Afvist i døren: 'Dit tøj er for grimt til loungen'

Australsk flyselskab beder deres lounge-gæster om at klæde sig pænere eller risikere afvisning i døren

Qantas siger stop til flip flops og grimt tøj (Foto: Colourbox)
Qantas siger stop til flip flops og grimt tøj (Foto: Colourbox)

Fra 1. april er det slut med flip-flops og badeshorts i lounge-området hos det australske flyselskab Qantas. Selskabet har nemlig modtaget flere klager fra passagerer, der ikke brød sig om deres medpassagerers påklædning, og derfor indfører de nu dresscode i lounge-områder. Det skriver CNN.

Det er altså ikke en aprilsnar, hvis rejsende den 1. april bliver afvist, fordi deres tøj er for grimt eller afslappet. Dresscoden kommer dog kun til at gælde for rejsende, der besøger selskabets indenrigs medlems- og forretningslounger i Adelaide, Brisbane, Canberra, Melbourne, Perth og Sydney.

Se også: Turistbureau lader kulden vinde: 'Bliv væk, tag til Florida i stedet'

Indtil den pågældende dato vil medlemmer med adgang til lounge-området venligt blive mindet om, hvad guidelinen foreskriver. Men derefter er det ifølge en officiel udmelding, som flyselskabet har givet CNN, alvor, og rejsende i tøj, der ikke vurderes 'anstændigt nok', kan blive nægtet adgang.

På selskabets hjemmeside står der: 'Lounge managere vil have beføjelser til at administrere standarderne, som de finder det passende.'

Se også: Single eller forsvind – flyselskabs svimlende sexistiske regler

Qantas understreger, at de ikke beder deres medlemmer om at komme i jakkesæt, men f.eks. bare at tage sko på i stedet for flip-flops. Og samtidig siger Helen Gray, chef for selskabets indenrigsserviceafdeling, til CNN:

– Størstedelen af vores medlemmer efterlever allerede guidelinen, men vi har fået en del feedback fra kunder, som ønsker at alle gør det.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere