App hjælper impulsive rejsende

App'en Booking Now giver rejsende, som har brug for overnatning inden for de næste 48 timer, overblik over hoteller med de ønskede faciliteter og ledige senge

Stik af - hotellet skal du nok finde (Foto: Colourbox)
Stik af - hotellet skal du nok finde (Foto: Colourbox)

At skubbe hverdagen til side og tage på impulsiv ferie er noget af det bedste, man kan gøre for sig selv – hvis man da kan undgå at stresse over det. 

For selvom tanken om at tage af sted ligger lige for, er det ikke altid helt så lige til at komme væk hjemmefra, som man kunne ønske sig. Først skal man lige have chefen til at sige god for, at man holder fri, så skal man have pakket, og så skal man også lige finde et sted at tage hen. Et sted, hvor der rent faktisk er ledige værelser i sidste øjeblik.

Se også: Ryanair vil vinde kunder med smartwatches

Sidstnævnte er lige blevet lidt nemmere. Booking.com, verdens største hotelbookingportal, har nemlig lanceret en ny app, og tanken med den er, at den skal hjælpe alle, som gerne vil rejse lidt mere impulsivt.

Se også: 3 rejse-apps: Lufthavnsdating, penge tilbage og adgang til loungen

Booking Now hedder den. Og kort fortalt skræddersyr den indkvarteringsforslag baseret på brugerens aktuelle geografisk placering og individuelle præferencer – f.eks. ønsker om prisniveau, tilgængelig parkering, morgenmad og wifi. Via det kan app'en guide rejsende på farten til at finde et hotel, der har det, de leder efter, og som også har plads.

– App'en sætter brugerne i centrum ved at udnytte vores database til at matche brugerens specifikke præferencer. Booking Now er en smidig og fuldt integreret mobilløsning, der passer til den moderne multi-opkoblede livsstil, så man nu nemt kan booke den helt rigtige overnatning med bare to tryk, uanset hvor og hvornår i verden man får brug for at reservere, siger Darren Huston, CEO i Booking.com, og tilføjer: 

– Den er løsningen for den impulsive rejsende, som nu kan ankomme til en ny destination med kort varsel og med to tryk på telefonen bestille indkvartering, der passer til hans eller hendes ønsker.

 

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere