App tager selfier af dig 36.000 kilometer ude i rummet

Virksomhed vil tage billeder af dig ude fra rummet og parre dem med dine selfies

Sådan ser en af de første selfier ud, som er taget fra rummet. Det er miljøforkæmperen fra Bali, Isabel Wijsen, der sammen med andre balinesere, har skrevet 'act now' på stranden. Foto: Spelfie
Sådan ser en af de første selfier ud, som er taget fra rummet. Det er miljøforkæmperen fra Bali, Isabel Wijsen, der sammen med andre balinesere, har skrevet 'act now' på stranden. Foto: Spelfie

Selfies er populære - og det vil en virksomhed fra Glasgow i Skotland gerne tjene penge på. Virksomheden Spelfie har skabt verdens længste selfiestang i form af en app, der tager billeder af dig ude fra rummet.

Det skriver The Guardian.

Spelfie tilbyder brugerne at tage en selfie på det eksakte tidspunkt, et kamera på en satellit fanger ens lokation ude fra rummet. Appen er indtil videre bygget op omkring events, så man skal være til et sådan, før det fungerer.

Se også: Undervands-selfier udrydder arbejdsløshed .

En af de første selfier ude fra rummet blev taget af Isabel Wijsen, en miljøforkæmper fra Bali, som deltog i et event, der skulle sætte fokus på forurening og miljø på øen.

Appen giver brugeren nogle koordinater, så personen ved, hvor hun præcist skal stå. Man skal så tage en selfie selv samtidig med, at satellitten tager et billede. Et par timer senere sender appen så et billede tilbage af ens egen selfie og satellitbillede.

Anthony Burr, talsmand for Spelfie, siger, at i fremtiden vil det være muligt at få billedet inden for nogle minutter.

Se også: Kvinde beskylder Instagram for ferielån på 90.000 kroner

Kan ikke tage billede gennem skyerne
Appen er koblet til Airbus' satellitter og blev demonstreret ved den førnævnte kampagne omkring miljøet på Bali 18. november. På et satellitbillede kan man se, at folkene bag kampagnen har skrevet Act Now på stranden.

Spelfie arbejder med flere turistorganisationer, som er interesserede i at bruge teknologien til at markedsføre landskaber og havmiljø. Men Spelfies oprindelige idé er at fotografere store sports- og kulturbegivenheder. Appen blev blandt andet testet på Glastonbury festival i år.

Se også: Tre døde på otte dage: Turist faldt i døden ved Grand Canyon

Det er meningen, at appen i fremtiden skal kunne tage billeder af folk uafhængigt af, om de er til en event. Så vil man få en notifikation, der forbereder en på, at satellitten passerer.

- Du er måske i Grand Canyon for eksempel, og så fortæller appen dig, at satellitten er over dig, siger Anthony Burr.

Den avancerede teknologi kan dog ikke tage billeder gennem skyer.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere