Man kan forestille sig, at politiet er vant til at modtage den ene vanvittige henvendelse efter den anden, men mon ikke det opkald, som The Madison Sheriff's Department modtog i weekenden alligevel går over i historiebøgerne som et af de lidt mere besynderlige.
Her måtte de nemlig lægge ører til et amerikansk par, som var i total panik, fordi deres ferie-hjem i Texas pludselig var forsvundet ud i den blå luft.
Det skriver flere amerikanske medier - heriblandt ABC News.
Ægteparret Jo og Lonnie Harrison købte sidste år en grund i Madisonville med en lille et-værelses ferie-bolig på, men da de fredag kørte op for at se til huset, var det altså pist forsvundet.
- Huset var der ikke. Det eneste, jeg kunne se, var rør, der stak op af jorden. Hele huset var væk, siger Lonnie Harrison til det amerikanske medie.
Norsk mand glemte konen på hotellet: 'Der er grænser for, hvad man gider at slæbe på'
Snydt af den tidligere ejer
Herefter ringede parret altså til Madison County Sheriff's Department for at anmelde deres stjålne hus:
- Jeg sagde: 'Jeg ved godt, det lyder virkelig skørt, men jeg vil gerne anmelde et hus stjålet', siger Jo og fortsætter:
- De var meget overraskede og sagde: 'Et hus?'.
Politiet har efterfølgende undersøgt den bizzare sag, og tirsdag lyder beskeden, at parret højst sandsynligt er endt som ofre i den tidligere ejers økonomiske situation.
Ifølge Miami Herald er huset nemlig blevet beslaglagt, fordi den tidligere ejer ikke havde fortalt dem, at han havde modtaget flere rykkere fra fogedretten, før han solgte grunden til parret.
Ny Airbnb-skandale: Amanda fandt skjult kamera i vækkeuret
Norsk hotelgæst i kæmpe brøler: Faldt i søvn med vandet løbende