Amerikansk turist taget i at stjæle fra Auschwitz

Kort efter Auschwitz Memorial måtte sende en opsang efter respektløse gæster, er en 37-årig mand sigtet for at forsøge at stjæle fra mindesmærket

En 37-årig mand har kendt sig skyldig i at forsøge at stjæle et stykke af jernbanen fra mindesmærket Auschwitz Memorial. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
En 37-årig mand har kendt sig skyldig i at forsøge at stjæle et stykke af jernbanen fra mindesmærket Auschwitz Memorial. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Det er ikke meget mere end en uge siden, at den tidligere koncentrationslejr Auschwitz-Birkenau i Polen måtte sende en opsang ud til en særlig gruppe gæster.

Auschwitz var den 'fabrik', hvor tyskerne opfandt det industrielle massemord, som under Anden Verdenskrig kostede mere end en million mennesker livet.

I dag er den omdannet til et mindesmærke, og selvom man skulle tro, at stedets grufulde historie gør det indlysende, at man skal opføre sig respektfuldt, er det åbenbart ikke tilfældet.

'Der er bedre steder at øve sin balanceevne end togskinnerne i Auschwitz', lød det blandt andet fra Auschwitz Memorial på Twitter.

Nu er en amerikansk turist blevet taget i angiveligt at forsøge at stjæle et stykke af den jernbane, der transporterede fanger under Anden Verdenskrig.

Det fortæller fortæller en talskvinde fra politiet i Oswiecim, Malgorzata Jurecka, ifølge blandt andre The New York Times, Independent og den polske avis wyborcza.pl.

Den 37-årige mand er sigtet for forsøg på tyveri af en genstand med kulturel vigtighed, og risikerer op mod ti års fængsel. Ifølge politiet har han kendt sig skyldig.

111 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere