Amagers hypede vandrerute har fået et lorteproblem

Man kan snart ikke sætte en fod i Dragør uden at træde i en menneskelort, mener hundeluftere

Amarminoen blev indviet i oktober 2020. Foto: Naturstyrelsen
Amarminoen blev indviet i oktober 2020. Foto: Naturstyrelsen

Amager har længe måttet lægge øre til det lidet flatterende øgenavn 'Lorteøen', som stammer fra de dage, da man tømte de københavnske latriner på Amager Fælled.

Mon ikke det udtryk snart kan se frem til en mindre renæssance.

Ifølge TV 2 Lorry er der nemlig problemer med den populære vandrerute Amarminoen.

Den blev indviet op til efterårsferien sidste år, og siden er vandrere strømmet til for at gå de 27 kilometer fra DR Byen i nord til Dragør i syd. Mere overraskende er det dog, at observationerne af menneskeafføring i Dragørs gader og stræder lader til at være steget i en parallel opadgående kurve.

Det er i al fald, hvad flere lokale hundeluftere i byen fortæller til TV 2 Lorry, som citerer en af dem, Marianne Wolff, for følgende:

- Jeg har da selv observeret det flere gange, når jeg lufter min hund. Man ser toiletpapir eller servietter med lort på. Jeg ved fra andre hundeejere, at de har problemer med, at deres hunde ruller sig i det.

Svanen på dette billede kan du roligt lade være i fred. Den er bare i gang med at hvile sig. Foto: Dyrenes Beskyttelse Ferie Bekymrede danskere: Fastfrosne svaner

Tissepause
Man skulle ellers tænke, at adgangen til offentlige toiletter var en mangelvare på Danmarks tættest befolkede ø.

TV 2 Lorry har talt med Dansk Vandrelaug, der arrangerer fælles gåture på Amarminoen.

Ifølge vandreforeningen indgår det i planlægningen af ruten, at man slår et smut forbi offentlige toiletter, så deltagerne har mulighed for en 'tissepause'.

Naturstyrelsen, der ejer store dele af det område, som Amarminoen strækker sig over, fastslår over for regionalmediet, at der er adgang til offentlige toiletter langs ruten. Om end der faktisk er en knaphed af toiletter på lige netop Dragørstrækningen, hvor kommunen har ansvaret for de latrinære forhold.

Dragør Kommune oplyser til TV 2 Lorry, at de ikke har hørt om problemet før.

Steel Vengeance i forlystelsesparken Cedar Point i Ohio, USA, er kåret til verdens bedste. Foto: Skyler Gerald/Unsplash Ferie Så er det afgjort: Her er verdens bedste rutsjebane

154 kommentarer
Vis kommentarer