Flodtur i fantastisk natur

Fra Li-floden kan man opleve de karakteristiske Kinabjerge

Den sydkinesiske natur er imponerende og anderledes, og den gør sig bedst fra rælingen på en flodbåd.
Den sydkinesiske natur er imponerende og anderledes, og den gør sig bedst fra rælingen på en flodbåd.
Vi flyder langsomt af sted i det gulgrumsede vand, mens stilheden brydes af den monotone dunken fra bådens motor. På Li-floden, hvor lokale sidder på deres bambusbåde og forsøger at sikre aftensmaden med en primitiv fiskestang, mens vandbøflerne gumler tang i vandkanten. Tang, som andre lokale også fisker til brug som føde til husdyr -og sikkert også mennesker.

De kuppelformede karakteristiske Kinabjerge stikker op overalt i horisonten, langs bredden skjuler palmehøje bambusskove den bagvedliggende beboelse, der kun afsløres af livet på stranden.

Klimaet er subtropisk i den sydkinesiske Guangxi-provins, der deler breddegrad med det sydlige Ægypten. Her er aldrig rigtig koldt, og der høstes to gange om året.

Udgangspunktet er feriebyen Yangsou, hvorfra vi startede dagen med en længere cykeltur -det er også et must i Kina, hvor vi i sneglefart kunne følge med i bøndernes primitive arbejdsformer på markerne og langs landevejen. Og efter denne fysiske indsats blev vi belønnet med den smukke sejltur tilbage på floden.

Tør slange
Aftenen før havde vi været samme sted i mørke for at se, hvordan fiskerne udnytter skarven som fangstredskab. Denne fugl, som danske fiskere hader, bruges i Kina til at fiske. Inden fuglen sluger sit bytte, tvinges den til at spytte det ud i fiskerens kurv, og på den måde er den pludselig et nyttedyr.

Fisk indgår som en vigtig bestanddel i kinesernes mad, som under hele turen var både lækker, rigelig og varieret. Og i Kina spiser man med pinde, så det gjorde vi alle pænt to gange om dagen, hvilket forhindrede os i at sluge maden.

Kineserne spiser også mange mærkelige ting. Jeg havde glædet mig til hund, men det lykkedes ikke. Til gengæld fik vi en af de sidste dage serveret slange. Først blev den præsenteret levende ved bordet, derefter overværede vi slagtningen, hvor blodet blev hældt fra i en lille kop og bagefter sammen med galden serveret som velkomstdrink. Som en formildende omstændighed var begge dele fortyndet kraftigt med risbrændevin. Slangen selv var ikke særlig eksotisk. Den smagte som tør kylling.