Graversen.
2 af 2 10 familiepizzaer var nok til at mætte 42 børn og voksne fra Den afghanske forening i Fredericia. Foto: Anita Graversen
917 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere