Aftale om ny kæmpe feriepark i Danmark falder på plads

Regeringens ti kystnære projekter har været længe undervejs. Nu ser ferieparkprojekt ud til at falde plads

Tilbage i 2015 blev der lavet denne tegning af badelandet, som skal være det første, man ser, når man kommer til Søndervig. (PR foto)
Tilbage i 2015 blev der lavet denne tegning af badelandet, som skal være det første, man ser, når man kommer til Søndervig. (PR foto)

En feriepark med 486 ferieboliger i Søndervig kan nu blive til virkelighed, efter at de sidste dispensationer er kommet på plads.

Det skriver Ringkøbing-Skjern Kommune i en pressemeddelelse tirsdag.

Dermed er der basis for opførelsen af det, som kommunen kalder Nordens største badeland.

- Det er en rigtig god nyhed og en kæmpe lettelse, at det endelig er faldet på plads, siger borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Hans Østergaard (V) i meddelelsen.

Ferieparken er et af de ti kystnære forsøgsprojekter, som regeringen gav grønt lys til i 2015.

Projekterne har til formål at fremme turismen i vandkantsdanmark, men har været under kritik for at være længe undervejs.

For feriehusprojektet i Søndervig har det siden 2016 været den helt afgørende sommerhusstatus, der har manglet, skriver kommunen.

Men forligskredsen bag planloven er nu nået frem til at tildele projektet sommerhusstatus.

- Siden 2016 har en langsom proces med omplacering af sommerhusområder trukket den endelige godkendelse i langdrag, så det er meget glædeligt, at der nu endelig kommer en afgørelse, siger viceborgmester Søren Elbæk (S) i pressemeddelelsen.

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere