Aggressive svin hærger i ferieparadis

Der er flere og flere hændelser om grise, der går til angreb på turister på ferieøen Hawaii, hvor myndighederne nu leder efter en løsning

Den ser fredelig ud, men det er den ikke, når den lugter mad. Foto: AP
Den ser fredelig ud, men det er den ikke, når den lugter mad. Foto: AP

Det er ikke kun azurblåt vand, kridhvide sandstrande og en eksotisk natur, som får turister til at drage til ferieparadiset Hawaii i Stillehavet.

USA’s 50. delstat har nemlig også en række nationalparker, hvor turister kan stifte bekendtskab med øgruppens rige dyreliv.

Nogle gange kommer naturen dog lidt for tæt på, og således kan det lokale medie Hawaii Tribune Herald berette, at de vildtlevende svin på øgruppens største ø, Big Island, er blevet så aggressive mod både lokale og turister, at myndighederne nu er gået ind i sagen.

Se også: Anderledes grisefest: Turister beskyldes for at drikke grise fulde - og så dræbe dem

Dean Takabayashi, fra Hawaiis ’Department of Land and Natural Resources Division’ fortæller således, at embedsmænd er påbegyndt et samarbejde med lokale beboere, der bor omkring parkerne, for at finde ud af, hvordan de finder en løsning, så folk ikke kommer til skade ved mødet med svinene.

Indtil videre har der ikke været rapporteret nogen hændelser om decideret personskader, men myndighederne oplever altså i højere grad meldinger om svin, der har været aggressive og forsøgt at angribe.

Indtil videre har to parker sat skilte op, der advarer turister om at fodre grisene, som blandt andet kan findes ved den populære turistattraktion Rainbow Falls i Hilo samt i Wailoa River State Recreation Area i Hilo og i Akaka Falls State Park i Honomu.

Se også: Rædselsslagen elg død fordi turister ville tage billeder

Frygter ikke mennesker
For nyligt oplevede Dan Brinkman, som er direktør for den østlige del af øgruppens sundhedssystem, Hawaii Health Systems Corporation, at han måtte løbe for livet, da han besøgte Rainbow Falls, fordi et aggressivt svin pludselig løb efter ham og forsøgte at angribe.

Han mener, at det er turisterne, som medvirker til problemet, da det i høj grad er dem, der fodrer dem.

- De (grisene, red.) er blevet er stort problem og er farlige for offentligheden. Fordi de er blevet så vant til at få mad af mennesker, har de mistet frygten for mennesker, siger han til det lokale medie og fortsætter:

- Vildtlevende svin, især en so med smågrise, er farlige og deres bid og stødtænder kan forårsage betydelige skader og infektioner.

Se også: Populær park rystet efter dyreangreb: Kvinde spiddet i hovedet af kronhjort

Bed kvinde i låret
En af Dan Brinkmans medarbejdere ved navn Michelle, som var med i parken, da Brinkman blev angrebet er enig i, at det i høj grad er folk, som fodrer grisene, der er problemet.

Hun besøger parken hver morgen og ser ofte folk, der giver grisene mad.

- For nyligt så jeg en kvinde ae en af grisene, og da hun kiggede den anden vej, bed den hende i låret. Og så sent som i denne uge, så jeg en mand komme kørende i sin bil og smide en masse avocadoer ud til smågrisene og deres mor. Jeg ser ofte folk, der bare kommer for at fodre dem, og de virker ikke til at forstå, at svinene rent faktisk kan være farlige, siger hun og fortsætter:

- Jo mere man fodrer dem, des mere opfordrer man dem til at angribe mennesker. De vil ikke længere være bange for mennesker, og jeg er bekymret for, at turister, små børn og endda jeg selv vil komme til skade.

Ferie - 4. maj. 2018 - kl. 19:58 Turist efterlyst: Stjal døende delfin

1 af 2 Ferieparadiset Big Island på Hawaii kæmper i øjeblikket med aggressive svin, der går til angreb på turister. Foto: Caleb Jones/AP
2 af 2 Den ser fredelig ud, men det er den ikke, når den lugter mad. Foto: AP
kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen