Aflyser rejsemesse: Vil ikke tage nogen risiko

Den internationale rejsemesse i Berlin er aflyst

Den internationale rejsemesse i Berlin, ITB, er blevet aflyst på grund af frygt for spredningen af corona. Sidste år mødte 160.000 gæster op. Foto: John Macdougall / Ritzau Scanpix
Den internationale rejsemesse i Berlin, ITB, er blevet aflyst på grund af frygt for spredningen af corona. Sidste år mødte 160.000 gæster op. Foto: John Macdougall / Ritzau Scanpix

En af verdens førende rejsemesser, ITB Berlin, er blevet aflyst på grund af spredningen af coronavirus.

- Sundhedsministeriet og Finansministeriet har udtalt, at de mener, at ITB Berlin skal aflyses, skriver ITB Berlin i en pressemeddelelse.

Messen skulle have fundet sted fra 4. marts til 8. marts i Messe Berlin.

Se også: Hip nazibunker forvandles til luksushotel

Alle skulle tjekkes
Det var sundhedsmyndighederne i distriktet Charlottenburg-Wilmersdorf i Berlin, der pålagde arrangørerne strengere restriktioner for at afholde messen.

Ifølge ITB Berlin pålagde myndighederne, at alle deltagere skulle kunne bevise overfor Messe Berlin, at de ikke kom fra et udpeget risikoområde eller havde været i kontakt med personer fra risikoområder - altså regioner hvor der er bekræftet mange tilfælde af smittede med coronavirus.

Disse krav kunne Messe Berlin ikke imødekomme, og derfor har de valgt af aflyse messen.

Direktøren for Messe Berlin, dr. Christian Göke, udtaler, at han er ked af beslutningen, men at messehallen gør det for sikkerhedens skyld.

- Med mere end 10.000 udstillere fra over 180 lande er ITB Berlin ekstremt vigtig for verdens turismeindustri. Vi tager vores ansvar for helbredet og sikkerheden for vores gæster, udstillere og medarbejdere meget alvorligt. Det er med et tungt hjerte, at vi nu må aflyse ITB Berlin 2020, siger dr. Christian Göke

I 2019 kom der over 160.000 gæster til messen.

Se også: Ungt dansk par boede på luksushotel ved en fejl: Spies betaler

Første gang
I pressemeddelelsen skriver formanden for bestyrelsen i Messe Berlin, at de aldrig har oplevet noget lignende.

- Ikke én gang i messens 54-årige historie har ITB Berlin og Messe Berlin oplevet en lignende situation. Vi vil gerne takke vores udstillere og partnere fra hele verden, som over de sidste dage og uger har støttet ITB Berlin, siger Wolf-Dieter Wolf, formand for Messe Berlins bestyrelse.

Den kinesiske version af messen, ITB China, skulle være afholdt i Shanghai i maj måned, men den er udskudt på ubestemt tid.

Tips og guides 20 myter om coronavirus: Her er fakta

Folk er bekymrede for ferien, men indtil videre er det kun Kina, myndighederne fraråder unødvendige rejser til. Foto: Ritzau Scanpix Plus Sådan forsikrer du dig mod coronavirus på ferien

Måske er det en god idé at booke en vinduesplads på din næste flyrejse. Pr-foto Tips og guides Virus på fly: Her er de sikreste sæder

9 kommentarer
Vis kommentarer