Amerikansk mand pralede på Instagram: Det fortryder han nok nu

En amerikansk turist har modtaget en kæmpe bøde, fordi han pralede med at røre en sæl på sin ferie på Hawaii

Screenshot fra Instagram-videoen, hvor den amerikanske mand praler med at røre sælen. Foto: NOAA
Screenshot fra Instagram-videoen, hvor den amerikanske mand praler med at røre sælen. Foto: NOAA

En amerikansk mand fra Alabama fortryder højst sandsynligt de to videoer, han delte på Instagram under sin ferie på Hawaii sidste år.

For ikke nok med, at opslagene fik hans følgere til at svine ham til for dyremishandling, så har han nu også modtaget en bøde på 1500 dollars (9600 kroner) for sin opførsel, da myndighederne gennem Instagram kunne spore sig frem til hans adresse.

Det skriver Honolulu Star-Advertiser ifølge AP.

Ifølge nyhedsbureauet befandt den unavngivne turist sig på en ferie på Hawaii-øen Kauai, da han besluttede sig for at komme i lidt for tæt kontakt med ferieparadisets rige dyreliv og derefter dele mødet på det sociale medie.

I den ene Instagram-video kan man se manden gå op til en sovende munkesæl og røre den, hvilket får den forskrækkede sæl til at vågne op og vende sig mod ham, hvorefter han skynder sig at løbe væk.

Derefter filmer den amerikanske mand hen mod et skilt på stranden, hvor der står, at man skal holde en sikker distance fra de vilde dyr.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses en Hawaiii-munkesæl på stranden på Hawaii. Arkivfoto: Mark Baker/AP
Her ses en Hawaiii-munkesæl på stranden på Hawaii. Arkivfoto: Mark Baker/AP
 

Se også: Ferieparadis eller torturhelvede? Delfiner får trukket tænderne ud for turisterne

Jagtede rædselsslagen havskildpadde
Udover omtalte video delte manden også et opslag, hvor man kan se ham genere en rædselsslagen havskildpadde ved at svømme efter den under en snorkeltur.

Både Hawaii-munkesælen samt havskildpadder bliver anset for at være truede dyrearter på Hawaii.

Ifølge Honolulu Star-Advertiser fandt den amerikanske institution The National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) frem til manden gennem netop Instagram, og manden accepterede angiveligt bøden på stedet.

- Disse overgreb sker oftest, fordi turister vil have et godt billede tæt på dyret, eller fordi de vil føle et adrenalin-rus, men det er virkelig frustrerende at se folk pine disse dyr, siger Adam Kurtz fra NOAA.

Se også: Turist idømt fængselsstraf for at samle muslingeskaller på stranden

63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere