Amsterdam forbyder gruppeture i Red Ligth District

Myndighederne i Amsterdam vil gøre op med respektløse gruppeture i det kendte distrikt

En sexarbejder på arbejde i Red Ligth District. Snart kan hun og hendes kollegaer se frem til færre  gruppeture. Foto: Miriam Dalsgaard
En sexarbejder på arbejde i Red Ligth District. Snart kan hun og hendes kollegaer se frem til færre gruppeture. Foto: Miriam Dalsgaard

Hvis man fremover vil se det kendte Red Light District i Amsterdam, så bliver det på egen hånd.

De lokale myndigheder i Amsterdam har forbudt guidede ture, som tager store grupper af mennesker gennem gaderne med de kendte vinduer, hvor halvnøgne kvinder poserer og viser dagens tilbud.

Forbuddet blev annonceret torsdag og er det seneste forsøg på at adressere overturisme samt at beskytte sex-arbejderne i kvarteret, som er en magnet for larmende gæster. Det skriver AP News.

Se også: Storby får Europas højeste turistskat

- Sex-arbejderne bliver regelmæssigt misbrugt og fotograferet uden at de har givet deres samtykke til turgrupperne, skriver myndighederne i en udtalelse.

- Det er respektløst at behandle sex-arbejderne som en turistattraktion, siger Amsterdams stedfortrædende borgmester, Victor Everhardt.

Se også: Sexarbejdere: - Glo bare!

Må stadig gerne være i distriktet
Ifølge AP må gruppeturene stadig gerne være i distriktet, så længe at guiderne overholder de nye restriktioner, og de ikke går forbi vinduerne på deres rute. Forbuddet træder i kraft i april.

Omkring 115 guidede ture går igennem distriktet hver dag. Myndighederne siger, at en undersøgelse har vist, at det høje antal af gæster er generende for mere end halvdelen af beboerne og forretningerne i området.

- At forbyde disse gruppeture vil hjælpe med at forebygge forstyrrelser for beboerne og forretningerne, siger Victor Everhardt.

Amsterdam har i mange år lidt under, at for mange turister oversvømmer byens centrum.

41 kommentarer
Vis kommentarer