Arkitekt bygger en menneskelig zoo i Kina

Arkitekten Bill Bensley vil vende den zoologiske have på hovedet i nyt luksusresort

En skitse af Bill Bensleys design for Hilton hotellet, der skal ligge i resortet WorldWild. Hotellets design er inspireret af et afrikansk termitbo. Foto: Bensley
En skitse af Bill Bensleys design for Hilton hotellet, der skal ligge i resortet WorldWild. Hotellets design er inspireret af et afrikansk termitbo. Foto: Bensley

Forestil dig en zoologisk have, hvor det er dig, der er spærret inde, mens dyrene går frit rundt.

Det var ikke lige det, som myndighederne i Kina forestillede sig, da de hyrede arkitekten Bill Bensley til at tegne et nyt resort i Wuchuan i den sydlige Guangdong provins.

De ville have et stort luksusresort, som inkluderede en zoo.

Men Bill Bensley er ikke hvem som helst.

Han er kendt for at bygge luksusresorts i Asien, og her har han især bevaring af naturen for øje i sin tilgang, så han vendte selvfølgelig opgaven på hovedet: Lad os indespærre menneskene og lade de eksotiske og truede dyrearter løbe frit rundt.

Og det var de kinesiske myndigheder med på. Projektet hedder WorldWild og forventes færdigt om otte år. Dog forventes første del af projektet færdigt i 2023. Det skriver CNN.

Se også: Europas største luksus-hostel åbner i København

Vanrøgtede dyr
2400 hotelværelser vil udgøre menneskenes bure. Budgettet per værelse er omkring en million dollars (6.783.478 kroner). Så de mennesker, der indlogerer sig i den menneskelige zoo, kommer nok ikke til at mangle komfort.

Ideen er, at resortet skal tage imod vanrøgtede dyr. Dyrene skal så slippes fri på de 2000 hektar land, som den menneskelige zoo ligger på.

Det er meningen, at WorldWild skal være med til at uddanne gæsterne i naturbevaring og truede dyrearter.

- Det er meget komplekst og også meget politisk. Lige nu er landstykket en stor andefarm, siger Bill Bensley til CNN.

Nu kan du komme til at leje Barbies hus i Malibu. Foto: Airbnb Ferie - 20. okt. 2019 - kl. 20:35 Nu kan du bo i Barbies drømmehus for 400 kr. pr. nat

- Før var det et rutestop for trækfugle, som kom fra Beijing og skulle til Australien, så nu genskaber vi vådlandsområderne til dem, så de kan flyve igennem og lade op, forklarer Bill Bensley.

Han har hyret en zoolog til at hjælpe ham med planerne. Når WorldWild står færdig, vil der være skabt tre reservater. Henholdsvis for asiatiske, afrikanske og australske dyr.

Dyrene har adgang til 95 procent af resortet, mens mennesker har adgang til fem procent. Resortet vil inkludere hoteller af Waldorf Astoria, Hilton og Bill Bensleys egen hotelkæde Shinta Mani collection.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bill Bensley ved tegnebordet.

Se også: Overgår fantasien: Horisontal skyskraber skal tiltrække turister  

Vil undervise kineserne
Bill Bensley er klar over, at kampen for bevaringen af truede dyrearter i Kina kan blive svær. Eksotiske dyr bliver både solgt som delikatesser og til brug i traditionel kinesisk medicin.

Men med en befolkningsgruppe på 1,3 milliarder, ser han også muligheden for at gøre en stor forskel.

- Min primære grund for at gøre det her er at uddanne så mange kinesere som muligt. Det er ideen, og den kinesiske regering er med på det, hvilket er godt, siger han.

Han håber, at han kan ændre meningen hos 10 millioner kinesere om året, og derfor skal den menneskelige zoo også være åben for flere end bare 'rige Four Seasons-kunder', lyder det fra Bill Bensley.

Se også: Bo i en guitar til 10 milliarder

1 kommentar
Vis kommentarer