Anklage: Gramsede på sovende kvinde på fly

En kvinde blev gramset på, da hun lå og sov på et fly. Nu anklager hun flyselskabet for ikke at ville gøre noget

Det var på et Spirit Airlines fly, at en kvinde angiveligt oplevede, at hun blev gramset på, mens hun sov. Foto: Markus Mainka / Colourbox
Det var på et Spirit Airlines fly, at en kvinde angiveligt oplevede, at hun blev gramset på, mens hun sov. Foto: Markus Mainka / Colourbox

En kvinde fra Michigan, USA, påstår, at hun blev gramset på af en mandlig passager på et Spirit Airlines fly. Da hun fortalte flypersonalet om hændelsen, bad de angiveligt om, at hun flyttede plads i stedet for at flytte den mandlige gramser.

Derfor vil kvinden nu lægge sag an mod Spirit Airlines, fordi de ikke gjorde noget.

22-årige Tia Jackson siger, at hun var på et fly fra Atlanta til Detroit tirsdag morgen, da hun blev befamlet, mens hun sov. Hun har fortalt CNN, at hun sad i det midterste sæde med en ven til den ene side ved vinduet og en fremmed mand til den anden side ud mod gangen. Det var denne mand, som krænkede hende, lige inden flyet skulle lande. Hun lå op ad sin ven og sov med ryggen vendt mod manden.

Tia Jackson fortæller, at hun fløj op, da hun mærkede mandens hånd inde i sine bukser, og hun sagde til ham, at han skulle stoppe. Hun lagde mærke til, at manden havde taget sin vinterjakke hen over sig.

- Det var for at skjule, at han ville røre mig, mens han også rørte ved sig selv, siger hun.

Hun tilkaldte flypersonalet med det samme, hvor en af de ansatte angiveligt bad hende om at flytte sig.

- Jeg sagde, 'du bliver nødt til at få ham væk fra mig', og så sagde de, 'hvis det er sådan et problem, og det generer dig så meget, hvorfor flytter du dig ikke', siger Tia Jackson til WJBK-TV.

Der er sket en stigning i flypassagerer, der opfører sig uregerligt på fly. Nu vil det blive lettere for visse lande at retsforfølge disse passagerer, da en ny international traktat fjerner et juridisk tomrum, som har besværliggjort processen hidtil. Foto: Colourbox Ferie Nu kan dårlig opførsel på flyet ende med fængsel i udlandet

Tager sagen alvorligt
Spirit Airlines siger, at de tager Tia Jacksons anklager alvorligt og forklarer, at rationalet i at bede hende om at flytte sig var, at der så ikke ville være nogen, som sad ved siden af ham.

Tia Jackson siger, at hun nægtede at flytte sig, fordi hun ikke ville forlade sin ven, og hun følte, at det var hende, der blev straffet for det, manden havde gjort.

Ifølge Tia Jackson gjorde personalet ikke noget for at holde manden tilbage eller tilkalde politiet, da de landede. Hun gik selv hen til politiet i lufthavnen og anmeldte manden.

- Han bliver nødt til at stå til ansvar. Han er et rovdyr, siger Tia Jackson.

Talsperson for FBI, Mara Schneider, bekræfter til AP, at der blev indgivet en anmeldelse af hændelsen tirsdag. Hun havde ikke flere kommentarer til sagen, da efterforskningen stadig står på.

Det var på et Etihad-fly Fra Abu Dhabi til Manchester, at en ung, beruset kvinde gik amok. Foto: Colourbox Ferie 20-årig kvinde amok på fly: Ingen ville have sex

29 kommentarer
Vis kommentarer